Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 6:
Nu har vi haft første uge i Queenstown og endnu en ting der lever op til forventningerne. Vi havde 8 timers bustur foran os og havde først et stop ved Lake Mathesen. Man kunne være heldig at få det berømte postkortfoto som sker 1 gang om året men vi fik det og det var så smukt! Vi ankom midt på eftermiddagen, mødte gruppen der overlevede skælvet i Christchurch og spillede langbold for at smugtræne inden 'OL' tirsdag mod det andet hold. Vi bor rigtig fint, fordelt i 3 hytter og 2 mands værelser, 10 min. gang fra downtown.
Tirsdag havde vi inviteret det andet DSC hold til OL hvor vi havde lavet discipliner: langbold, sækkeløb, ølstaffet, tovtrækning, høvdingebold og trillebør og selvfølgelig vandt vores hold og fik pokalen. Vi var alle klædt ud, stort hår, krigsmaling og sort tøj. Inden start dansede vi haka som var vores show, de andre dansede 'bring it on'. Vi havde fælles barbecue og blev mikset sammen.
Onsdag var 20 på vandretur, 3 timer, resten havde tømmermænd hjemme i hytterne. Vi fik betalt alle vores aktiviteter i Queenstown hvilket resulterede i et spærret visakort. Mange tanker til søde bedstemor som i dag har fødselsdag!
Torsdag kom den første vilde udfordring, skydiving! Vi kom i dragter, 'hue', briller og handsker. Jeg lod handskerne blive da jeg havde skrevet 'Sweet As' og 'NZ TH 2011' på hænderne så det kom med på billederne. Vi fløj op, langt op til 15.000 fod, 4.5 km., åbnede døren og sprang ud i ingenting. Vildt vildt, adrenalin. Vi havde 60 sek. frit fald, 200 km/t inden faldskærmen foldede sig ud og vi endelig kunne nyde udsigten. Så vildt og fantastisk at vi alle købte billeder og video som vores private fotograf havde sørget for. Queenstown er kendt for deres Fergburger (kåret som verdens 2. bedste men meget tæt på verdens nummer 1, Hawaiis Ulupalakua Ranch Store and Grill burger. Dog kåret som bedste og mest populære restaurant i Queenstown) og vi havde efter skydive gjort os fortjent til denne delikatesse!
Fredag var fridag inden Milford Sound lør-søn. Milford Sound er en new zealandsk fjord på Sydøens vestkyst. Fjorden, der er en del af Fjordland National Park, som er på UNESCOs Verdensarvliste. Milford Sound er berømt for sine stejle fjelde med tempereret regnskov, og i fjorden findes en stor bestand af sæler, delfiner og pingviner men ak. Vi så ingenting, kun regn, flæskesteg og vin, 12 timers bustur og 2500 kr. betalt hjemmefra. Ak ak.
Regnen siler ned og vi hygger I hytterne med god mad og film. I morgen skal mange af os springe Nevis bungyjump, verdens 2. højeste med 134 m. frit fald, så mon ikke vi får en urolig nat :-)
- comments
Søs Søs! Kan vi bytte lidt? Det lyder jo alt for vildt!