Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle! Vi undskylder for den manglende opdatering de sidste par dage, vi har haft en del at se til og haft rigtig godt selskab som tog vores tid :)
Vi har nemlig mødt to danske tøser, Rikke og Kathrine, i Sydney, som vi har aftalt skulle køre med os fra Byron Bay til Brisbane - så nu er vi her i Brisbane hvor vi har booket os ind på et hostel. Vi skal være her i 4 nætter, og da det er en storby som alle andre, er det dyrt at parkere og vi kan ikke sove i vores sneglehus i byen.
Meeen før alt dette er sket, har vi en masse at fortælle fra Byron :-)
Vejret var rigtig dårligt de første to dage vi tilbragte i Byron, i har sikker hørt om den cyklon der hærgede Australiens østkyst, den nat sov vi i vores sneglehus, og vi overlevede!
Og når det regner i Australien, så regner det hele dagen!
Vi fik smuglet os til et bad på den lokale campingplads, denne gang uden at blive opdaget og vi har gemt vores lille snegl bag et hus hvor vi i tre nætter sov gratis, så lidt får vi prøvet.
Om mandagen mødtes vi så med de tøser og tilbringer hele dagen i selve Byron Bay. Det er en helt vildt hyggelig by og folk er meget afslappet, hidtil det sted vi har mødt flest hippier!
Vi beslutter os for at spise sammen og drikke lidt goon, en velkendt og god hvidvin som er eminent billig i forhold til alt andet sprut.
Det bliver til en dejlig aften i selskab med endnu flere danskere, på deres hostel, hvor vi gratis parkerer sneglen.
Med tunge øjne og ømme hoveder får vi alle evalueret aftenen, og vejret er denne dag fantastisk!
Så vi tager på stranden, men lykken er kort og det begynder igen at regne, og det bliver af en eller anden grund dyrere når det er dårligt vejr, man spiser meget mere og det er lidt svært at få tiden til at gå..
Tilmed hører vi om det dårlige vejr længere nord på mod Brisbane, og vi når at overveje at forlade Brisbane tirsdag, da rygterne går på at endnu en cyklon vil angribe og vi så derfor ikke kan komme til Brisbane.
Men vi bliver en ekstra dag og tager afsted til Brisbane onsdag morgen, hvor vejret er overraskende godt både med sol og skyfri himmel.
Hele dagen igår brugte vi så på at se på butikker og gå rundt og snuse storbyen til os igen. Vi lavede på gensyns-middag med vores to nye veninder. Menuen stod på kænguru! Så vi har nu spist vores første kænguru bøf og det er ikke den sidste, det smager knald godt!
I dag torsdag er det igen overskyet, men vi håber på bedre vejr!
Vi har planer om at mødes med Thomas og Mark senere i dag, to friske fyre hjemmefra, så helt alene er vi aldrig ;-)
Xoxo
Malle og Stine
P.s i Australien bliver Malene åbenbart lavet om til Belina ;-)
- comments
Farmor Hej I to. Tak, tak for orientering, vi har været inde at tjekke hver dag , og kan godt forstå den ene dag går med den anden. Dejligt at høre I har det godt og møder søde venner. Vi har fået en hash cafe på Søndertorv i Aabenraa så der er røre i vores lille by kan I tro. Den bliver snart lukket igen, men politi og kommune har problemer med det. Pas godt på hinanden . Mange kærlige hilsner fra farfar og farmor.