Søndag D. 27.03-2011 var det blevet tid til at sige farvel til skønne Cambodia, og sætte sig i bussen og køre de godt 300 km til grænsen, og ind i Vietnam. Vi skulle med bussen kl. 10.00 og ville være i Ho Chi Minh City eller Saigon som byen også kaldes kl. 16.00. Turen gik rigtig fint, vi havde forinden busturen fået lavet visum til Vietnam, så turen gik rigtig hurtig og kl. 16.00 landede vi i centrum af byen. Vi fik en lidt dårlig start på vores tid i Vietnam da vi kom frem med bussen tog vi en taxa til et guesthouse og på vejen viste han os, hvor vi kunne veksle penge til dong som er de penge der bruger i Vietnam. Da vi kom frem til det guesthouse, som han sagde skulle ligge på den anden side af vejen. Vi kunne altså ikke se skiltet nogensteder og han råbte ligefrem af os, at de lå lige der og at vi bare kunne se efter. Vi kiggede på hinanden og tænkte lad os bare stå af. så tager vi den derfra, indtil vi så det beløb vi skulle af med for turn. Vi havde højst kørt i 5 min og han vil have meget mere, end vi overhovedet havde betalt for nogen transportform hernede. Vi brokkede os og sagde han ikke skulle tage røven på os og beløbet kunne umuligt være steget så meget på denne korte tur, men han kiggede på os og blev ved med at råbe og sige at det altså var prisen.! Til sidst gad vi ikke diskutere mere med ham og gav ham 500.000. Da han kørte derfra med 100 km/t kunne vi regne ud, at vi ikke havde taget fejl. Han havde snydt os. hmm. Nå videre til et guesthouse og finde et værelse. Det gjorde vi og det er super fint. Men da vi kom op på værelset kunne vi se, at de penge vi havde vekslet heller ikke passede. Her var vi også blevet snydt. Lidt pudsigt taxi idioten lige anbefalede det sted :-(

Heldigvis var det ikke særlig magne penge, Men det er jo heller ikke pengene men princippet :-) Så fra nu af er det slut med Taxi mænd, hvis vi skal noget sker det på gåben, det er jo også derfor vi har fået dem. ;-) Vi valgte dagen efter at dage på byrundtur hvor vi fik set en masse fra Vietnam krigen. Krigsmuseet var rigtig spændende og skræmmede. Det er ikke til at forstå alle de mennesker der måtte dø under denne krig. Vi så genforeningspladsen, rådhuset, Notre Dame (som franskmændende bygge dengang Vietnam var fransk koloni), og en fabri, hvor er kun var handicappede der arbejdede. Fabrikker som der ligger flere af her i Vietnam, og som alle er betalt af regeringen. Rigtig mange familier her i Vietnam har fået alvorlige efterfølger for mange af de familier der var levede under Vietnamkrigen. Alle de kemi bomber amerikanerne smed under krigen, satte ikke kun spor der, men gør det i lige så høj grad i dag, hvor rigtig mange børn bliver født med en eller anden form for handicap. Også andre seværdigheder blev set denne dag. :-) En rigtig god dag, hvor vi fik et godt indblik i byen og Vietnam generelt. Eks. I Ho Chi Minh City bor der 8 millioner mennesker. og prøv så at gætte hvor mange scootere der er :-) 5 millioner!!! Det siger ikke så lidt, og der er da også scootere overalt hvor du går, og det ligner små myrer der snegler sig frem i den tætte trafik der også er her i byen.

Mandag her i Saigon er også gået med tur. Idag har vi været ude og besøge de underjordiske huler hvorfra V.C soldater også bedre kendt som Gorilla Soldater bekæmpede Syd Vietnam og U.S.A under Vietnam krigen. Dog var dette først senere på dagen. Den første del af dagen skulle bruges i endnu et tempel, ja man skulle mener at vi efterhånden har set en del templer og måske skulle begynde at være lidt trætte af det. Men faktisk har alle templer noget nyt at fortælle og idag var ingen undtagelse :-) Vi blev hentet af bussen som skulle kører rundt med os hele dagen kl. 8.00 ude foran det sted vi havde købt turen. Derefter kørte vi ud til templet. Det var et utrolig smukt tempel fyldt med mange farver og mønstre. Vi kan ikke helt huske hvad det var for en tro, men det var en blanding mellem fere forskellige. Det fantastiske ved dette tempel var, at vi kunne få lov til at overvære en messen hvor de beder til deres guder eller hvad de gør :-) Det var rigtig spændende og sjovt at opleve.

Derefter gik turen videre til de førnævnte tunneller. F... Det var en mærkelig oplevelse, at se de steder hvor så mange mennesker levede under Vietnam krigen, og hvorfra de bekæmpede Syd Vietnam og U.S.A det var så fantastisk. Vi var rundt og se forskellige indgange til de underjordiske huler, vi så fælder som var blevet laver for at dræbe soldaterne (Ikke noget for børn) de var voldsomme, og helt sikkert noget der må ha gjort vildt ondt at træde ned i. Det er så vildt at tænke på at så mange mennesker blev dræbt under krigen, og at så mange uskyldige mennesker måtte lade livet har helt ubeskrivelig uretfærdigt!! Vi var også nede og gå rundt i de underjordiske huler. De havde til ære for turister og og hvide mennekser lavet lidt om på hulerne. for at vi kunne komme rundt unden at skulle ligge på alle fire, har de måttet grave hulerne ud, således at de er blevet gjort 2X større end de i virkeligheden var. Var en vildt underlig oplevelse, og er ikke sikker på at det må har været særlig rart at være dernede i særlig langt tid af gangen? Bagefter var vi inde og se en film hvordan hulerne var blevet lavet og hvordan det egentlig er utrolig kompliceret arbejde at bygge hulerne. for at der kunne komme luft ned i gangene måtte de grave bambuspinde ned, således at der kom små ventilationsrør. Røgen fra køkkenet blev ledt gennem flere forskellige kamre, for derefter at blive sluset ud gennem en åbning langt væk fra hulerne. Her var der lagt bade ovenpå, således at røgen kom op lidt efter lidt, og derfor hurtig forsvandt sådan at soldaterne ikke kunne se det.

Bagefter gik turen hjem til Saigon igen, og godt sultne blev aftensmaden indtaget på SUBWAY num num num...

Vi sluttede vores tid i Ho Chi Minh eller Saigon med en sejltur på Mekong - Mekong delta. Her besøgte vi nogle øer, hvor der boede lokale i små landsbyer. Vi var inde at se en familie, der dyrkede honning, her fik vi lov at smage på denne honning. De sluttede så lige showet af med at tage en slange frem Nej tak. Vi gik videre med de smalle stiger på øen for at komme hen til nogle både, hvor vi skulle sejle ned ad en å. Her skulle der være krokodiller i vandet, men heldigvis så vi ingen.

Det blev til lokal frokost med alle de andre turister. Turen sluttede med et besøg hos en familie på en anden ø i Mekong deltaet. Her skulle vi øre lokal pop-musik mens vi fik serveret lokal frugt. Det synes vi så ikke var så heldigt. Her fandt vi ud af, at sådan en tur, er turister ikke altid en god ting. Da de stod og sang sad vi bare og kiggede på dem og det var simpelthen så opstillet, de gik ligefrem rundt og stillede kurve på borderne til drikkepenge.

Så vi synes egentlig ikke, vi fik et særlig godt indblik i, hvordan de egentlig levede på øen. Men hyggeligt var det alligevel. :-) Vi sejlede tilbage til byen i speedbåd og her så vi en masse huse ude ved floden. Folk havde valgt at slå sig ned de meds underlige steder og husene er meget primitive. Om aftenen bestilte vi en busbillet til Mue Ne til dagen efter. Den sidste aften blev da også lige i brugt på vores ynglings restaura