Profile
Blog
Photos
Videos
Sidder alene hjemme i min brors lejlighed i København og venter på at far og mor kommer med rundstykker, så vi en sidste gang kan få vores morgenkaffe inden jeg smutter afsted.
Taskerne er pakket, stressen over at nå og huske det hele har efterhånden lagt sig, og jeg kan nu først rigtigt glæde mig til de oplevelser jeg har i vente. Jeg har efterhånden fået sagt "farvel" til de fleste, og de første par tårer er blevet fældet, men nok ikke de sidste.
Flyet afgår fra Kastrup lufthavn præcis klokken 14.50, så om 5 timer sidder jeg i et fly og er på vej. Det kræver dog to mellemlandinger før jeg endelig når frem, men i morgen ved den her tid befinder jeg mig i Cape Town med 8 andre danske piger.
Og så er der ikke mere tilbage at sige end at jeg glæder mig sindssygt meget! Selvfølgelig vil jeg komme til at savne det herhjemme, men jeg vil nyde det og prøve på at opdatere bloggen så ofte så muligt.
Vi ses om 2 en halv måned!
- comments
Ruth Nielsen Min kære Maria . Jeg har set et du har skrevet og jeg følger dig i tankerne hver eneste dag. Rigtig god tur og glæd dig over at du tager oplevelsen. Når du lægger din kind på puden er du lidt hjemme. knus knus Bevste
Karl Ivan og Inge Hej Maria. Har lige fået linket , og vil bare sige NYD DET. Det bliver nok lidt hårdt de første dage, men der vil ske så meget spændende, og jeg er sikker på at de næste 2 en halv måned vil flyve af sted. Mange kærlige tanker fra Karl Ivan og Inge
Fam Byskov Hej Maria. Vi ønsker dig en rigtig god tur. Det bliver helt sikkert en fantastisk tur, samt et minde for livet. Mange kærlige hilsner fra familien Byskov.
Moster Kære søde Marie Pas rigtig godt på dig selv ! Med en snert af misundelse, vil jeg følge dig og glæde mig over at du er ude at opleve verden. Kæreste Maria - vi ses lige pludselig. Knus fra Moster
Martin Hej Søs... Er mega misundelig :) Håber du får en oplevelse for livet og så husk lige at tage et par billeder vi kan se senere :P Knus Martin
Pia Andersen Hej Maria, rigtig god tur. Det bliver en fantastisk oplevelse du aldrig vil glemme. Glæder os til at se billeder og høre om dine oplevelser. Knus fam. Andersen