Syv ugers oplevelser, indtryk og møde med inspirerende personligheder i Townsville, gjorde det til en smertelig afsked med byen, især hostellet og selvfølgelig livredderne. Diverse begivenheder på hostellet med bl.a. folk der er blevet uvenner, smidt ud, kommet tilbage mv. har smedet nogle stærkere bånd, som var lidt sejere at rive over igen.

Jeg tog fra Townsville til Airlie Beach, som er en turistby midt i en naturperle Whitsunday. Det var lidt af en hård omvæltning at komme fra lokal, afslappet stemning og være omgivet af kendte ansigter, til dette virvar af omrejsende tilfældige backpackere, der i overvejende antal var der for at feste og drikke toppen ud. Byen er meget lille, det er groft set kun en gade, og om natten eksploderer den med klaustrofobi over alle de mennesker, der prøver at vælte den. Med uro i maven og lettere udmattet over de sidste dages følelsesmæssige sving-ture, gik jeg med værelseskammeraterne, nogle piger fra Tyskland, ud og fik en øl. Skæbnen, eller hvad ved jeg, ville at Andi (livredderen fra England, som vi boede med i Maroochydore under livredder-prøverne) også var i Airlie med et par af livredderne fra Mackay og hans room-mates, som jeg mødte. Aftenen forvandlede sig til nat og tidlig morgen med dans og live-musik. Det var et meget taknemmeligt gensyn med Andi midt i horden af ukendte fremmede mennesker, som jeg, set i bakspejlet, ikke var i den lykkeligste tilstand til at kapere ovenpå afskederne i Townsville. Det har taget tid og dybe tanker at acceptere, at det er ok at møde mennesker, nyde deres selskab, give slip på dem, aldrig se dem igen og stå tilbage med de gode minder og modet på at møde flere nye, spændende mennesker. Jeg kæmper stadig lidt med trangen til at pakke de gode og imødekommende mennesker jeg har mødt/møder på vejen, ned i min backpack og tage dem med mig hjem - mere hærdet rejsende er jeg ikke endnu. Jeg kan se nu, at jeg i Airlie og nok også lidt i dagene efter, havde oparbejdet et "jeg-ønsker-ikke-at-knytte-mig-til-nogen"-filter, som ikke gavnede noget. Hvis man vil møde nye mennesker, sådan rigtigt møde dem, må man også have sig selv med og "give sig selv", det har jeg indset nu og er helt klar til at nyde den sidste tid i Australien :)

Whitsundays var smukt - jeg var på en én-dags sejltur med en katamaran og ikke alt for mange mennesker :) Vejret var strålende og strandene hvide med turkisblåt vand.

Fra Airlie tog jeg til Mackay med Andi og co (Brittany, Tarryn, AJ og Justin).. Laura og Andi har arbejdet som livreddere i Mackay og det var meget sjovt at se byen en enkelt dag med "lokal-guide" i skikkelse af Andi. Det er en lokal mine-by med tæt på ingen turister. Eftersigende et træls sted at tilbringe længere tid, men jeg var meget glad for min ene dag der.

Fra Mackay tog jeg fly til Brisbane, hvor jeg genforenedes med Laura og Esben :) :) Det var et meget glædeligt gensyn. Vi tog direkte til North Stradbroke Island (Straddie), hvor vi også var en enkelt (halv) dag for snart længe siden. Øen fortjente imidlertid mere opmærksomhed end bare en lyn-visit. Vi boede gratis i den lokale surf-klub og lånte rescue-boards af livredderne til at surfe. Der var de skønneste bølger på Cylinder beach. Livredderne der har gjort det godt mht. at arbejde der. De er også lidt af nogle bad-asses. Det er MJ og Tim, der arbejder der - de var også instruktører på træningsugen, og det lyder som om de kommer ud for lidt af hvert på øen med folk, der ødelægger sig selv når de springer fra klipper mv..

Vi havde en del store "meget-tæt-på-naturen"-oplevelser (sorry, men de sammentrukne ord er meget belejlige). Den første dag så vi en stor gruppe delfiner, der surfede bølger og hoppede op i luften. Det havde ingen af os set før, så det var lidt af et syn. Jeg (og en af de lokale livreddere, ellers havde jeg aldrig vidst hvad det var) så en gigantisk manta ray da jeg lå på rescue boardet og ventede på en bølge. Vi så desuden en del kænguruer. Den ene var måske en halv meter fra os en blæsende mørk aften, hvor vi gik hjem til surf-klubben, der i øvrigt ligger på et ret øde sted. Laura og jeg gav et lille hvin fra os, for vi havde ikke set den før vi var lige ved siden af og den var temmelig stor. Kænguruen fortrak ikke en mine, den gloede bare åndsfraværende på os :P Lige inden vi skulle fra øen så vi så en koala, der hyggede sig i et træ. Perfekt :D

Fra Straddie tog vi til Surfers Paradise og derfra videre til Byron Bay, hvor vi er nu. Byron er et meget specielt sted på en god måde. Her er mange turister, men stedet kan ligesom rumme det. Her er også mange lokale hippie-typer, der bl.a. hænger ud på stranden om aftenen, danser "jeg-er-ligeglad-med-hvad-folk-tænker"-danse for dem selv med musik i ørerne og ryger tobak, der nok ikke altid udelukkende består af nikotin. Stranden er utrolig smuk og byen hyggelig med utallige surf-butikker. Her tilbringer vi de næste par dage og håber på et par gode bølger, hvorefter vi begiver os videre sydpå...

Laura, Esben og jeg nyder livet, filosoferer og oplever en masse samtidig. Vi er meget enige om tempoet og jeg kunne ikke ønske mig bedre rejsekammerater. Det er skønt at møde nye mennesker og det er samtidig det bedste at have en "kerne" at dele oplevelserne med og bedst af alt - jeg kan rent faktisk tage dem med hjem i backpacken, der er lige plads :)