Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 17 Albert Lea, Minnesota
Hej guys, så kom vi til Minnesota, det var noget af en lang tur, hele 720 km blev tilbagelagt idag. Puha, så vi har egentlig ikke det vilde at fortælle, andet end vi på vejen stoppede for at se det eneste Corn Palace i verden, super flot, men lidt fjollet. Vi smagte popcorn med diverse smagsvarianter. Blandt andet med ost, karamel og candyfloss. (AD!)
Efter mange timer kom vi frem, og fik noget meget stærkt aftensmad som koreanerne havde lavet!! Vi fik også vasket bilen og traileren, som der vist er kommet et par fjollet billeder ud af :D
Imorgen skal vi tidligt op og køre helt til Chicago!! Godnat.
Dag 18 Chicago, Illinois
Idag vågnede Maria kl 1.30 ved lyn og torden, hun vækkede Pernille da det for alvor rykkede nærmere. Maja blev i teltet og gjorde sig færdig, det hastede ikke sådan videre. De tog hinanden under armen og flygtede skræmt ind i bussen/bilen og fik Taylor, Emma og Greg med på ideen om at flygte ud af denne ødemark og videre til noget solrigt land. Så ind i bilen det gik og videre til Chicago kl 5 om morgenen!! Ingen morgenmad blev fortæret, så morgenmaden blev indtaget på Mac D, hvor vi fik prøvet Hot cakes, som er pandekager med sirup (KVALME) og en McBagel med Egg, bacon og cheese. Interessant, og god start på dagen!! The american way of life. Maria fik proteinbar og en varm chokolade.
Så blev det tid til frokost. Mac D - igen! Denne gang fik Pernille spist hvad Maja plejer at indtage på daglig basis. FLot, Maja er så stolt!! Vi troede kun det var Maja der kunne det, men vi skulle blive klogere...
Da vi endelig kom til Chicago, var første stop ved The Salvation Army (Frelsens Hær) hvor vi købte diverse grimt tøj, så vi om aftenen kunne dresse up, til bad-taste bike and hike. Vi klædte os ud som hhv. baby, business man og no title flipper og påbegyndte vores rundtur i Chicago til "cykels" ;)
Turen var fantastisk, og denne by er meget smuk, vi er utrolig glad for at være i blandt noget civiliseret befolkning igen, efter at have tilbragt en masse dage med animaliseret væsener i diverse nationalparker, hvor der var minusgrader!!
For at afslutte med bravour, fik vi da lige en omgang Pizza til aftensmad, da det var en gruppemiddag, havde vi ingen indflydelse på madvalget.
Imorgen har vi en fridag, hvor vi vil ud og opleve den flotte by, måske en tur på stranden og tage forskud på Pernilles birthday. Ha det bra så længe.
Hugs.
- comments