Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har oploadet noget til min blog. Det tager en krig at oploade billeder, men jeg skal se om jeg ikke kan få oploadet nogle snart :)
Min grupperejse med G Adventure i Peru var fantastisk! Det var 11 rigtig søde, sjove og gode mennesker jeg delte mine oplevelser med i mine tre uger i Peru. Colca Canyon, som er den dybeste canyon i verden var smuk. Vi ik også set en masse condors (kæmpe fugle/ørne, er ikke helt sikker på det danske ord). Jeg så dem også i Patagonien. Efter Arequipa kørte vi til Nazca, hvor vi havde mulighed for at se Nazca linjerne. Nogle valgte at tage et fly, hvor du kunne se dem alle sammen, men jeg valgte den billige løsning. Jeg så to af dem og betalte to Soles (5 kr.). Selve byen var meget lille og vi varder også kun en overnatning hvorefter vi kørte mod Paracas. På vejen stoppede vi i Ica, hvor vi prøvede Sandbuggie og sand boarding. Sandbuggie var super sjovt! Du kører rundt i en åben firhjulstrækker på sand dunes og stopper så ved nogle af dem på toppen. Vi startede ud med nogle okay høje dunes hvor vi sandboardede ned af. Men i stedet for at stå på fødderne ligesom du gør på et snowboard, lå vi ned på maven. Du fik så meget fart på og sand alle vegne, men det var SÅ sjovt! For hver gang vi gjorde det blev det fra højere og højere dunes (bakker, ved ikke det danske ord for det), og til sidst var det meget højt oppe vi startede, så jeg skrev hele vejen ned på boardet. Super sjov oplevelse!
Vi endte vores tur i Lima (hovedstaden i Peru), Lima er nok den hovedstad jeg synes mindst om i Sydamerika indtil videre. Jeg boede endda i det kvarter der skulle være pænest og mest sikkert. Jeg følte mig som sådan ikke utryg, men der var bare ikke så meget at se og det var en sten strand med meget store sten. Så en kedelig by. Heldigvis boede jeg på et hostel med nogle af dem fra min grupperejse. Vi havde en god sidste aften sammen med lækker mad og en god bytur :)
Jeg fløj til Quito (hovedstaden i Ecuador), hvor jeg havde 5-6 dage inden jeg skulle til Galapagos øerne.
Mit første indtryk af mit hostel i Wuito var dårligt. Det var ikke særlig rent, så jeg var parat til at finde et nyt dagen efter. Men det var super nemt at møde nye mennesker der og de var super søde, så jeg valgte at blive alligevel. Og så var det kun 6 dollars for en nat med morgenmad.
Jeg mødte to tyske piger den første aften på mit hostel, som jeg tog til midten af verden med (ækvator) og vandrede til toppen af Pichincha, som er en vulkan i Quito.
Jeg valgte også at bestige Cotopaxi, som er den anden højeste aktive vulkan i verden. Det gjorde jeg sammen med en australsk fyr fra mit hostel og en guide. Du kan ikke bestige Votopaxi uden en guide, det er simpelthen for farligt. Det er en to dages tur, hvor du den første dag kører til Cotopaxi nationalpark (1,5 time udenfor Quito), og slapper af, tager en lille lur før du begynder at bestige Cotopaxi kl. 00.00 om natten. Det sted er 4800 above sea level. Den første time er det jord, men derefter tog viispigge på de sko vi havde lånt og en ispig i hånden. Du har kun det lys din pandelampe giver, og det går konstant opad og i sne/is hele vejen. Nogle steder blev vi nødt til at hoppe over sprækker/revner i isen, som nogle gange var en meter bred og meget dybe. Du kunne ikke se bunden. Det var ret skræmmende nogle gange. Vi havde heldigvis lånt tøj til det, så vi ikke frøs. Vi skulle nå toppen inden kl. 8, for der skulle vi begynde at gå nedad igen ellers ville det blive for sent. Vi nåede toppen kl. 7.30, og de sidste par timer tvivlede jeg virkelig på om vi overhovedet ville nå toppen. Jeg troede jeg skulle dø! Jeg var helt færdig! Når du er på toppen er du omkring 5890 meter above sea level. Så det er rigtig hårdt og du bliver meget hurtigere forpustet! Mit hjerte hamrede afsted! Men jeg var så lykkelig da vi nåede toppen, vi kunne desværre bare ikke se så meget, da vejret var rigtig dårligt og overskyet. Vi havde ikke andet end 15 min. på toppen før vi begyndte at gå ned igen. Der forstod jeg virkelig hvorfor vi startede midt om natten, for når solen kommer frem og isen/sneen begynder at smelte bliver det meget hårdere at gå i, og farligere. Jeg var fuldstændig smadret da vi sad i bilen på vej tilbage til Quito. Jeg havde kun fået en times søvn før vi begyndte at bestige Cotopaxi, og kun morgenmad lige inden vi startede, ellers var det kun snak vi spiste. Så jeg var så sulten! Det var en super super fed og hård oplevelse jeg ikke ville være foruden.
Min sidste dag i Quito inden jeg tog til Galapagos øerne tilbragte jeg i den gamle bydel med en australsk pige fra mit hostel. Det er den smukke del af Quito, med en masse smukke pladser og kirker. Jeg spiste frokost på en Halo Krishna restaurant. Tre gode vegetariske retter for to dollars.

Jeg mødte min grupperejse dagen efter, hvor vi skulle meget tidligt op for at nå flyet til Galapagos øerne. Vi fløj til øen San Christobal, hvor vi havde to overnatninger. Den første dag vi kom tog vi ud og snorklede, hvor vi så en enkelt havskildpadde, masser af smulen fisk og et par søløver. San Christobal er lidt søløve øen, for de er alle vegne på havnen. De ligger på broer og bænke, de er da ligeglade om bænkene egentlig var ment til mennesker. De stank, men de var super søde! Du kunne komme meget tæt på dem, de var lidt ligeglad med mennesker. Vores guide sagde dog, at vi ikke skulle gå for tæt på de store hansøløver, som godt kunne finde på at blive aggressive. Anden dagen på San Christobal tog vi ud til en klippe, hvor vi kunne snorkle med hajer. Det var en fantastisk dag, hvor vi lå forrest på båden i bikini mens vi sejlede ud til klippen. Vi så desværre kun babyhajer, men det var nu meget sejt alligevel :D en enkel babyhammerhaj, og ja jeg kan ikke huske hvad de andre hed. Inden vi svømmede med hajerne, snorklede vi et andet sted i et stykke tid, hvor der var en masse søløver. især babysøløverne var sjove og underholdende fordi de lejede rundt og kom utrolig tæt på dig, bare 10-20 cm. fra dig nogen gange.
Vi sluttede af med en time på en lækker strand, som vi havde helt for os selv :D
Den næste morgen tog vi en båd til øen Santa Cruz, hvor vi havde en enkel overnatning. Da vi ankom tog vi til Darwin centret og så landskildpadder og fik lidt historie om Galapagos øerne. Lonely George døde jo desværre 7-8 måneder inden vi kom, så vi så kun det sted han havde været og de to hunner man havde prøvet at sætte sammen med ham. Vi sluttede dagen af med at tage på stranden og se solnedgangen. Der ar også et par søløver i vandkanten på stranden, som legede. Vi fik en lækker lækker middag hvor vi spiste hummer, som kostede 90 kr. I det hele taget spiste vi masser af fisk mens vi var der, så lækkert med så frisk fisk. Vi fik også set en blue food boobie som var en halv meter fra os. Det er nogle pænt seje fugle, som har helt blå fødder og som er specielle for galapagos øerne. Det ligner de har fået nogle kemikalier på fødderne, så blå er de.
Anden dagen på Santa Cruz tog vi til en farm, som havde kæmpe landskildpadder i det fri. De var enorme nogle af dem! Men hvis vi kom for tæt på træk de sig ind i deres skjold.
Den samme dag tog vi en båd til øen Isabela hvor vi havde tre overnatninger. Den første overnatning var i et telt, hvor vi havde barbecue om aftenen. Den næste morgen tog vi på en vandretur til nogle af de aktive vulkaner på øen. Galapagos øerne er jo lavet af vulkaner, men det er ikke dem alle sammen som stadigvæk er aktive. Vi så nogle kratere og områder, hvor jorden var helt sort af al lavaen.
Vi tog til en strandbar hvor vi sad det meste af aftenen og tog videre til det eneste sted, som havde åbent efter kl. 22.
Den efterfølgende morgen tog vi en lille båd og så pingviner og flere blue food boobies og nogle seje sorte fugle med en rød ballon lignede ting under næbet.
Vi snorklede med havskildpadder, flere søløver, stor og små smukke fisk og rokker. Super fed oplevelse! Vi måtte på intet tidspunkt røre ved dyrene, hvilket er forståeligt nok. De gør virkelig alt hvad de kan for at bevare Galapagos øerne. Du må heller ikke tage på ture på øerne uden en guide, som kan sikre sig at man ikke røre ved noget eller tager noget, og holder sig til stierne.
Vi så endnu et sted hvor de hjalp skildpadder som var blevet såret i naturen og et sted hvor de også tog æggene fra skildpadderne reder og havde dem indtil de var gamle nok til at klare sig selv i naturen.
Vi tog tilbage til den samme strandbar omkring kl. 14, hvor vi kunne slappe af og nyde et par drinks eller to. Vi bestilte en cocoloco, som er en kokosnød med rom i. Det smagte ikke vidunderligt, men det så nu meget sejt ud, så vi blev da nødt til at prøve det :D vi tog tilbage til den samme bar som forrige aften, hvor vi havde en rigtig fod sidste aften sammen på galapagos øerne. Da vi allerede skulle mødes kl. 5 om morgenen for at nå flyet fra Santa Cruz (hvilket betød vi skulle have en båd til Santa Cruz først), besluttede nogle af os, at vi da bare blev ved hele natten i stedet for at gå i seng. Så da baren lukkede, satte vi os på stranden med nogle lokale, som havde en guitar og sang. Så det var super hyggeligt.
Vi var godt nok smadrede i flyet på vej hjem, men det holdt os ikke tilbage fra at gå ud i Quito, det var jo vores sidste dag/nat sammen.
Galapagos øerne var en helt fantastisk oplevelse, som jeg virkelig elskede! Vi var 16 i vires gruppe, flest piger, men alle super søde og vi kom godt ud af det sammen. Jeg bliver helt sikkert nødt til at tage tilbage engang!

Jeg fik sagt farvel til alle inden jeg tog til Mindo, som er to timer syd for Quito. Jeg tog hovedsageligt hertil fordi jeg skulle møde den familie, som jeg skulle arbejde for i ti dage. Jeg havde to overnatninger i Mindo inden. Jeg mødte en sød kvinde på 39 år på busstationen i Quito som også skul til Mindo. Hun havde endnu ikke booket et hostel, så hun tog det samme som jeg. Vi fik en lækker torsk til aftensmad og havde booket en birdwatching tur tidligt om morgenen dagen efter og tubing om eftermiddagen. Vi fik set nogle virkelig smukke fugle, bl.a. tre forskellige slags tukaner. Tubing om eftermiddagen var super sjovt! Det er lidt a la riverrafting, men her sidder du på en masse gummiringe, som er bundet sammen. Vandet er ikke lige så højt og lidt mindre vildt, men det var en masse sten. Jeg formåede selvfølgelig næsten at falde i, og det tog lidt tid at få mig ordentlig op igen, da den ring jeg sad på var indenunder de andre. Så jeg hang efter og fik mærket hvor mange sten der egentlig var i vandet. Men der skete ingenting. Det var super sjovt!
Dagen efter mødte jeg den familie, som ejede den farm jeg skulle arbejde på de næste ti dage. Familien bestod af far, mor og tre døtre. Super sød, venlig og åben familie. Der var 7 andre voluntører ud over mig da vi var flest, og tre udover mig da vi var færrest. De havde selv bygget deres hus, hvor de havde et lækkert udendørs køkken, dejligt varmt bad og et kompost toilet. Kompost toilettet fungerede således, at det se en spand du tissede ned i, og hver gang dækkede du det til med meget fint revet træ. Hvis du skulle mere end tisse, skulle du bære dine efterladenskaber hen til kompostbunken og tømme og rense spanden inden du satte den tilbage igen. I starten synes jeg det var ret så ulækkert, men det var egentlig meget smart og på den måde skabte de ikke mere affald, da de kunne bruge det som gødning eller vente på at det gik i sig selv. Hver morgen fodrede vi dyrene. De havde: høns, geder, får, lamaer, heste, koer, grise, bier, to katte og to hunde. De dyrkede bananer, nogle bær, kaffe og en masse forskellige urter og grønsager i deres køkkenhave. Det var en meget ny farm, som de kun havde haft i otte måneder, så det meste af arbejdet var at klargører jord, så de kunne plante nye ting. Vi fjernede græs med spader og kørte det væk i en trillebør. Brugte en machete til at fjerne planter og træer (medmindre de var meget store, så brugte vi en motorsav). Satte hegn op, slog græsset med en weed wackier (har ingen ide hvad det danske ord er for det). Lugede ukrudt i køkkenhaven og plantede nye ting. Det var omkring seks timers arbejde om dagen. Det var os der tog opvasken efter hvert måltid og enten stod vi voluntører for frokosten eller aftensmaden, mens Jenny (moderen) stod for det andet måltid. Der ar ingen elektricitet, de havde dog et solcelleanlæg, så vi havde lidt lys over bordet om aftenen. De havde en super fedt fælles område i forlængelse af køkkenet med hængekøjer og et stort bord hvor vi altid spiste sammen.
De kørte til byen to gange om ugen, så det var som regel der at voluntører forlod farmen og nye kom til. I går torsdag, da jeg forlod farmen, spurgte Ingo (faren), om jeg ville prøve at køre bilen. Det var en stor firhjulstrækker. Det var en vej hvor det hverken var andre mennesker eller biler, så jeg tænkte hvorfor ikke. Jeg var pænt nervøs da jeg sad bag rettet, men Ingo var god til at forklare mig hvordan og hvorledes det hele fungerede, og det var faktisk meget skægt at prøve. Ved dog ikke lige om jeg er parat til at skulle køre på en trafikeret vej. Aftenen inden spurgte familien mig, om jeg ville med til latteryoga, som de skolen prøve for første gang. Så det sagde jeg ja til, uden helt at vide hvad der egentlig var. Det var godt nok lidt spøjst, grænseoverskridende og mærkeligt. Du skulle lave forskellige øvelser og klappe og grine. Der var også nogle vejrtrækningsøvelser. Det var okay og skægt nok at prøve, men det var ikke noget jeg ville gøre igen.
Jeg tog bussen tilbage til Quito i går, og i dag har jeg nogle timer uden jeg tøser til lufthavnen og flyver til Rio de Janeiro i Brasilien. Jeg ser virkelig frem til Brasilien, tror det bliver super fedt! Nu skal jeg til at tale Portugisisk, hvilket jeg ikke kan et ord af. Men jeg skal nok klare mig, det minder jo lidt om spansk. Selvom mit spansk er helt elendigt.

Jeg har desværre kun en måned tilbage af min fantastiske rejse, og jeg er slet ikke parat til at skulle hjem om så kort tid. Ved godt en måned ikke er kort tid, men når jeg nyder det så meget, så ved jeg bare at tiden vil flyve afsted. Jeg må bare huske at nyde det i fulde drag :D!

Jeg ved godt det blev et ret langt blogindlæg, men der er sket så meget siden sidst jeg oploade et indlæg.
Jeg har hørt I har haft godt vejr derhjemme, så jeg håber I får mere af det, og at det er godt vejr i DK når jeg er hjemme igen :)