Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
Efter tre rigtig gode uger paa Borneo, tog vi den 20. april videre til Perhentian Islands, der er en oe-gruppe i den nordlige del af Malaysia. Her var vi i fire dage, hvor vi ikke lavede ret meget andet, end at ligge paa stranden. En af dagene var vi paa snorkle-tur, hvor vi saa 6 hajer, en masse flotte fisk og koraller! Vi synes ikke, at Perhentian var det mest spaendende sted, saa vi ville gerne videre til Thailand.
Den 25. april kom vi til Ko Phi Phi i Thailand, efter at have vaeret med en masse forskellige transportmidler fra Malaysia. Vi benyttede os af baad, taxa, minibus, bus og knallert den dag! Ved graensen til Thailand i Malaysia, blev vi sat af og skulle saa bare gaa ind i Thailand. Det var en lidt sjov oplevelse, ikke lige hver dag, man kommer gaaende ind i et andet land :) Paa Phi Phi brugte vi det meste af tiden paa at slappe af, og gaa rundt i de hyggelige gader med de mange butikker og boder. Vi moedte tre svenske piger, som vi ogsaa havde moedt paa Perhentian, saa dem var vi lidt sammen med. Til vores overraskelse, moeste vi ogsaa Kristine og Jens Jakob, som vi ogsaa moedte paa New Zealand og i Sydney! Det er helt underligt at moede de samme mennesker saa mange forskellige steder i verden! Vi var paa en heldagstur sammen med dem, hvor vi var rundt mellem Phi Phi oerne. Det er et super flot sted med mange flotte klipper og strande, som I sikkert kan se paa billederne:)
Efter seks super skoenne dage paa Phi Phi med afslapning og solbadning, tog vi videre til Chiang Mai i Nordthailand, hvor der er lidt mere at give sig til :) Det er en dejlig by, og rigtig spaendende, fordi der er saa meget at se baade i Chiang Mai og i omraaderne rundt omkring. I forgaars var vi paa 'Golden Triangle' tur, hvor vi var i Chiang Rai, en lille tur i Laos, saa graensen til Myanmar og saa Long Necks. Long Necks er det folk, hvor kvinderne har ringe om halsen, saa deres hals bliver lang. Foer i tiden fik de ringe om halsen for at beskytte sig mod tigre og maend. Nu er det bare for udseendets skyld, selvom det umuligt kan vaere behageligt! Det var en rigtig spaendende tur, fordi det er saa anderledes fra, hvad vi er vant til.
I gaar saa vi en helt masse templer! Der er rigtig mange af dem her i Chiang Mai, og mange af dem er rigtig flotte. Hver soendag er der et kaempe marked, saa det var vi ogsaa til, og her fik vi shoppet lidt :) Efter en lang dag, hvor vi havde gaaet en hel masse, bestemte vi os for at faa en fodmassage. Det er saa skoent hernede, for alting er saa billigt! Hvis du har lyst til en massage, saa faar du da bare lige det! Vi gav 60 bhat for en halv times fodmassage, som svarer til 10 danske kroner - saa kan man altsaa ikke lade vaere! Tror vi er gaaet hen at blive nogle rigtig livsnydere ... :) Men det er jo med at nyde det, saa laenge det varer inden vi skal hjem til hverdagen igen!
I dag var vi paa 'elefant-trekking tur'. Det var en rigtig sjov oplevelse at ride paa en elefant - hold da op, hvor er det et stort dyr og der er rigtig langt ned, naar man sidder paa en! Selvom den mange gange var lidt paa afveje, fandt den vejen tilbage, og kunne helt sikkert godt lide alle de bananer, vi havde koebt til den :) Bagefter var vi paa en lille gaatur, hvor vi saa et vandfald. Den sidste aktivitet paa turen, var bamboo rafting. Her sidder man bare paa nogle bambusgrene, mens man bliver sejlet frem. Det var ret afslappende, naar vi altsaa ikke skulle ned af en lille vandfald..
Saa vi nyder de sidste 8 dage her i Thailand, inden vi vender snuden hjem til Danmark igen. Vi maa nok indroemme, at vi er ved at glaede os lidt. Det er jo trods alt snart 4 maaneder siden, vi tog afsted!
- comments