Profile
Blog
Photos
Videos
Efter Bryce Canyon, var det nu Yellowstone nationalpark. Den sidste nationalpark på vores roadtrip. Yellowstone nationalpark dækker et område på størrelse med Sjælland og Lolland tilsammen, så vi valgte at dele vores tid i parken op på 4 områder. Først var det Norris geyser county, som af navnet er let at gætte har høj termisk aktivitet. Vi så en masse gejsere og kogende bassiner, via de dertil anlagte boardwalks, der forhindrer en i at falde igennem jordskorpen og ned i det kogende vand. Da parken er så stor valgte vi at tage en overnatning i hvert område og så køre videre næste dag. Dagen efter så vi det mest kendte område, og mest turistede. Det er her man finder den berømte gejser, OldFaithful, som går i udbrud hvert 90 minut. Dagen efter kørte vi til Grand Canyon of Yellowstone, som er en "lille" version af grand Canyon, og hvor man finder de gule sten der har navngivet parken. Selvfølgelig regnede det hele dagen, ligesom i grand Canyon. Vores aftener blev brugt ved lejrbålet, hvor vi ristede skumfiduser og lavede popcorn på trangia sættet. Det sidste område var Lamar Valley, som er kendt som den nordamerikanske savanne, og det sted der er bedst til at se dyr. Vi ville så gerne se bjørne og elge. Det så vi desværre ikke, til gengæld så vi prærieulve, hjorte, Elk (et stort dyr der ligner en blanding mellem elge og hjorte) og bison okser! Hundredvis af bison okser. Og de er bare store! Vi havde set videoer af hvordan de let kunne slynge mennesker 5 meter op i luften, så da de pludselig stod og spærrede den eneste vej, var der ikke meget andet at gøre end at vente på at de flyttede sig. Lidt skræmmende når man var omringet af de kæmpe dyr, som let kunne vælte bilen. Men en fed oplevelse, at se dem helt tæt på. Nu var det tid til at køre mod seattle og lufthavnen.
- comments