Vi kørte mod Stawell, hvor vi holdte ved et udsigts- og observationspunkt ved en aktiv guldmine. Der går mineskakter under vejene i dette område, hvor vi kørte. Det er interessant at minen siden 1800-tallet har været en aktiv guldmine, men det var ikke ret spændende at observere.

Både her og ved Daylesford fravalgte vi vandreturene i området, da de fleste vandfald og attraktioner er udtørrede. Vi prioriterede derfor at få kørt et godt stykke af vejen mod Melbourne. Vi havde et enkelt stop på vejen mod Daylesford ved Chocolate Mill med håndlavet chokolade. Vi kom ret sent på dagen og det var derfor ikke muligt at se dem arbejde med chokoladen. Vi så derfor videopræsentationerne og købte nogle smagsprøver af deres lækre chokolader.

Området omkring Daylesford og Hepburn Springs er kendt for sine naturlige mineralkilder. Her må man gerne fylde sine vandflasker, hvis man har lyst. I brochurerne beskrives at vandet kan have en let metallisk eftersmag. Det er dog løgn, da vi fandt det udrikkeligt. KP spyttede det i hvert fald ud igen. Smagen var salt, metallisk og gav en brusende fornemmelse i munden.

Vi havde et stop ved Wombat Botanisk have, som ikke var ret spændende. Dog lavede vi aftensmad der inden vi kørte videre.

Køreturen gik videre gennem Wombat State Forest, samt Lerdederg State Park, hvor vi holdte udkig efter wombats. Vi overnattede midt inde i skoven og gik et par ture på udkig efter dyrelivet om aftenen. Vi så dog kun de mange kookaburra. Vi stod desuden tidligt op og kørte afsted for at være på udkig efter wombats. Dog blev det i stedet til en masse wallabies langs vejkanten.

Tidligt hen på formiddagen løb en wallaby ind foran bilen:O KP bremsede, og ramte heldigvis kun halen af wallabien. Vi vil gerne have dyrelivet tæt på, meeeen... det var lidt for tæt. VI holdte ind til siden for lige at få pusten, inden vi igen kørte videre til Organ Pipes National Park. En lille charmerende nationalpark lige udenfor Melbourne. Parken er kendt for sine stenformationer efter et af verdens største lavastrømme. The Organ Pipes er hovedattaktionen, men også Rosettas Rock var et besøg værd. Her så vi vores første possum. Da den lå helt skjult og stille oppe i et træ med rumpen til, følte vi dog ikke rigtigt at vi havde set en possum. Vi lavede en lækker brunch med baked beans og pølser.

Vi tog videre mod West Gate Park i Melbourne for at se Salt Water Lake - en helt pink sø. Det var fascinerende at se en naturligt lyserød sø, som var ekstra pink pga. det tørre og varme vejr. En blanding af alger og højt saltindhold giver den kraftige lyserøde farve (se billedet). Vi gik herefter en tur rundt om Fresh Water Lake, hvor der var et rigt fugleliv med bl.a. en skestork.

Vi lavede kartoffelmos med grøntsager, stegte løg og pølser til aftensmad inden vi kørte mod Royal Botanic Gardens. Denne gang ville vi opleve den botaniske have om aftenen, for at se dyrene i parken. Vi startede tidligt med at gå rundt i håb om at se nogle af dyrene i dagslys. Dog måtte vi vente over to timer til et godt stykke tid efter solnedgang inden vi fik dyrelivet at se. Vi hørte raslen oppe i et af træerne og fik øje på et par gliders. De flygtede dog hurtigt. Kort tid efter fik vi øje på en possum og hurtigt var træet fyldt med possums.

Efter at have observeret dem et godt stykke tid, begyndte vi at bevæge os over mod bilen. Her så vi kæmpemæssige flagermus i luften, som lynhurtigt flyver ud af syne. Maiken fik yderligere øje på en rotte. Dog hoppede den elegang op i et træ og KP undersøgte det derfor nærmere. Det viste sig at være gliders, som nemt kunne observeres i lygtepælenes skær. Igen besluttede vi os at gå over mod bilen, da KP derefter fik øje på en possum som også bevægede sig omkring i lyset af lygterne.

Det varede derfor lidt tid inden vi nåede bilen og kørte afsted med lidt over en times kørsel foran os. På vejen fik vi os en meget ubehagelig oplevelse. En lastbilchauffør havde meget travlt og blev utålmodig - Han kørte derfor ekstremt tæt på os, så vi hverken havde mulighed for at dreje af eller bremse. Heldigvis kom der efter fem kilometer en overhalingsbane. Lastbilchaufføren speedede kraftigt op og lavede en så hurtig overhaling, at lastbilen begyndte at slingre voldsomt. Vognen skred sidelæns og vi troede lastbilen ville vælte. Lastbilen rettede dog heldigvis op og kørte videre med en ektrem høj hastighed. Det begyndte at lugte af brændt gummi i vores bil efter lastbilens skred. Vi var rystede og havde en uro i kroppen resten af køreturen mod vores campsite, som heldigvis ikke lå særlig langt væk.