Av av av av av, for satan hvor gør det ondt. Ej ej ej ej ej, det går jo slet ikk det her; Mai 6 år og med mellemørebetændelse… Årh hold kæft altså, hvis ikk det var fordi den her lorte maske ville blive helt våd og garanteret begynde at dugge, ville jeg simpelthen begynde at hyle lige nu - det her jo føles jo som om at nogen skærer én inde i ørene med en kniv… Jaaa hallo, tror du ikk' selv, jeg prøver at udligne her - det hjælper jo ikke noget at du holder dig for næsen, puster og så peger på mig …kæft en spasser instruktør altså. Og hvor gammel er han lige?! Hvad kan han lige vide om alt det her. Han har GARANTERET aldrig haft ondt i ørerne på denne her måde, og nu skal han lære mig at dykke… Flot!

…Pitch (lille lyd i øret) Arhhh, men hvad var det nu, var det ikke lidt som om det lige så stile blev bedre lige der, arh jo, nu er kniven da ved at være væk, men det trygger selvfølgelig lidt stadig… hm okay, nu blev det lidt bedre igen… Ej f***, hvad; det er sgu da en kæmpe havskildpadde der ligger lige der. FUUUUUUCK hvor er det vildt, nice mand! Og wauw altså, hvad sker der for de der koreller. Ej det er sgu lidt vildt det her, tænk at jeg ligger nede under havet. Gad vide hvor langt nede vi er. Årh s*** mand, gad vide hvordan jeg kommer op igen… Okay, Mai, bare husk at træk vejret - må aldrig holde vejret, må aldrig holde vejret, må aldrig holde vejret, got it, okay. Ej f*** hvor er det vildt det her. Der var sgu en nemo fisk igen, og hvor er her bare blåt! Det Er jo ligesom at være den lille havfrue i kong Tritons rige det her. Hahah nej hvor sejt, der var en stjernefisk - årh jeg ELSKER bare når han laver tegnet til det, det ser så sjovt ud. Blblblblblbl (lyd) ej nu kom der sgu vand i min maske… okay; ikke smile, ikke smile, ikke smile. Pffffff (lyd) ej det er altså besværligt ikk at må grine, s*** hun ser sjov ud med den maske, hende Nikola. MÅ IKKE GRINE, MÅ IKKE GRINE, MÅ IKKE GRINE, se på en sten eller noget.. hey ej hvor nice, det ligner sgu da næsten en larve det der. Hvor er det vildt. Hvor er det skørt. Her er jo fantastisk! And so it continues…

Ja, som I kan høre på mine beskrevne tanker (udover at min lunte bliver meget kort og jeg besidder den uflatterende egenskab, at jeg bander og svovler i den vilden sky, når jeg er i smerter), så skulle jeg lige lære det. FUUCK hvor gjorde det ondt i ørene at komme ned under det vand, indtil jeg havde lært at udligne med lethed. Men når man så først kom ned, var det let at blive distraheret, så man med det samme glemte smerten, man lige havde følt. Hold. Nu. Op. Hvor er der smukt på havets bund. Der er fisk i alverdens farver. Fisk der er grå, men med et twist fordi de har noget sølvlignende på øjenlågene, der derfor ligner øjenskygge og at den er klar til diskofest. Fisk med mange farver, store som små. Tigerstribede fisk, røde fisk, grønne og lilla fisk, ja, endda selv de fisk, der er lilla og gule (sat sammen), kan betage mig, så jeg finder dem smukke - til trods for deres farvesammensætning, jeg ikke har kunnet udstå, siden børnehaven, hvor jeg fandt ud af at de to farver sammen gav brun! Anything goes apperantly, når det kommer til undervandsriget - jeg er simpelthen solgt!

Jeg tog mit dykkercertifikat på øen Pandan, hvor jeg desværre endte med at tage det uden Phine, da hun grundet astma, ikke kunne tage kurset. I fire dage studerede jeg intensivt teori i dykkerbogen, når jeg ikke lige var i vandet for at lave øvelser og tage dyk. Den første dag i vandet var svær, for det var ikke nok at man skulle vænne sig til den klaustrofobisk lignende tilstand, det er at være under vandet, uden mulighed for at kunne trække vejret. På samme tid skulle man da også lige mestre en masse nye teknikker, udstyr og håndtegn, der alt sammen skulle sikre at man rent faktisk er i stand til at være under vandet - og endda overleve hvis noget skulle gå galt, fordi man ikke går i panik. Huf for en challenge, men det var cool og sjovt og jo flere gange man er af sted, desto bedre bliver man til at slappe af, så man bare kan nyde oplevelsen.

Nærmest øjeblikkeligt efter jeg havde fået mit bevis på, at jeg havde bestået dykkerkurset, forlod vi øen, idet P efter de mange dage der, var blevet restløs. Vi tilbragte derfor 11 timer i en bus fra øen Minduro tilbage til Manila. Efter at have tilbragt en nat i aircondition-kulde tog vi så direkte til lufthavnen som vi ankom til Manila, idet vi planlage at tage direkte videre til øen Negros. Vi endte dog med, ikke komme af sted før dagen efter, da jeg ikke kunne flyve så tidligt efter mit sidste dyk. I stedet tilbragte vi en pragtfuld dag i Manila; Først fandt vi et storcenter med en starbucks hvor vi sad og læste. Herefter gik turen til et andet kæmpemæssigt storcenter, hvor vi fik shoppet lidt, inden vi nåede tilbage til hotellet med herlighederne, før vi tog hen på en beauty salon og fik manicures. Inden vi var helt færdige med vores 'behandling', var vi dog nødt til at løbe hen til det første storcenter vi havde besøgt, for at se 'the life of Pi' i centrets biograf. Efter filmen fik vi sushi og tog så tilbage til beauty salonen hvor vi brugte resten af vores aften. Total tøsedag.

På Negros har vi brugt tiden på at besøge byen Bais, der er kendt for, at man kan se delfiner og hvalhajer. Vi så desværre ingen af delene på grund af en nylig storm. Vi fik, derimod, inden vi forlod byen, set og besøgt en lille bitte ø/strandplet midt ude i det azurblå hav samt nærtliggende hytter, der står på pinde midt ude i havet, som man ser det på Maldiverne. Herefter begav vi os videre til en ny lille ø, ved navn Apo island, men på vejen dertil lavede vi et lille stop; P ville nemlig gerne op og se 'twin lakes'. Og her må jeg stoppe og skrue ned for tempoet igen. Og så må jeg sige; "Halong bay, gå hjem og vug!", for turen op ad dette bjerg er nok det smukkeste jeg nogensinde har set. Jaja, nok sad P og jeg bag på hver vores motorcykel i 45 minutter op ad snoede grusveje veje med hver vores kamp-tunge taske og håndbagage fasttømret med reb på siden, og nejnej, jeg havde da selv ikke ønsket at mit eget barn skulle løbe den risiko og tage den tur, men det var simpelthen så smukt, så vidunderligt, så storslået. Helt ærligt, så føltes det som om vi var havnet midt inde i et eventyr, og ikke bare hvilket som helst eventyr, nej jeg vil faktisk gå så langt so til at sige, at vi kunne have været inde i løvernes konge - bare uden løverne og på motorcykler; Der var bøfler i vandhuller, der var sukkerrør der stak op og havde blomster på toppen, så de lignede kæmpemæssige visne mælkebøtter, som man kan puste til i vinden, og så var det ren jungle. Massevis af grønne farver stak op alle vegne, træer, buske, blomster - og så med den blå blå himmel som baggrund. Det var 'breath taking' (der er altså intet andet ord for det).

Og nu er vi altså her; på endnu en lille ø, med sparsom elektricitet og vandforsyning. Denne ø er dog en anelse større end Pandan. Den huser en lille landsby, og så er der hele to ressorter. Det særlige ved denne ø, er, den måde de passer på deres rev på; alle fisker- og dykker bådene er forsigtige når de skal kaste anker, og ødelægger derfor så lidt som muligt, når de er af sted (dette er atypisk for mange af stederne herude). Denne opmærksomhed, gør naturligvis, at stedet, ligesom Pandan er fantastisk til dykning og snorkling. Alene i dag har jeg set 10 havskildpadder, først to, da jeg var ude at dykke i morges, og endnu 8 da P. og jeg her til eftermiddag snorklede rundt sammen. Derudover har jeg også set en masse interessante og flotte fisk samt det smukkeste rev.

Ih life sure is great, when keeping it simple - stå op, hyg dig, nyd havet og nyd livet, kan man få det bedre end det? :P

Love love til det kolde Danmark og alle andre steder

Fra Mai