Efter lang tid i en storby glaedede vi os til at komme til en mindre, hyggelig by med strand i et stenkast vaek og ikke mindt til at proeve nye barer. Vi boede paa Holliday Village, som var et rigtig hyggeligt sted med faellesomraade udenfor og en lille swimmingpool.

Den foerste dag laa vi paa stranden og kiggede paa alle de msaa butikker. Der var ikke rigtig mulighed for strand de efterfoelgende dage, da det var graavejr og en smule regn. Vi fik gaaet en masse i byen paa Cheeky Monkeys, som var hovedattraktionen i Byron. Der var metawlplader paa bordene, saa man kunne danse paa dem og konkurrencer naesten hver aften. En af aftenerne var vi i byen med to danskere fra Jylland, og efter vi havde faaet et par drinks blev der afholdt hulahopringskonkurrence. Selvom Maria egentlig ikke anede om hun kunne finde ud af det eller ej, endte hun alligevel oppe paa scenen (efter tvang, raaben og skrigen fra AM). Hele baren stod og saa paa og hvad Maria ikke havde taenkt over, var at hun ikke var helt aedru - dette resulterede i, at hun svingede saa ihaerdigt saa hun faldt ned fra scenen. MEN lige som hun var paa vej vaek fordi hun troede, hun havde tabt hev en gut fat i hende og fortalte, at hun faktisk var gaaet videre. Maria endte med ca. ti runders hulahopringssvningning og udkaempede alle nationaliteter og vandt til sidst en meget flot t-shirt. Hvor er det smukt! Det var i hvert fald et godt grin at se Maria shake som en i helvede...

Lidt uvindende om hvad der ventede os, bookede vi os paa en tur til Australiens hash-hovedstad, Nimbin. Vi valgte den mest alternative tur og satte os godt toemmermandspraegede op i bussen, der lige fra start spillede cool rock'n'rool musik og havde den sejeste chauffoer Jim, der havde masser af sjove historier fra tidligere turer, hvor folk har spist hashkage eller roeget en ordenluig boenne i Nimbin og vaeret godt paavirkede paa vej hjem. F.eks. var der en pige, der mente at hendes cookie var ond. Hun sad med den i haanden og kiggede dybt traumatisk paa den, hvorefter Jim spurgte hvorfor hun ikke bare smed den ud af vinduet, men det ville hun ikke, for saa ville fuglene jo spise den. Saa foreslog han at hun kunne give den til en anden, men det var heller ikke godt nok, saa han var noedt til at stoppe bussen og begrave den onde cookie. En anden pige laaste Jims bus efter alle var gaaet ud og naegtede at lukke dem ind, da hun mente, at de medbragte ammunition. Jim og resten af gaesterne maatte staa i flere timer og overbevise hende om, at de ikke havde vaaben med i bussen. Saa var der en tredje der kom op og sagde til Jim mens han koerte "I know it sounds weird but i really want to drive your bus". Efter alle Jims smaa fortaellinger var vi blevet godt hook paa at proeve lidt af det der gav Nimbin sit gode omdoemme. Allerede klokken ti om morgenen blev vi budt paa oel... Puha! Nimbin det mest alternative sted vi begge har set. Man foelte man var tilbage til 70'erne med langhaarede hippier i syret toej og farverige huse, Jim havde anbefalet os hvor vi skulle koebe vores kage, sa hende fik vi hurtigt fat i. Vi fik koebt to hashkager og seks cookies og saa gik vi ellers i gang. Den foerste time kunne vi ikke rigtig maerke noget, saa vi spiste lidt mere, hvilket vi aldrig skulle have gjort. Godt og vel efter halvanden time begyndte AM at foele at ryglaenet blev ved med at falde bagover og Maria kunne paa ingen maade stoppe med at grine. Hver gamg buscheuffoeren snakkede til hele bussen, broed hun fuldstaendig sammen af grin. Selvom ingen af os syntes det var behageligt paa nogen maade, kunne vi bare slet ikke udtrykke hvor daarligt vi havde det. Maria grinede i over en time og AM sad med et konstant smil paa. Foerste stop paa vej hjem var hos en mand der boede langt ude i regnskoven. Han samlede paa skrald og der var smaa lossepladser over det hele. Lidt laengere inde i skoven laa hans lillebitte hus, hvor man naesten kun kunne se taget stikke op for alle traeerne og buskene. Det var saa surrealistisk at sidde i hans lille hus og vaere saa stoned. Rundt omkring i skoven havde manden stillet smaa legetoejsfigurer... Det var crazy!

Nogle sjove dage med masser af nye bekendtskaber vi fik der i Byron Bay.