Igår aftes blev det ikke til Den gyldne Måge, som bloggen af igår antydede. Vi kørte efter stedet, men endte på en restaurant i en sofa i det fri 10 meter fra vandkanten og nød den lune aftenbrise. Det var omkring 30 grader varmt.

Idag er vi kørt fra Eilat til Bat Yam, der jo er en sydlig forstad til Tel Aviv. Fra Eilat og nordpå kører næsten alle af hovedvejen op i Aravadalen op mod Det døde Hav. Men der er en anden vej. Den går langs den ægyptiske grænse, gennem Machtesh Ramon og op mod Be'er Sheva. Dvs. at det er en vej gennem Negevørkenen.

Vi kørte den sidstnævnte vej. Vi var forberedte. Vi havde fyldt tanken på bilen, havde godt med vand med og Maria havde ovenikøbet tanket mobilen op. Vi vidste at vejen ville være meget øde, og at der var langt mellem benzinstationerne. Og det var der. Vi kørte faktisk 160 km. fra Eilat, før vi kom til den første tankstation.

Det første stykke af vejen var imponerende. Vi kørte op i Eilatbjergene. Derefter kom vi op til den egyptiske grænse, som vi kørte langs med et stykke af vejen. Vejen er faktisk af samme årsag lukket om natten. Efter 30-40 km. fjernede vi os fra grænsen og kørte mere mod nord. Herfra konstaterede vi, at vi faktisk kom til at køre endnu 30 km., hvor vi på den strækning kun mødte 7 biler og to cyklister. Hvad cyklisterne gjorde der er uvist. De var under alle omstændigheder langt hjemmefra.

Længere fremme kom vi til Machtesh Ramon. Det er et krater, der er 40 x 12 km. og 400 meter dybt og et imponerende syn. Vi kørte gennem krateret og kom til en lille by Mitzpeh Ramon, der ligger på kraterranden. Herfra er der et fantaktisk udsyn ned i krateret. Sjovt nok blev det første vi mødte i denne by nogle stenbukke, der gik tværs over vejen. Dyreliv har de hernede.

Efter Mitzpeh Ramon kørte vi længere nordpå. Det næste stop var kibbutzen Ein Avdat. Denne kibbutz var hjemby for en af de helt store israelere. Det var her Ben Gurion kom fra. Ben Gurion var israels første premierminister og en af de store figurer i verdenspolitikken. Først så vi hans grav, der er placeret i en park, og efterfølgende kørte vi til det hus, hvor han boede. Begge dele gav et stort indtryk at se.

Om Negevørkene kan siges, at den udgør ca. 60% af israels areal, mens kun 8% af befolkningen bor her. Og et par af Ben Gurions udtalelser er, at han for det første mente, at uden en opdyrkning af ørkenen kunne Israel ikke forvente at eksistere på længere sigt. Ben Gurion gjorde derfor meget for, at man opdyrkede landet - også det der var mere goldt og øde, hvad "hans" kibbutz iøvrigt er et godt eksempel på. En anden af hans udtalelelser var, at det land, man vandt i seksdagskrigen i 1967, kunne man for en stor del give tilbage, men ALDRIG Jerusalem og Golan. Hvilket blev sagt med eftertryk. Ben Gurion døde i 1973.

Fra Ein Avdat gik turen kun med et frokostophold nordpå til Bat Yam ved Tel Aviv. Vi er nu indlogeret på det hotel, vi forlod for to dage siden. Denne gang ikke på 20. sal men på 6. sal og ikke med et sydvendt værelse, men med et nordvendt værelse og et værelse lidt mindre end det, vi havde sidst. Men hvad kan man forvente, når man har givet stort set det samme for tre nætter denne gang, som for to nætter sidst. Havudsigten har vi i det mindste. Og dagens størte oplevelse er altså Negevørkenen. Det var en fantastisk tur gennem denne heroptil.