Profile
Blog
Photos
Videos
At dumpe ind i en af Kinas aller mest travle, befolkede og hektiske byer kan godt virke lidt overvældende og chokerende. Den første ting man skal overvinde er frygten for at blive væk. At finde rundt er bestemt ikke lige så nemt som i USA. Pludselig virker USA ikke længere stort og uoverskuelig, men dejlig velkendt og nemt. Derefter skal man acceptere kineserne, deres manerer og de forunderlige ting de gør. Der sker så mange ting i gadebilledet, som man overhovedet ikke forstår. Når det er gjort kan man koncentrere sig om at suge indtryk til sig og mærke kulturforskellen. Selvom Kina er et super højteknologisk land, er der stadig nogle ting som absolut ikke er højteknologisk. Der er SÅ mange mennesker i det her land at det først og fremmest er svært at finde nok stederne kan bo, men offentlige toiletter og i det hele taget toiletfaciliteter er meget mangelfulde. Et andet problem med de mange mennesker er transport. I går da vi skulle til togstationen ventede vi i en halv time, hvor 6 total proppede dobbeltdækkere kørte forbi. En bus-linje vi (og vores rygsække) vel og mærket skulle med for at nå toget. Vi gav op og fandt en lille scooter-taxi, som slingrede ind og ud imellem de mange biler i den fuldstændigt kaotiske trafik og spm knapt nok kunne trække os, men en oplevelse det var det!
Indtilvidere har vi været i Beijing, hvor vi blev vist rundt i byen på cykel, så et kung fu show, så det olympiske stadion "birds nest", universitetskvarteret, et kæmpe elektronik marked, den forbudte by og den kinesiske mur.
Der skete mange ting på få dage. En af de største oplevelser var den forbudte by, som er et gammel kejserpalads i det inderste Beijing. Byen var forbudt for offentligheden og i den boede kejseren og hans ca 3000 koner og selvfølgelig en masse tjenestefolk.
Den kinesiske mur var selvfølgelig også imponerende og utrolig stor! Vi havde et todages trek på muren, hvor vi sov ved en farmer på et lille hotel. Stor oplevelse at komme tæt på kineserne.
Vi har også været i byen Xian, som er kendt for deres (indtilvidere fundne 8000) terracotta krigere, som blev bygget for at beskytte den afdøde kejser og den høje mur rundt om den indre del af byen.
- comments