Nu er der gået nogle dage, siden jeg kom til Kathmandu, og min krop er heldigvis ved at vænne sig lidt til klimaet - godt hjulpet på vej af stadigt flere varme beklædningsgenstande. I går morges var jeg faktisk også så heldig, at jeg kunne få et lunkent bad. Jubii!

Ja, tingene her, er faktisk ret fantastiske, efter jeg lige kom mig over det første kulde chok. Jeg har købt en sovepose, der går ned til minus 10 grader, så jeg sover efterhånden også bedre om natten, hvilket gør en stor forskel, så jeg nu har meget mere overskud til at nyde byen og omgivelserne. Stedet er det mest anderledes sted, jeg nogensinde har oplevet, men på samme tid er det også et af de smukkeste steder. Naturen er vanvittig smuk - her den anden dag, så jeg f.eks. de snebeklædte bjerge blive helt røde på toppen, da solen gik ned - og så er folkefærdet bare et enormt smukt folkefærd. Børn, ældre, kvinder og mænd, s***, hvor er der bare mange smukke mennesker heriblandt med deres mørke, mørke øjne og sorte skinnende hår. Wauw. Jeg tror, jeg kunne køre rundt i en taxa, på deres bumpede, ujævne grusveje og se på de smukke mennesker, deres beskedne huse samt den overvældende omgivende natur i dage, og stadig ikke blive træt af det. Og så er det en fornøjelse, at langt de fleste snakker engelsk, så det er let at begå sig, ligesom jeg endnu har til gode at møde et menneske, der ikke er gæstfrit og hjælpsomt.

Lørdag havde jeg en rigtig spændende oplevelse, da jeg var ude hos en astrolog. Han kunne fortælle mig, at jeg er en følsom sjæl, der nogle gange drømmer om mine forfædre, og som ikke kun holder fokus på kun én ting ad gangen, men som i stedet har gang i flere ting på én gang. Derudover egner jeg mig ikke særlig godt til at 'arbejde', forstået på den måde at 'business' er bedre for mig, således at jeg selv tager beslutningerne i mit arbejdsliv. Desuden ville det i den forbindelse give et godt økonomisk afkast for mig, hvis jeg beskæftigede mig med noget med vand, jord, planter eller medicin - og at jeg aldrig bør investere i noget sammen med mine søskende, da dette vil splitte vores gode forhold. At bo i min fødeby, ville ikke være godt for mig, og han kunne læse, at jeg sandsynligvis ville komme til at bo ret langt væk derfra. Hvis jeg gerne ville være berømt - dog uden at komme til at tjene mange penge - skulle jeg bare gå ind i musikbranchen.

Med hensyn til min livsledsager kunne han fortælle mig, at jeg der var en stor sandsynlighed for, at jeg bliver sent gift i forhold til min familie og mine venner, samt at jeg hurtigt herefter skal få børn, hvis jeg vil have sådan nogen, da min krop tilsyneladende er domineret af testosteron. 'Den gode mand for mig' er en mand der kommer fra et sted sydligere, end der hvor jeg er født. Han er sjov og så har han et erhverv, hvor han formidler og snakker meget.

Angående energi, var der også ting jeg skulle tage hensyn til her. Jeg husker, ifølge astrologen, på dårlige oplevelser og er åbenbart én, der holder fast i mindre gode følelser. Mod dette anbefalede han mig at købe en grøn plante, for oxygen, samt at bære en emerald sten for generelt at have god energi i mit sind. Herudover gav han mig et mantra, jeg enten dagligt eller hver fredag kan sige 108 gange, så mit følsomme sind ikke vil være så 'udsat'. Endeligt anbefalede han mig, at jeg de næste to år ikke spiser hverken junkfood eller meget stærk krydret mad.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor meget af det, der kommer til at holde stik, men der var da nogle af de ting han sagde, hvor jeg tænkte at det alligevel kom ret tæt på min virkelighed. I don't know - you deside, hvor meget af det, du synes passer på mig, hvis du er en der kender mig…

Og nu til noget ganske andet; i går ankom jeg til Pharping, der er et kloster udenfor Kathmandu, der ligger oppe på et bjerg. Her er den smukkeste udsigt, en helt særlig stemning, og en healende ro. Vi er omkring 12 mennesker, der deltager i retreatet, heraf kun fire, der er buddhist-nybegyndere. Resten af gruppen bor til daglig i Nepal, og har lige færdiggjort deres første semester af en treårig bachelor i buddhisme. Man skal lige ind i rytmen igen, så jeg er selvfølgelig startet ud med en sund skepsis, men jeg håber da virkelig at den aftager, ligesom sidste gang jeg deltog i et retreat, og kom hjem og følte mig helt ren og positiv indvendigt.

I øvrigt kan jeg nævne, at ham den unge læge fra Holland, som jeg i sidste indlæg nævnte at jeg spiste middag med, mere eller mindre er blevet min rejse-kammerat. De sidste fire dage i Kathmandu hang vi ud hver dag, og han er nu også taget med på retreatet. Det er nice nok, at have en med, som kender en lidt bedre end de andre, og som man kan dele sin skepsis med - når nu min store kærlighed, Phine, ikke kan være her og dele dette retreat med mig, ligesom hun gjorde på Gomde. Men for lige at vende tilbage, er lægen, der hedder Floris, også fotograf, så jeg tænker, at jeg lige skal have et par lektioner i det, inden jeg drager videre. Så kan det jo være at ens billeder rent faktisk bliver lidt mere end bare tilfældige snaps, taget uden den store omtanke. Hvilken fryd det ville være!

Love love og hellig buddhist energi til alle.