Profile
Blog
Photos
Videos
Reykjavik 2/9 - 2011
Efter en kort flyvetur til Island på ca. 3 timer - landede vi på den flotte ø. Vi fik hurtigt hentet vores lejebil og satte kursen mod Blue Lagoon. Det er Islands varemærke nummer 1 og det er helt sikkert turen værd derud:) Det er skønt at sidde i 38 graders varmt vand når temperaturen kun udenfor er ca. 10 grader!! Det er mega flot, vandet er helt lyseblåt og med bjerge og andet flot natur i baggrunden.
Reykjavik er en vildt hyggelig "storby" - med 180.000 indbyggere og man kan nærmest gå rundt til alt. Vores hotel ligger lige midt på gågaden så det er dejligt centralt! Heldigvis havde jeg bestilt parkering i gården, ellers havde det da vidst været umuligt med en bil! Vi gik op til Islands højeste bygning - en kirke som man kan komme op i og se udsigten over byen - det var rigtigt flot! Jeg er meget overrasket over hvor billigt det er at gå ud at spise her - om aftenen spiste vi på en super lækker seafood restaurant, hvor vi både fik havtaske, hummer og store rejer - en masse andet lækkert tilbehør+drikkevarer for 350DKK for 2 mand! Vildt! Det er et noget andet prisniveau sammenlignet med for 4 år siden da jeg var heroppe.
Fredag morgen kørte vi ud på The Golden Cirkel turen - det er skønt at have sin egen bil og kunne stoppe op hvor man vil - det gjorde vi mange gange og vi fik taget rigtigt mange billeder af en masse får, heste, bjerge, kirker og flot natur. Første stop var Tingvillir Nationalpark - et meget flot område med en masse klipper, vandfald og gamle historiske steder - her holdte vikingerne nogle af de første demokratiske møderJ! Næste stop på turen var området, hvor der er Geysere - mega fascinerende at den ene af dem eksploderer ca. Hvert 6 minut hele døgnet rundt:) Så der er rig mulighed for at tage gode billeder!
Gullfoss var klart et af højdepunkterne på turen - det er SÅ vildt flot et vandfald at man slet ikke kan stoppe med at tage billeder! Det fede ved Island er at der er så forholdsvis få turister, så mange steder har du helt for dig selv. Selvom Gullfoss er en af de største attraktioner, var der måske kun ca. 50 udover os! Det er et kæmpe vandfald og vandet stammer fra en kæmpe gletcher som er i nærheden.
På vej tilbage til Reykjavik stoppede vi bilen for at tage et par heste billeder - jeg kunne høre noget vand i nærheden og vi gik ned af en lille vej for at se nærmere - så viste det sig at være et andet kæmpe vandfald som vi var de eneste ved;) Mega fedt! Og mega mærkeligt at de ikke havde et eneste skilt mod det, nok ikke lige alle som ved at det ligger der!!
Imorgen skal vi ud at se hvaler - det glæder vi os meget til!!
- comments