Saa er jeg tilbage i Sydney igen igen!! Men ogsaa hjemvendt fra den FEDESTE tur jeg nogensinde har vaeret paa. Jeg var lidt i tvivl foer jeg tog afsted om de knap 5000 kr jeg gav for hele molevitten ville vaere det vaerd, men ville gerne have givet det dobbelte hvis det sku vaere! Det var dog ikke helt uden drama vi kom igennem.

Den foerste dag blev vi hentet af vores giude, Dom, som skulle vise sig at vaere verdens sjoveste, fedeste fyr! Anyway vi blev hentet klokken 6 da omraadet omkring Ayers Rock ligger cirka 3 timer fra Alice Springs. De foerste timer gik med at sove maaa jeg indroemme. Har ikke vaeret oppe foer klokken 9 siden Whitsundays for over en maaned siden! var dog ikke den eneste der sov. Stort set alle undtagen Dom selvfoelgelig.

Efter et par timer tror jeg han begyndte at kede sig for pludselig blev musikken skruet op paa fuld blaes og bussen begyndte at svinge voldsomt fra side til side. Ikke den mest behagelige maade at blive vaekket, men nok noedvendig for at faa liv i de fleste af os :o)

Saa var det tid til navneleg som jeg hader. Vi skulle praesenterer os ved at sige vores navn, hvor vi var fra og hvor gamle vi var, hvor laenge vi havde vaeret i Australien og saa en ud af to muligheder. Foertaellle en joke eller fortaelle om vores foerste og sidste kys. Jeg havde heldigvis lige faat fortalt en joke af Andrew saa den lirede jeg af. Ikke en saerlig god en men alligevel.

Joken lyder, En and kommer ind i en bar og spoerger bartenderen, har du fisk? Bartenderen svarer, nej vi har desvaerre ikke fisk! Anden forlader baren. Naeste dag kommer anden ind i baren igen, har du fisk? Bartenderen svarer, nej som jeg fortalte dig igaar saa har vi ikke fisk her i baren! Anden gaar igen. Naeste dag kommer anden endnu engang ind i baren og spoerger, har du fisk? Bartenderen svarer meget irriteret, NEJ vi har ikke fisk og hvis du spoerger en gagn til saa soemmer jeg dit naeb fast til baren!! Anden gaar igen. Naeste dag kommer anden igen, og spoerger bartenderen, har du en hammer? Bartenderen, oeh nej! Anden, har du fisk?..........................

Hahahahahaha, verdens daarligste joke :o) Men, tak Andrew!

Efter vores praesentation kunne det konkluderes at vores bus bestod af En svensker ved navn Linus, Benne som er tysk (kendte ham fra Newcastle og kom helt tilfaeldigt paa samme tur som ham. Anede ikke engang at han skulle til Alice Springs), et tysk par Sabine og Mathias, 2 engelske piger Hannah og Sarah, Et polsk par Mark og Joe, 9 fra Taiwan som jeg hverken kan eller vil proeve at udtale navnene paa. Kan kun huske navnet paa den ene for da han skulle praesenterer sig loed det saan her, Jeg hedder Han, jeg er fra Taiwan og derfor kan jeg ikke fortaelle en joke..... Naa derfor!! Haha, det i sig selv var en joke han var bare ikke selv klar over det!

Naa men vores kaere folk fra Taiwan som vi senere doebte Team Taiwan, hyggede sig gevaldigt i deres eget selskab. Hvilket egentlig ikke gjorde os andre saa meget for aldrig har jeg set en gruppe mennesker vaere saa fulde af energi og glaede. Bare at iagtage dem i deres gruppe var vaeldigt morsomt for os andre.

Naa men foerste stop paa turen var Kings canyon. Dom fortalte hvordan og hvorledes vi skulle overleve vores 3 timer lange hike. 3 liter vand (1 til hver time), en hat, solcreme og gode sko at gaa i. Jeg havde saa hverken hat eller gode sko, men det skulle da nok gaa.

Vi startede vores hike med at skulle bestige noget Dom yndede at kalde Heartattack hill! Og det var ikke underdrevet da det var temmelig haardt at bestige i 40 graders fugtig varme skulle jeg lige hilse og sige. Men endelig naaede vi toppen hvor jeg ogsaa fik nogle rigtig gode billeder.

Pludselig var der en der raabte, Slange!! Og ganske rigtigt, ud af en busk snoede der sig en cirka halv meter lang brun/groenlig slange. Da min frygt for slanger absolut intet har med deres stoerrelse at goere var jeg naturligvis saa langt vaek fr a den som muligt, men en pige fra Team Taiwan besluttede sig for at skulle helt hen til den og have et upclose billede af baestet. Slangen maerkede selvfoelgelig vibrationerne og stoppede en meter fra hende! Dom raabte alt hvad han kunne at hun skulle staa helt stille, men da hun ikke var saerlig god til engelsk stod hun og trippede lidt rundt om sig selv. Hun kunne selvfoelgelig godt hoere paa Dom at at der var noget galt, men vidste ikke helt hvad det var han sagde til hende. Heldigvis besluttede slangen, som Dom bagefter fortalte os var en King brown snake unge, for at krybe hurtigt viderer. Vil slet ikke taenke paa hvad der kunne vaere sket hvis den havde bidt hende! Midt ude i oerkenene oppe paa et bjerg! Det havde kun kunne have en slutning!

Naa turen gik videre med lettere paranoia over stok og sten. Aldrig har jeg haft det saa varmt i mit liv og kunne godt maerke at en hovedpine saa smaat var paa vej. Saa jeg drak lidt mere. Havde jo faaet besked paa hvor meget vaeske jeg skulle drikke og en liter i timen er temmelig meget saa det var bare med at fylde paa. Dom havde sagt at var vi det mindste smule utilpasse skulle vi sige til og så havde han noget medicin med. Medicinen lugtede dejligt af solbær, men smagen var absolut ikke tilsvarende. Noget i stil med hostesaft.

Vi vandrede derefter i noget der foeltes som et halvt doegn da vi endelig kom til noget der hed Garden of Eden. Garden of Eden var et meget groent omraade i en ellers meget toer kloeft. Og som sendt fra himlen var der et vandhul! Hurra taenkte jeg og gjorde klar til at skulle en tur i det kolde vand, da jeg ud af min oejekrog ser en igle i vandet. Alle der kender mig ved at min frygt for blodsugende dyr er lige saa stor som for slanger saa ingen tur i vandet til mig :o( Men jeg fik til gengæld den tvivlsomme opgave at fotograferer alle andre boltrer sig i vandet!

Da alle havde været i vandet (undtagen mig selvfølgelig) og var bvlevet godt afkølede gik vi viderer. Alt gik som det skulle, men så drama drama!! Jeg gik foran Sarah og pludslig hørte jeg et skrig bag mig. Hun havde trådt forkert på en løs sten og var vredet om på den ene fod. Dom som op til det her tidspunkt havde været mr. cool himself begyndte at panikke da hun på ingen måde kunne rejse sig og da slet ikke fortsætte den sidste halve time der var tilbage af vores hike. Ham og Benne begyndte så at snakke noget om at bærer hende ned eller noget i den stil. Må indrømme at på det tidspunkt var jeg mere koncentreret om mig selv. Da Sarah vred om satte jeg mig i skyggen af et træ, da jeg ikke syntes hovedpinene blev bedre og min mave var nu også begyndt at vende sig. Pludselig ud af det blå kastede jeg op. Og normaly får man lige en varsel så man lige kan nå på toilettet eller i det her tilfælde lidt væk fra de omgivende mennesker, men nej! Jeg kastede op midt i det hele :o) Hvilket absolut ikke hjalp på Doms forvirring for nu stod han jo pludselig med 2 patienter på hånden. Han farede i pendulfart mellem mig og Sarah. Mindede mig om at jeg skulle drikke noget mere så det gjorde jeg og Sarah, ja der var ikke så meget igen at stille op med hende. Jeg fik tilsidst overbevist Dom om at jeg nok skulle klare mig. Ikk e helt nemt da jeg konstant vendte vrangen ud på mig selv, men det lykkedes :o) Hele affæren endte med at jeg fik bragt mig selv ned af klippen og Sarah blev hentet af en helikopter. Da alle endelig var samlet ved bussen igen, kørte vi en tur til den klinik Sarah var blevet fløjet til. Da jeg absolut ikke fik det bedre blev jeg også tilset af lægen som kunne konstaterer at jeg havde drukket for meget og at det var derfor at jeg ved hver tår indenbords kastede det op igen. Men man gør jo hvad guiden siger. Tak Dom! Men fik noget mere af det afskyelige medicin Dom havde givet mig tidligerer og et par hovedpinespiller og efter et par timers morfar i bussen begyndte jeg at føle mig som et menneske igen.

Sarah havde forstuvet foden, men besluttede sig for at tage med viderer på turen alligevel. Lettere kedeligt ikke at kunne gå med, men hellere det end et hostel værelse i Alice springs.

Aftenene sluttede med at Dom lavede mad til os på et åbent bål. Efter maden sad vi lidt og snakkede og dagens dramatiske begivenheder og pludselig ud af min højre øjenkrog ser jeg en stor ulækker edderkop komme pilende forbi mit ben i retning af bålet. Men ifølge Dom var det da bare en Huntsman edderkop og de bider ikke særlig tit. Nu er det sån at jeg ikke kan bruge ikke særlig tit til noget! Det skal være enten aldrig eller et ikke giftigt dyr! Men en huntsman kan sagtens tage livet af dig hvis den vil! Brr. Det gjorde ikke paranoiaen over at skulle sove i en Swag på jorden midt i outbacken mindre skulle jeg hilse og sige.

Tiden kom til at vi skulle til køjs og jeg krøb modvilligt ned i min sovepose og derefter min swag. Hvis der er varmt i en sovepose så bliver det ikke bedre af at putte den ned i en stor tyk kanvaspose! Da jeg endelig blev så træt at paranoiaen blev mindre vigtig og jeg faldt i søvn, vågnede jeg med et sæt i ren panik! Så var paranoiaen pludselig udskiftet med klaustrofobi. Sådan gik hele nattten og da vi skulle op klokken 5 blev det ikke til meget søvn.

Men en ny dag truede og jeg var bare glad for at kunne komme ud af mit lille fængsel.

Dag 2 gik turen til The olgas, som er monolitter ligesom Ayers rock, bare meget mindre og mange flere (36 stykker i alt hvis jeg husker korrekt). Vi skulle på endnu en 2-3 timers hike igennem The valley of winds, men som Dom sagde var turen ikke lige så hård som Kings canyon så det skulle nok gå. Havde det meget bedre men fik alligevel besked på at tage noget på hovedet da det også gør at man bliver lidt bims ikke at beskytte sig der. Jeg havde ikke nogen hat med mig så alternativet var en top jeg måtte kaste på hovedet. Ikk særlig moderigtigt, men alt for ikke at blive lige så dårlig som dagen før!

Turen gennem the olgas bød på nogle mindre stigninger (overhovedet ikke i nærheden af Heartattack hill), og masser af information om både geografiske forhold og aboriginal historie fra vores geniale guide. Lærte bæandt andet at Ayers rock i virkeligheden ligger på den forkerte led, og bare er blevet vendt i takt med jordens bevægelser. Ja jeg er blevet et meget klogere menneske på grund af Dom :o)

Hiket sluttede ved et outlook, som jeg har aldrig har set magen til. Det var som taget ud af et postkort, og igen kameraer kan på ingen måde fange hvor smukt ting i virkeligheden er. Så det er bare med at tage mentale billeder. Men vi sad lidt og nød udsigten og at kunne sidde stille :o) Havde godt lagt mærke til at Dom gik og rodede med nogle sten og uden varsel fik jeg 2 fingre i hovedet. Han havde knust nogle sten og blandet det med vand. På den snedige måde lavede aboriginals maling både til kroppen og hulemalerier. Det syntes Dom så lige at jeg skulle stå model til så jeg var godt malet i hovedet da vi bevægede os retur mod bussen.

Derefter gik turen til Ayers rock, og jeg bliver nødt til lige at forklare det syn der møder en når man nærmer sig denne fantastiske sten! Alt uden om Ayers rock ser ud som en normal horisont, men omkring selve stenen er der et næsten blåligt engleskær. Det er som om det er en stor radioaktiv månesten der er blevet kastet ned fra himlen. Den er out of this world! Virkelig virkelig smukt. Man kan i allerhøjeste grad se hvorfor de aboriginals der boede i området så den som noget helt specielt. For det er en anden ting vi lærte på turen. Ayers rock betyder ikke noget for andre aboriginal grupper end dem der boede og stadig bor i området. De oprindelige folk i Ayers rock national park er de aboriginals der stadig lever mest traditionelt i hele Australien. Så godt som det nu kan lade sig gøre, da der er skolepligt for alle Australske borgere og dermed også for aboriginals.

Nå men vi nåede Ayers rock og jeg havde mit første up and close møde med en af australiens største varetegn sammen med operahuset i Sydney. Den er ikke bare stor! Den er VIRKELIG stor! 350 meter høj og over en kilomet i omkreds. Vi snakker altså en gigant af en sten. Eller monolit som den jo er.

Vi træder ud af bussen og hvad er det første der møder os?! Endnu en king brown slange!! Nu havde alle heldigvis fattet, inklusiv team Taiwan, at man ikke skal gå hen til dem, men bare stå helt stille. Men som jeg måtte underette Dom om så ville jeg sagtens kunne stå og sige til ham at jeg ville stå helt stille hvis en slange kom forbi mig, men det ville være en stor fed løgn. Så kom der en slange skulle han altsåvære forberedt på at jeg ville slå hjernen fra og panikke fuldstændig! Derefter betroede han sig til mig ved at læne sig hen til mit øre og hviske, "Im also freakin scared of snakes, so im gonna panic to". Hmmm, sikke en Steve Irwin af en guide vi havde fået med os :o) Det kunne jeg ikke lade være med at gå og grine lidt af.

Vi gik en tur på cirka en times tid, hvor Dom kunne en historie om hver en revne og hvert et klippefremspring på stenen. Derefter kørte vi ud til et sted hvor vi skulle se solnedgangen og spise noget aftensmad. Desværre var det så overskyet at vi ikke fik nogen farveændring at se :o( Men jeg havde haft en rigtig god dag og der var altid solopgangen at se frem til dagen efter.

Da vi kørte igen fortalte Dom os at han havde en tradition for det tidspunkt i turen. Lyden af Queens, Bohemien Rapshody bragede ud af højtaleren, mens Dom svingende bilen fra side til side og kørte i cirkler, mens han skrålede med. Og her kommer højdepunktet og noget af det sjoveste jeg nogensinde har set. Da sangen kom til den del hvor der bliver sunget mamma mia, lavede Dom et tilsvarende lysshow med de 3 lamper der sad i taget af bilen. Alle var helt færdige af grin. Nåede dersværre ikke at optage det på video, men synet af det vil være printet i min nethinde for tid og evighed :o)

Vi overnattede på en campground hvor vi måtte sove på nogle bænke under et halvtag i vores swags, da det begyndte at stå ned i stænger. Og sån nogle Swags er ikke vandtætte! Men det gjorde nu ikke mig noget efter synet af endnu en slange ved Ayers rock og giftige tusindben på toilettet lige før sengetid. Det var helt i orden med mig at komme lidt op i højderne.

Den sidste dag skulle starte rimlig tidligt da vi jo skulle op til solopgangen. Så Dom havde allerede advaret os om at klokken 4 var han oppe og parat til at køre og forventede ligeledes at vi andre også var. Men han skulle nok vække os lidt i 4 så fint nok. Vi vågnede ikke ved hjælp af Dom, men fordi gruppen ved siden af tændte lyset under deres halvtag og begyndte at pakke sammen og gøre klar til at køre. Da Dom ikke var stået op endnu stod vi op og begyndte at pakke sammen, alt imens vi gik og hyggede os med tanken om hvor stolt han ville blive af at vi var stået op før tid og var pakket og klar. Det var så ikke tilfældet for klokken var i virkeligheden langt over 4. Det fandt vi ud af da Dom pludselig kom farende helt vild og blodig. Guiden havde sovet over sig, tsk tsk! Men vi fik pakket færdig i en fart og så afsted. Tror vi brød en del færdselsregler på vejen for der blev kørt godt til. Vi nåede heldigsvis frem før solen stod op, men alt hastværket skulle vise sig at være forgæves da der igen var overskyet. Så heller ingen farveskift i solopgangen.

Vi spiste vores morgenmad og kørte igen til Ayers rock for at gå vores basewalk, som er turen hele vejen rundt om stenene. Det tog os cirka 4 timer at gå turen! Midtvejs begyndte det selvfølgelig at stå ned i stænger, men det gjorde at vi rent faktisk fik lov at se vandfald ned af. Dom fortalte os at han i sine 3 år som guide på turen, kun havde set det 5 gange så vi var faktisk meget heldige. Det var nu også helt fantastisk at se og lidt en trøst at komme hjem med det i bagagen nu vi ikke fik set farveskiftene.

Det var tid til at sige farvel til Ayers Rock og begive os tilbage mod Alice Springs. Men før turen var helt slut skulle vi forbi en kamelfarm hvor der var mulighed for at ride på en for 5 dollars. Da mit motto for turen til Australien var Ingen fortrydelser så blev jeg jo nødt til at gøre det. Jeg satte mig op og var overhovedet ikke forberedt da han pludselig gav kamelen besked på at rejse sig. Dette gjorde selvfølgelig at jeg var ved at falde af til stor fornøjelse for tilskuerne. Tak for det! Men det var nu meget sjovt og så har jeg prøvet det :o)

Vi ankom cirka halv 5 i Alice Springs og havde derfra cirka 2 timer til at blive klar til at gå ud og spise. Alle kom heldigvis, inklusiv Dom, og vi havde en rigtig hyggelig aften. Den bedste tur i Australien og så en god aften i byen. Så kan man vist ikke forlange mere :o)

Dagen efter gik turen tilbage til Sydney, hvilket var ret hårdt. Kom i seng klokken 4 og skulle være i lufthavnen klokken 8! Men en 3 en halv times flytur og så var jeg tilbage. Og selvfølgelig boede jeg på Maze igen :o)

Der var ikke forfærdelig lang tid til jeg skulle hjem så alle dagene var planlagt til punkt og prikke. Skulle mødes med Katie, Lauren og Lauren og fejre Katies fødselsdag, Mig og Katie skulle på et museum der hed Powerhouse. De havde en stor 80'er udstilling som vi selvfølgelig blev nødt til at se.

Men først var det katies fødselsdag. Lauren havde aftalt med hende at vi skulle spise på Pizza hut og så var det dét. Ikke særlig fedt men det var jo deres. Der havde været lidt kold luft mellem dem længe. Især på grund af den anden Lauren der måske lidt havde overtaget hendes Lauren fordi de kom så godt ud af det sammen. Anyway jeg ville ikke blandes ind i det så jeg sagde ikke noget. Pizza hut er jo en favorit af mine :o) Jeg havde købt en halskæde til hende fra Paddys Markets som hun havde kigget på. Paddys market er en stor lagerhal hvor der er tonsvis af forskellige boder, lidt ligesom Nightmarkets i Cairns bare 10 gange størrer. Et hyggeligt sted at gå igennem og kigge. Anyway jeg havde selvfølgelig glemt halskæden så den måtte hun få en anden dag.

Dagen efter aftalte vi at skulle mødes på Maze hvor vi ville drikke lidt og så tage i byen da det var Katies sidste aften og i det hele taget vores sidste aften sammen alle sammen. Men de andre skulle komme klokken 8 og så ville vi tage den derfra. Jeg blev imellemtiden stjålet af Kevin som vi havde mødt dagen i forvejen. Der var nemlig cheese and goon aften klokken 7 så vi var oppe og få en tyvstart på festlighederne. Men klokken 8 kom Lauren og Lauren og vi endte med at beslutte os for at gå på Sidebar. Mest fordi Alex der arbejdede for backpackeren kunne tilbyde gratis drinks :o) Men vi endte altså på Sidebar hvor vi også rendte ind i Anders og Katie som kom lidt senere. En rigtig hyggelig bytur hvor vi fik nogen rimlig mæekelige blikke på grund af alle de billeder vi tog :o)

Men efter at være blevet fulgt hjem af Anders, vågnede jeg dagen efer og havde det egentlig meget godt. Jeg skulle til Newcastle den dag så glædede mig til at se alle sammen igen igen. Lauren og Lauren havde besluttet at de gene ville med da de ikke havde nogen planer for andet. Var lidt nervøs for det da de to sammen er lettere overgearet og hysterisk, men de viste sig at passe godt ind alligevel. Vi skulle med toget derop og kom selvfølgelig for sent til det da de to ikke kunne få snøvlet sig sammen. En ting som Katie havde fortalt mig var irriterende ved Lauren, så var forberedt på ikke lige at nå det tog jeg regnede med. Men vi havde en time til næste afgang så fandt en café og fik en english breakfast. Da det blev tid til at tage afsked blev Katie meget følelsladet og ville gerne have det overstået før hun for alvor gik op i sømmene. Tror det var slemt for hende dels på grund af at det var afsked med os andre men også fordi hun var bange for den tur hun skulle sydpå helt alene. Hun havde startet sin rejse med Lauren og skulle nu fortsætte alene. Kan godt husje det var en skræmmende tanke da det var mig. Men vi fik sagt farvel til Katie og hun gik grædende derfra. Lig idet slog det mig at jeg havde glemt at give hende gaven. Så jeg løb efter hende og gav hende den. Noget der fik endnu flere tårer op i hendes øjne. Gav hende et stort kram og lovede hende at det nok skulle gå at være på egen hånd.

Jeg vendte tilbage til Lauren og Lauren og vi begav os mod toget. Det var en 3 timer lang tur så havde heldigvis fået ladet min Ipod op og købt noget læsestof. Havde fundet et blad med Mary på forsiden hvor der stod at Margrethe snart ville gå af og så ville Mary blive dronning. Noget de havde fået fra en meget pålidelig dansk kilde, her og nu. Aaarrh, pålidelig og pålidelig. Men meget sjovt at læse :o) Vi ankom til Newcastle og blev hentet på Hamilton station. Dejligt at se alle igen, men der var stadig den samme dårlige stemning. Rigtig ærgeligt men vi havde heldigvis noget vi skulle væk fra backpackeren. Jess og Deepu havde nemlig arrangeret en farvel fest til mig og Lonnie. Der kom ikke så mange men det var meget hyggeligt alligevel. Havde håbet Richard kom så jeg kunne sige ordentligt farvel til ham, men han skulle noget andet, øv! Paul var også inviteret og blev ligesom sidst fuldstændig åndssvag og gik hjem. Ved ikke om det er stoffer eller om han bare drikker for meget, men er meget bekymret for ham!!