Ho Chi Minh City

Vores sidste stop i Vietnam var Ho Chi Minh City/Saigon, som ligger i det sydligste Vietnam. Byen er stor og tralv, og ligesom i Hanoi er der mennesker på scootere overalt, så igen måtte vi passe på hvor vi trådte. Vi ankom rimelig sent om aftenen og fandt ind på et hotel, som lå midt på backpacker-gaden i byen. Det var en udmærket base, da vi var i gåafstand til de fleste af byens seværdigheder.

Første dag valgte vi at tage på en city-sightseeing gåtur rundt i byen. Vi lagde ud med at gå forbi et kendt overdækket marked, som virkede til at fortsætte i uendeligheder. Mest af alt var det boder med kopier af diverse mærkevarer, men udover det var der også boder der solgte spændende mad, juice, frugt m.m. Mads har gennem hele Vietnam turen været på udkig efter en speciel kaffe, som bliver produceret i landet - Kopi Luwak, eller væselkaffe. Det fandt han på markedet og fik en stor pose bønner med sig. Efter markedet gik vi ellers på opdagelse i byen, som bl.a. har et fint gammelt posthus og en stor og flot kirke. Vi endte ud med at gå på krigsmuseum, som var virkelig spændende og samtidig en meget voldsom oplevelse. Vietnam krigen, eller Amerikanerkrigen som de kalder den i Vietnam, har uden tvivl været meget brutal, og mange mennesker lider stadig af handicap fra dengang.

Næste dag i Ho Chi Minh City brugte vi på at tage på tur til Chu Chi tunnelerne, som er et kæmpe "tre-lags" tunnelsystem, som Vietnameserne brugte under krigen. Her var både mulighed for at gemme sig for Amerikanerne og de mange bomber, opbevarer ammunition og flygte ud af landet til Cambodia. Det var meget fascinerende at se hvor gennemtænkte tunnelerne var lavet for at undgå at de blev opdaget. Bl.a. brugte de tøjrester fra døde Amerikanske soldater til at få sporhundene på vildspor. Selvom det var enormt spændende at se tunnelerne, fik vi også et meget specielt og anderledes indtryk af krigen end vi endnu har haft. Bl.a. så vi nogle af de fæller, som Vietnameserne har brugt til at fange og dræbe Amerikanerne. De var meget barbariske og primitive, såsom et skjult hul i jorden, hvor man faldt direkte ned i skarpe spyd. Det vi bed mest mærke i var, at der blev fortalt om fællerne og den måde de dræbte Amerikanerne på med meget stor stolthed. Men det går sikkert begge veje. Selvom Chu Chi området i dag er fredeligt turistmål, havde de en skydebane hvor man kunne prøve de forskellige våben, der blev brugt under krigen. Man kunne vælge mellem M60, M16, AK 47 og mange andre. Mads fik både prøvet amerikanernes M16 og vietnamesernes foretrukne våben AK 47.

Nu takker vi af til Vietnam, de rare mennesker og den gode, friske mad, og tager videre mod Cambodia, som vi har hørt enormt meget godt om på vores rejse.