Profile
Blog
Photos
Videos
Fedeste fraser!
Efter Noosa kanoturen, havde pigerne indlogeret sig på en luksus campingplads med udsigt udover vandet, sneglen fik fyldt alle sine kamre op med diverse strøm og vand. En nat blev det til hvorefter vi kørte nogle kilometer nord på til Hervey Bay, her havde vi endnu en gang erhvervet os luksus. I Fraser Island-pakken var der nemlig accomadation både den første og sidste nat. De andre to nætter blev brugt ude på øen i telte, som var laaaaangt fra luksus. Bedst som vi troede at B.S-følelsen var pakket godt ned, fik vi hurtigt fundet den frem igen, det vi mødte var værre end det vi havde mødt i regnskoven. Ingen bad, intet køleskab, ingen senge, intet kloaksystem eller vand...derimod et hul i jorden, køletasker, yoga måtter og en masse floder vi tog ud til om dagen hvor det daglige bad blev taget - forfængeligheden var pakket godt væk!
Men fraser var det flotteste sted vi har besøgt hidtil, det var hvide sandstrande, koralblåt vand og palmer, vi vil næsten kalde det paradis.
Den første dag tog vi ud Lake Berrabeen, en skønhedssalon i den rene natur. Sandet var peeling for huden og i vandet befandt der sig olier som gjorde vores hår silkeblødt, derefter tog vi til Lake Wabby, en sø med den flotteste sandhøj som vi brugte til solbadning og naturen helt i top.
Natten var elendig, det regnede ind igennem vores tipi, og med alt for lidt søvn startede vi kl. 8 igen, og med et utal af nattetisseri var det it' sjaw!
Apropos nattetisserti, der var strenge regler for hvordan det skulle foregå. Skulle man lave stort var det med skovl og fast makker, idet der er så mange dingoer på øen. En dingo er en blanding af en ulv og en hund, som siges at kunne slå et menneske ihjel, så vi måtte ikke gå selv.
Dag to skulle vi op af hele østkysten, første stop var Eli Creek, skide koldt vand som løb gennem skoven. Derefter kørte vi op til Champagne Springs, små vandhuller som man kan bade i, som navnet siger sprøjter der vand ind fra havet som når en champagne bliver poppet.
Vi kører endnu et stykke og kommer hen til Indian Heads, udsigt ud over hele øen, hvilket var intet mindre end fantastisk! På gode dage kan man se hele dyrelivet herfra, men pga cyklonen var vandet så grumset at der ikke var noget at se.
Natten var denne gang bedre, ingen regn og fuld søvn til os alle. Før vi gik i seng gik vi ned på stranden for at kigge på stjerner, klar himmel og Mælkevejen var tydeligere end nogensinde før. Trak man sin sko gennem sandet spejlede stjernerne sig i sandet.
Dag tre skulle kun bruges på at pakke sammen og så ind til den kende Lake Mckenzie, igen en sø hvor der var rig mulighed for at pjatte rundt og solbade.
Fantastiske dage skal afsluttes med manér, så vi drak os lidt tipsy og nød hinandens selskab med poolparty, indkøbsvognsræs og fællessang!
Kursen er sat mod Airlie Beach, hvor endnu et eventyr venter på Whitsunday, vi glæder os vildt meget!
Der er apropos kun 4 dage tilbage i Australien, hvilket vi er fuldstændig utilfredse med, de døgn hernede går hurtigere og vi har overvejet at bosætte os i protest!
Xoxo
Malle og Stine
- comments