Nu er vi så kommet videre fra Dalat, som ellers var en fantastisk by! Vi tog til Nha Trang, som er en meget russisk-turistet strandby. Vi var i byen tre hele dage. Den første brugte vi på stranden. Vi vidste allerede her, at det nok var sidste gang vi kunne være på stranden, så den fik hele armen! Dagen stod på morgenmad - strand - frokost - shoppe - strand - aftensmad ... Og så lidt ringridning. Dette gjalt i øvrigt også for trediedagen. Andendagen tilbragte vi nemlig i et vandland/forlystelsespark, Vinpearl. Dette var lokaliseret på en halvstorø lige uden for Nha Trang. For at komme der til kunne man sejle, eller tage verdens længste Cable Car, som er 2230 meter. Vi gjorde selvfølgelig sidstnævnte. Det var en genial oplevelse hvor man fik sin mave at føle, og prøvede nogle fede vandrutjebaner!

Efter Nha trang tog vi videre til Hanoi - Vietnams hovedstad. Her indlogerede vi os på en overraskende formidabelt hotel, taget prisen i betragtning - det viste sig efterfølgende at være godt.
Vi undersøgte som det første, om vi kunne få vores visa i vietnam forlænget, da vi kun havde fået 15 dage gratis. Vilkårene var at det ville tage op til 5 dage hvor vi kun kunne være Hanoi, og 70 dollar - så vi takkede nej.
Tiden i Hanoi brugte vi på at gå meget rundt, prøve at opleve noget, men enten var der kilometer lange køer, eller også var der et skilt og ingen bygning - spændende i sig selv.
Vi valgte derfor at tage på easy ride, for det havde Magnus gode erfaringer med fra sidste år.
Vi bookede hos Hanoi Easy Riders, et vidst nok meget nyt selskab, med overraskende mange forskellige ture - vi valgte den længste, og det endte med at give et ordentligt slag bagi - det var som at ride på en jernhest alt for mange hundrede kilometer. I og med at afstandene var så store, skulle vi kører meget, og vi skulle køre hurtigt. Det havde vi det ikke godt med, men valgte ikke at sige noget, for de måtte jo have gjort det før - det havde sarahs driver også. magnus's derimod - hans driver havde aldrig kørt uden for Hanoi, og det var samlet hans tredie tur som Easy Rider - alderen på ham kendes ikke. Det resulterede midlertidig på andendagen i to mindre styrt - et i stilestående tilstand - fascinerende må ,man tænke, og et på en grusvej med 10-15 km/t.
På anden dagen fik vi set meget smukt - landskabet i det nordvietnamesiske højland er fantastisk og ligner meget Ha Long Bay, bare uden vand. Vi besøgte også vietnams største sø og et vandfald som delte Vietnam og Kina - vi kunne altså kigge 100 meter over på Kina og se de kinesiske flag - fed oplevelse.
Trediedagen stod så på hjemtur - og det var egentligt fint, Magnus begyndte at få ondt i det knæ som dagen før var blevet beskadiget, og begge havde ondt i popoerne.
Da vi havde kørt 100 km. bliver de to motorcykler delt op på en længere afstand. Den bagerstkørende er Magnus, og hans driver må givetvis have prøvet at indhente Sarah, for i et venstresving kommer magnus's driver meget hurtigt ind og opdager at der kommer en modkørende lastbil hvorfor han undviger, kører ud i grusrabatten, og styrter - igen. Denne gang var det meget værre og betød frem til nu, hvor denne blog bliver skrevet fire ture på hospitalet, og efterfølgende halvanden uges selvrens af sårene - 14 piller antibiotika og nogle andre spændende piller. Vi endte altså med, efter tredie styrt, at tage en taxa resten af vejen, på deres regning.

Nu er vi i Bangkok og prøver at komme rundt og opleve noget. Igår besøgte vi Bangkoks største tempelkompleks, med den største Buddhasamling i verden - glæd jer til billeder.

Om to timer skal vi møde sarahs amerikanske værtsfar Phillip, på kaho San Road. Om toenhalv time skal Magnus prøve jakkesæt.

Håber i har det godt hjemme i Danmark! Vi glæder os som små børn til at lave snemænd!

Knus fra Sarah og Magnus.