Ja, hvem skulle have troet det, men trods det faktum at jeg arbejder, så føles altså grangiveligt meget som om, jeg fortsat er på eventyr. Jeg har kun været ombord på dette skib siden i lørdags, men siden da har jeg allerede set lidt af Færøerne, lidt mere af Island og været på et sikkerhedskursus, som mere var en oplevelse frem for en sur pligt, for ikke at glemme at jeg derudover også har mødt en masse sjove mennesker i form af kollegaer, som mest af alt virker til at være en stor familie.

Siden jeg sidste gang skrev, har jeg tilbragt en dejlig rum tid med min familie. Ude godt, men derhjemme er der bare et par søskende, som jeg altid bærer med mig i hjertet, og nogle gange er det simpelthen tiltrængt med den ægte vare i fysisk form. Det er lidt som at blive ladet op igen, når man har haft et stykke tid sammen med dem, sin svoger, sine to alt for nuttede nevøer og sine forældre. Det samme gælder naturligvis for det at have kvalitets tid med nogle af verden bedste venner og veninder i henholdsvis Århus og København. Ydermere så nåede jeg inden jeg tog af sted at få et tiltrængt friskt pust psykisk såvel som fysisk, idet jeg var så heldig at kunne opholde mig et godt stykke tid på det sted, hvor mit hjerte ligger i Danmark; i mine forældres sommerhus på Fanø. At beskrive hvordan jeg har det, når jeg befinder mig på lige netop dette af alle steder i hele verden, vil være umuligt, så jeg har ikke tænkt mig at forsøge. Det eneste jeg vil sige er, at mit hjerte i de omgivelser er fyldt.

Men nu er jeg jo så her. I skrivende stund vil det sige et sted mellem Island og Færøerne. Hold. Nu. Op. Hvor er de to steder altså bare skide smukke! Det er altså ret vildt, må jeg sige. Og hvor er det bare dejligt forfriskende at opleve så vidunderlige naturskønne steder, der kan tage pusten fra mig, på disse nordlige breddegrader også. I øjeblikket er jeg fed up af varme, og nyder nyder nyder nu at være steder, hvor vejret er friskt og smukt men køligt. Okay, måske ikke ligefrem vintertøj vejr, men det der nordlige overgangsvejr, ih hvor har jeg dog savnet det. www.jegerSÅMEGETfranorden.dk.

Anyways, i lørdags startede jeg som sagt på skibet. Min søde papi havde været så dejlig at melde sig som chauffør på turen mellem Esbjerg og til Hirtshals hvorfra færgen sejler, så efter en hyggelig biltur med ham ankom jeg, og fik eskorteret mig selv om bord. Herefter blev jeg om aftenen præsenteret for mine pligter, som jeg siden da er blevet mere og mere bekendt med. Dog er jeg stadig i oplæringsfasen, så jeg er vist ikke blevet udsat for den reelle arbejdsbyrde endnu, men det der med at stå op og være klar til arbejde fra klokken 5, er nok også lige noget man skal vænne sig til. Men altså det kommer nok. Noget jeg til gengæld ikke håber kommer med tiden, er det der de kalder søsyge, og som jeg heldigvis hidtil stadig har til gode at stifte nærmere bekendtskab med. Det lever jeg helt fint uden, så jeg krydser fingre for, at det holder sig væk!

Foruden arbejdet har jeg også været ret optaget af at finde rundt på skibet eftersom mange af stederne ligner hinanden, og da jeg ikke ligefrem var den der stod forrest i køen, da der blev uddelt stedsans, er jeg lidt udfordret på dette område. Det er okay. Langsomt men sikkert går det fremad.

I dag har været den fedeste dag indtil videre - og bliver muligvis den fedeste dag jeg får på skibet i det hele taget, eftersom arbejdsbyrden stille og roligt stiger dagene med sikkerhedskurser ikke ligefrem er hverdagskost. Vi havde i går sikkerhedsteori, og i dag stod den så på de praktiske øvelser. Jeg kan nu (næsten) kalde mig uddannet falkmand, brandmand, og sømand (?) idet jeg først deltog i førstehjælpskurset, dernæst på tre forskellige måder slukkede ild og endeligt hoppede i havnen i kæmpe klovneagtig tørdragt (med indbyggede kæmpemæssige gummistøvler!), for at svømme på en samlet række og klatre op i en redningsbåd. Maks grinern.

Efter øvelserne var overstået var jeg så heldig at have fri resten af dagen. Det betød, at der var tid til en lille tur op ad Islands veje sammen med fire af mine nye kollegaer. Her så vi bl.a. nogle helt vilde vandfald - slet ikke som de der mini bini turistattraktioner som man oplevede på bali. Nej de her var vilde og naturlige på en helt anden måde, og at de så var omgivet af de smukke snedækkede islandske bjerge, gjorde naturligvis ikke synet mindre betagende. Wauw altså. Det sidste vi gjorde inden vi returnerede til skibet faktisk var at gå lidt op ad et af bjergene, for så at bade i et af de større vandfald. Vandet var iskoldt, men vi var heldige med vejret, for solen skinnede og var nok lidt over de 20 grader, så det var lige til at holde til. Men intet øjeblik er jo perfekt, og jeg formåede naturligvis på allerbedste klodsede manér at falde lige på røven i det våde græs ved siden af valdfaldet . Uheldet skete da jeg var ved at skifte til bikini og efter at have fjernet sko og sok på den ene fod, jo lige ville fjerne min anden lille bitte hvide sok, så den ikke skulle blive mudret til, mens jeg tog mine bukser af. I stedet for at støtte på begge fødder, så balancerede jeg derfor på den ene, og resultatet blev jo så, at jeg fik mudret både sok og bukser maks til, idet jeg pænt gled en meter ned i muderet. FLOT mulle. Men f*** f***, det var skide sjovt, og måske man er en lille klovn engang imellem, men det bedste i verden der er og bliver nu at grine med hele kroppen, så den ryster over det hele.

Over and out

MC sømand (Er simpelthen bange for at denne betegnelse passer bedre end havfrue)

Ps.: Jeg har i øvrigt fundet ud af, at der er mulighed for at kunne se hvaler, når vi sejler i disse farvande, og har derfor instrueret styrmand 1, 2 og 3 i straks at tilkalde mig fra min kahyt eller over wakietalkien på mit arbejde, i tilfælde af at Willy skulle dukke op. Ja, hvor sejt er det lige at arbejde et sted hvor hvalerne bor, hva??