Hej derhjemme

Puh ja så kom jo dagen vi alle længe havde ventet på. Nu var vi rejseklar. Kufferten havde været det længe og jeg var så småt ved at være der efter at have sagt farvel igen og igen og igen. Jeg kunne ikke klare mere farvel, så nu var det med at komme afsted.
Morgenen startede i fitness med Stina. Vi fik lige tonset igennem så vi var klar til den lange stillesiddende rejse, så det var dejligt. Sidste danske morgenmad bestående af yoghurt med masser af frisk frugt, lidt havregrynsmüsli og til sidst lige en slat cocopops, bare for at forkæle sig selv lidt.. Mums det var lækkert. Sprang dog over al wienerbrøden der stod klar i lange baner, men det seriøse pigemøde dagen forinden omkring vægt og piger der rejser til USA afholdte mig.
Herefter gik vi på værelserne får at færdiggøre pakning og kuffertvejning. Min ramte præcis 23,0 kg, så det kunne ikke passe meget bedre, der var ikke plads til mere og mindre kunne ikke gøre det ;) Jeg nåede at ringe farvel til mormor mens vi ventede på bussen, og i lufthavnen hang jeg i røret stort set fra check-in til boarding. Skønt lige at høre stemmerne en sidste gang inden afgang, gud hvor kommer jeg til at savne jer alle!!. Så fik tørret øjnene op til flere gange OGSÅ denne dag. Tror aldrig jeg har grædt så mange gange på en måned. Vi kom godt afsted, dog lidt forsinket men ellers en god flyvetur til London. Pga forsinkelsen var vi rimelig presset i tid inden afgang mod Baltimore(Washington), så det gik stærkt i Lufthaven og rejseleder Anders kom for første gang på prøve, men det klarede han nu rigtig fint. Rolig og velovervejet som altid. Flyet ventede på os og vi nåede alle sikkert ombord. Vi ventede lang tid på at få grønt lys til at forlade lufthavnen og det føltes som evigheder før flymaden og de gode film blev serveret. Tiden virkede måske endnu længere fordi kl nu var 19 og vi stadig ikke have fået andet end morgenmad og så var Sex and the city 2 på listen over film der skulle ses, så det kunne slet ikke gå hurtigt nok. 8 timer senere ankom nogle meget trætte gymnaster til Baltimore, vi måtte vente i lang tid på at få godkendt visum og endnu længere på kufferterne. Og hvis vi var blevet ved med at vente på kufferterne havde vi stået der endnu. Det hurtige skift fra det ene fly til det andet kunne de åbenbart ikke følge med i hos bagagepersonalet, så ingen kufferter til NDPT 8 i denne omgang. Endnu engang måtte vi så stille op i kø for at få 25 dollar udbetalt på et visa electron og det skal siges at service personalet heller ikke arbejdede særligt hurtigt. Så 4 timer forsinket ankom vi til værtsfamilierne der tålmodig havde ventet i "The Danish House" i Washington, som er et community med folk der enten er danskere eller har familie i Danmark.
Men herfra tager historien en kraftig drejning. Christina og jeg blev hentet af den sødeste mand, der både var frisk havde lidt humor og var klar på at vise os en masse lød det til, så vi glædede os til at komme hjem. Og det var der også stor grund til. Vi trådte ind i et kæmpemæssigt hus med både bibliotek, op til flere stuer, pejse, fladskærme, gæsteværelser og derudover the man-room, samtalekøkken og hvad ved jeg. Vi blev indkvarteret i husets 3.plan på en hel etage for os selv. Her havde konen før hun var gået i seng stilt en lille velkomst goodie-bag med alt fra minishampoo, sæber, cremer, vatpinde i små fine æsker og alt muligt andet, men bedst af alt et lille fint stykke brevpapir med beskeden " Welcome to our home" Så snart vi var blevet vist rundt i huset og Paul forlod vores værelse og sagde godnat blev der givet high five og vi lå længe på sengen bare og smilede ud i luften. Klassestart tænkte vi begge. Vi vågnede til vafler og blev kørt til Freedom Placa, hvor trucken blev tømt og vi gjorde klar til lidt show. Drengene selvfølgelig med lidt legespring er imponerede de fleste omkring os, og pigerne forsøgte med håndstand, høj flyv og lidt kongens efterfølger rundt på pladsen, hvilket faktisk også virkede meget godt. Der skulle åbenbart ikke så meget til at imponere dem. Vi skulle optræde 2x5 min på en lille scene så vi blev inddelt i nogle grupper og viste lidt på skift nogle pigeserier og fællesserier mens drengene sprang ende foran. Det var nu meget sjovt, så var vi ligesom igang.
Efter showet skulle vi mødes igen med Paul og Crista og drengene (Paul III. og Christian Frederik) til en guidet tour omkring det hvide hus. Crista arbejdede der 5 år under George Bush og havde derfor mange gode historier og det var vildt spændende. F.eks fortalte hun om sikkerhedstjek på og under arbejde og hvilken mærkelig oplevelse det var at arbejde den 11.sep. Derudover historier om hvordan Hillary Clinton flyttede kontor ift alle andre præidentfruer fra east end to west end, to bo closer to the power. = A powerfull woman. Og de mange forskellige farvede rum osv osv. Derefter workshop i en dansk lørdagsskole hvor blandt andet Paul III deltog. Egentlig var det workshopgruppe 2 men fordi Christina alligevel skulle ud til workshoppen og jeg jo som det overskudsmenneske jeg er tog tjansen for en af de andre. (Dagens gode gerning) Efter workshop på en græsplæne i 25 grader med ca 20 legeglade børn mellem 4 og 12 år kørte vi hjem til ægte amerikansk middag bestående af burger med bøffer fra grillen og baked beans som salat... Lækkert, men aldrig noget jeg ville servere hjemme.
Alt i alt en smule kaotisk men alligevel perfekt start på turen :)

PS selvfølgelig er der også 3 apple computerfladskærme, men jeg foretrak nu alligevel min egen bærbare macbookpro på deres trådløse internet hvilket til jeres information er til min rådighed de næste 10 dage. Ikke dårligt, så der burde blive mulighed for at kunne mødes på skype :)

Knus og tanker fra Maja