På tur i bumlebusserne. Først til New Castle og bo en nat hos værtsfamilier og en nat på hotel. Lavede opvisning og blev derefter fordelt ud til værtsfamilier. Boede med Christina, der som altid er god til at snakke for hendes syge moster, så kunne holde lidt lav profil. jeg synes det er svært at forholde sig til man skal bo hos en familie fra sen aften til tidlig morgen, hvilket vi efterhånden har gjort et par gange men bare overhovedet ikke er optimalt. men bortset fra det var det en rigtig sød familie! Dagen efter blev vi indkvarteret på hotel og resten af dagen stod på træning. Pigerne med hæleserien og drengene deres nye serie. Efter en lang pause er hæle så kommet med i programmet igen. Den var lidt for sensuella til amerikanerne og trængte til lidt ændringer, så nu uden creator bagefter og uden bur. Lækkert at have den med igen. Eftermiddagen stod på vingård, og der blev indkøbt lidt til busturen. Om aftenen var vi inviteret på restaurant og fordi morgendagen hverken bestod af workshop eller opvisning men KUN træning var det endelig tid til at nyde lidt vin og andre gode sager. Jeg tror også Don var godt tilfreds. Jeg og nogle flere var med ham på bar efterfølgende og det endte med at blive en rigtig sjov aften. Og den var startet tidligt på vingården kl 15, så var også forholdsvist tidligt i seng, så var frisk og klar til træning dagen efter… Kom lidt bag på mig selv, men tømmermænd er ikke noget jeg rigtig dyrker her på turen, har endnu ikke haft slemme tømmermænd men har ellers gjort forsøg på at få dem. Måske jeg er vokset fra den slags. Ikke dårligt. Lidt mere hæletræning og så lidt mere træning på den nye serie og lidt ændringer i grundserien, så der bliver sat skub i det nye danmarksprogrammet disse dage.

Fortsatte til Taree, hvor vi igen blev indkvarteret privat. Mig sammen med Stinna hos en rigtig sød dame, dog arbejdsløs og uden mand, men med nyindkøbt skrammelhus og kakelakker. Så selvom man kunne være lidt misundelig på dem der endte i kæmpe huse med pool og båd og masser at lave, var det faktisk helt rart at opleve australierattituden ift amerikanernes. Hun var bare så afslappet og man kunne snakke med i hende i hundrede år om det arbejde hun tidligere havde gjort i sit forsøg på at integrere aboriginals og alt muligt andet spændende snak i stedet for at svare på de samme spørgsmål som vi har gjort hundrede gange om vejret i DK osv osv.

På sightseeingtur til vandfald dagen efter. Ikke de store forventninger men blev totalt overrasket. Et kæmpe vandfald, det længste på den sydlige halvkugle og mange udfordringer i klipperne for at nå ud i de hårde vandstråler. Men det skulle jo prøves og endte med at blive så modig at jeg hoppede ud fra en klippe inde under vandfaldet uden at kunne se noget som helst pga de hårde stråler og uden helt at vide hvad jeg hoppede ud i. Det var ret vildt, næsten vildere en skydive fordi man her selv skulle tage springet og alting var så uvist og lidt farligt.. Men jeg kom sikkert igennem så ingen grund til at være nervøs mor, kun et par iler der skulle fjernes fra ballerne og en stor oplevelse rigere. FEDT. Fuld show om aftenen med alle de nye koreografier. Lækkert men desværre temmelig hæmmet af en ordentlig omgang skindebensbetændelse pga al den træning i stiletter. Det var fusserne desværre ikke lige vant til. Men håber det snart går væk!

Herefter gik turen videre til Dubbo, 8 timers kørsel inde i landet, og her er jeg blevet indkvarteret med Stine, Søren Bredahl og Anders Volmar i et kæmpe slot, der desværre stadig er under renovation., men det tegner til at blive et rigtig liret hus med lys i mange farver pool, man kan springe ud i fra tagteressen osv osv. Og når man kigger over til naboerne ser man det ene palads efter det andet og ejeren af en af de hurtigste både i australien, fine biler og alt muligt andet gejl. Men som sagt er huset stadig i byggerod, så det er ikke det rene luksus som det ville være at komme hertil om et år. But still…
Dagen efter stod den på 2 fulde shows, hvilket vi ikke har prøvet før, så det var noget nyt. Lidt hårdt men heldigvis med et par timer imellem, så der var plads til en lille lur i solen. Og alt det nye var med igen, virkelig lækkert. jeg lavede dogdays den nye pigeserie i andet show og det føltes mega godt, er allerede helt forelsket i den serie. I første show tror jeg jeg lavede min hidtil bedste boldserie, total overlegen og bolden kom hele tiden rullende direkte ud i hånden uden slinger i valsen og den nye opgraderede impro jeg har arbejdet på sad lige i skabet. Det var SÅ fedt. Men ellers var skindebensbetændelse og 2 shows lige efter hinanden nok ikke den bedste cocktail, men pyt jeg overlevede, men til sidst var det stort set også kun ren overlevelse fra min side. Lidt en ærgerlig følelse at man ikke kan give sig fuldt ud. Efter show stod den på barbeque med cirka halvdelen af holdet og i morgen er der workshop og opvisning i Orange inden vi vender tilbage til Sydney, der skulel være en fantastisk flot tur gennem Blue Mountains.

Så det var næsten alt for australien, et mega fedt ophold. Danmark nærmer sig med hastige skridt, især gymnastisk tænker vi en del over det for tiden. Desværre er den sidste del af turen ikke så spækket med opvisninger og workshops, så vi fik af vide i dag vi nok kun ca har 12-15 tilbage før vi rammer Danmark, så det gælder om at lægge noget arbejde og energi i de sidste og arbejde hen imod det niveau man gerne vil ramme i Danmark. Mega mærkeligt der ikke er flere tilbage, men dejligt vi så allerede nu er begyndt at køre Danmarksprogrammet, så de nye serier kan nå at få lidt rutine J

Sikke en masse gymnastiksnak, og jeg beklager også dagbogsformen, men bloggen er lige blevet udnyttet som dagbog den sidste tid. Får simpelthen ikke skrevet begge dele længere, så I må lige bære over med mig og kvaliteten af denne blog den sidste tid. Kræfterne er nogle helt andre steder, så jeg kan blive klar til at komme hjem og give den gas for det danske publikum J Glæder mig