Hej Allesammen

Efter nogle solskinsbetonede dage ved Surfers Paradise, var det tid til at forlade dette dejlige sted til fordel for et endnu dejligere sted, nemlig Fraser Island.

Inden vi forllod fastlandet, gjorde vi dog holdt ved Brisbane. Her viste vores guide, Brad, os rundt og pegede historiske bygninger og andre bemaerkelsesvaerdige bygninger ud. For 8 maaneder siden, var Brisbane imidlertid centrum for nogle af de vaerste oversvoemmelser i mange aar, som gjorde at byen blev evakueret. Eftervirkningerne fra oversvoemmelserne kan stadig ses i dagens Brisbane, men heldigvis er byen kommet sig rigtig fint, og var helt bestemt et besoeg vaerd.

Efter Brads rundtur, gik en englaender, ved navn James, og jeg en tur ned og hyggede os med lidt kaffe og frugt, paa en af Brisbanes mange cafeer, der ligger pa dennes gaagade. Efterfoelgende skulle vi skynde os om bord paa bussen, for at naa faergen til Fraser Island, hvor vi foerst ankom sent paa aftnen.

Fraser Island er en oe, der har en laengde paa 122 km og en bredde paa op til 25 km. Fraser Island er i oevrigt en af verdens stoerste sandoer, men til gengaeld den eneste sandoe, hvor der vokser en frodig regnskov med afvekslende sandklitter, ferskvandssøer og floder. Maaske grunden til at de indfoedte aboriginals doebte oen K'Gary (Paradis) Men selvom oen i dag er fredet af UNESCOs verdensarvsprogram, saa var regnskoven faktisk taet paa at blive udryddet pga. af alt den skovfaeldning der foregik paa oen. Heldigvis er regnskoven der stadig i dag, og lever i bedste velgaaende.

Denne oe skulle vi saa udforske dagen efter paa en heldagstur med taerrengaaende busser. Men som I nok kan gaette jer til, saa er det ikke helt nemt at koere en 18 tons bus gennem store sanddynger. Saa for vores buschauffoer handlede det mest af alt om at holde speederen i bund og faa bussen i de rigtige gear op ad sandbakkerne. Det foerte imidlertid til, at man blev kastet rundt i bussen, hvis man ikke havde sikkerhedssele paa.

Foerst tog vi ud og saa paa en lille flod, ved navn Eli Creek, som spytter hele 4 millioner ferskvand op fra undergrunden i timen! Denne flod kunne man saaledes gaa igennem og nyde med regnskoven ud til flodens breder. Lidt derfra laa et kaentret krigsskib, maheno, som vi ogsaa saa lidt naermere paa. En sjov historie om skibet fortaeller, at skibet efter kaentring har vaeret brugt til oevelsesbrug for det australske luftvaaben. Ud af de, efter sigende, 200 bomber der blev brugt, har kun 2 faktisk ramt skibet. Om det er sandt eller ej, skal jeg vaere usagt, men uanset hvad, er det ikke i bedste stand mere.

Derefter valgte jeg at tage imod et tilbud om at overflyve oen med en lille flyver. Det var fantastisk. Man saa oen i et helt andet perspektiv, end man gjorde fra bussen. Man saa alle de smaa soere og dem store regnskov, og man fik et virkeligt godt overblik over hvor lille en del af oen, vi faktisk havde tilbagelagt.

Efter flyveturen fik vi en lille omgang frokost, inden turen gik videre ind mod regnskoven og Lake McKenzie. Ved Lake McKenzie var det muligt at faa taget 10 aar af kroppens alder. Det siger indfoedtes / Aboriginalsenes legende om oen i hvert fald. Resultatet maa vidst hellere staa ubesvaret hen, indtil jeg vender hjem. Saa kan vi see resultattet der!

Efter at have vaeret ved Lake McKenzie tog vi tilbage paa hostellet, hvor var indtil vi tog videre ind til en lille restaurant og fik aftensmad og endte aften i godt humoer.