Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi velankommet til vores nye hotel mere nordligt på øen - Le Meridien. Hotellet er skønt, stort og værelserne er også pænt store. Vi kan dog bedre lide vores gamle hotel da det var som om de havde fået det gjort mere hyggeligt. Maden og restauranterne generelt er dog bedre her og det er lidt sjovt at prøve et all inklusive koncept - det har vi nemlig her. Det er ret fedt at man bare kan bestille en 3. retters menu til frokost, snacks på stranden hvis man er sulten og alle de drinks, øl, vin osv. Du kunne ønske dig. Hvad vi dog også har fundet ud af er at det virkeligt indbyder til at man spiser og drikker mere end man måske har lyst til bare fordi det er "gratis", så ja vi ved ikke helt om vi er for eller imod - vi nyder det i hvert fald bare nu:)!
Vi bookede en katamaran tur til Gabriel Island - det var en virkelig god tur! Vi gav 350DKK per person og alt mad, drikke og retur transport til Grand Baie var inkluderet i prisen. Vi blev hentet på hotellet kl. 8 om morgenen og kørte mod Grande Baie. Vi var ca. 30 i alt der skulle ombord og umiddelbart virkede det ikke af mange da båden var ret stor og man kunne sidde både ude og inde. Vi sejlede ud mod Gabriel Island som ca. ligger 16 km. Ude - vi sejlede forbi et par andre flotte små øer undervejs derud og Mauritius fastland er bare virkeligt smukt set fra vandsiden! Det tog ca. 1.5 time at sejle derud og der var en del andre katamaraner derude allerede da vi kom. Man kunne blive på båden og sole sig hvis man ville, men man kunne også blive sejlet over til selve paradis øen og det skulle vi selvfølgelig:)! Vi lå og nød sol og vand derovre i et par timer inden vi blev hentet tilbage til båden for at få frokost og deres sædvanlige rom punch:) Det smagte super godt. Man kunne også snorkle rundt om bådende og der var super mange fine fisk at se på. Vandet og sandet her var helt vildt flot og der blev taget virkeligt mange billeder her!! Efter et par timer i solen kunne vi mærke at den seriøst begyndte at brænde og til trods for faktor 50 var det to røde krebs der kom hjem til hotellet - UPS!
Vi har fået en yndlingsrestaurant på hotellet - La Faya. Den ligger ret langt fra hotellet og helt ude til vandet og jeg ved ikke om andre ikke ved at den eksisterer eller er for dovne? For vi har spist virkeligt mange måltider her og kan altid få bordJ Heldigt! Torben flottede sig en dag og tilkøbte en australsk steak - han kom i madhimmelen og den var da også helt ekstrem mør! Vi fik en lækker flaske Zinfandel til, som mindede meget om vores bryllupsvin så det var virkeligt skønt:)!
- comments