Profile
Blog
Photos
Videos
Morgenmad kl halv otte igen og i dag skulle jeg flyve først. Igen en grundig briefing med Mel efterfulgt af 2,5 times Mountain Recce med "Overshoot with the option to land" som de så smukt kalder det...:) En smuk tur med masser af træning. Lad os bare sige det, der er noget at arbejde med de næste uger, helt nemt er det ikke. Jeg var hjemme kl to, de andre havde hygget på hotellet, Nanna havde bla facetimet en time med Thea. Det kan hun jo på hendes Ipad... Vi tilbragte eftermiddagen ved poolen bla fik de begge lært at snorkle, det var sjovt. Nanna fik desuden lavet en masse armbånd hos Danielle i den hvide pavillon. Klokken fem gik vi op, i dag skulle vi lave frikadeller :) Efter aftensmad satte vi os i bilen for at køre op mod det store hvide "PENTICTON" skilt vi kunne se på lang afstand. Det lykkedes!! Vi fandt lidt tilfældigt Munson Mtn og da vi gik rundt deroppe så vi pludselig bogstaverne. De var selvfølgelig kæmpestore...:) Der var en fantastisk udsigt i alle retninger og desuden en hel del dådyr. Smuk afslutning på endnu en dejlig dag.
- comments