Profile
Blog
Photos
Videos
Pointe aux Piments 13/9
I dag har vi været til galopløb inde i Port Louis - det var SÅÅÅÅ fedt! Vi kørte hjemmefra efter morgenmaden og parkede ved Waterfront i Port Louis som er sådan et shopping kompleks agtigt sted med masser af restauranter, butikker og hæng ud steder. Port Louis er en mærkelig by! Ikke super meget at se på og en kæmpe sammensurium af afrika, gadehandlere, asien, McD, busser i farvestrålende farver, herreløse hunde og ikke mindst deres højtelskede galopbane. Galopbanen her i byen er over 200 år gammel og rent faktisk verdens 2. ældste galopbane - så det var lidt vildt. Vi havde set nogle vanvittigt dyre ture hjemmefra hvor man kunne komme i en VIP lounge med mad og drikke, men det kostede lige 1500DKK per person så vi tænkte vi ville klare det selv i stedet! Vi gik fra waterfront til race course banen og det var meget let at finde. Vi blev dog lidt forvirrede over selve konceptet da man normalt ikke kan køre ind i selve ringen i sin bil og vade rundt - men det kunne man altså her! Og egentligt meget smart at udnytte pladsen i en ret så lille hovedstad. Vi købte indgangsbillet til 35DKK for Torben - piger var gratisJ fedt! Vi gik til en lille snack kiosk hos en lokal sød mand og købte samosas, Cola og Vand for 15 DKK - pænt billigtJ! Derefter gik vi over mod tribunerne og prøvede at finde ud af hvor vi kunne sidde. Inden længe kom der en lokal ansat på galopbanen som tog os med helt øverst og satte os ind i en "turist VIP lounge" - først var vi lidt skeptiske, men det viste sig at være helt uberettiget! Vi sad deroppe hele dagen og havde den fedeste dag! Vi spillede på alle de forskellige løb, vandt dog ikke det store men det gjorde det så meget sjovere at være der og gå op i løbene på den måde. Jeg læste et rejsetip engang fra en mand, som anbefalede at hvis man ville opleve den rigtige lokal befolkning i et givent land skulle man blot tage til et hestevæddeløb. Og hold fast hvor havde han ret - det var simpelthen sådan en god dag. Alle vi mødte var søde og hjælpsomme og det var en kanon god oplevelse! :)
- comments