Hej alle hjemme

Her følger beretningen om min, Lottes, rejseuge:

Jeg startede ugen med at nyde vores fantastiske Zanzibar, slappe af på stranden (skønt endelig at have tid til det) og generelt lige få ladet batterierne op efter nogle hektiske uger. Så var vi nogle piger, der tog et par dage til Stone Town og overnattede derinde. Skønt rigtig at have tid til at shoppe-amok,masser af cafébesøg og internet. - Og oven i hatten var der luksus såsom varmt bad, god mad og et lidt mere interesant natteliv end i Paje. En rigtig hyggelig tøsetur til storbyen!

Da vi kom hjem fik vi at vide, at der, den følgende dag, ville komme en hel skole fra et sted lidt uden for Stone Town, for at snakke engelsk med os. De to elever, der havde arrangeret det, var godt nok taget til en partyby længere nord på, men forhåbentlig ville det gå godt. - Og det gjorde det såmen også. Vi startede dagen med at hilse pænt på dem alle sammen og så høre de små elever (ca. 7-14årige) føre små samtaler på engelsk. Ret sødt, selvom man godt kunne høre, at de kommer fra en noget anden skole end vores og mest har udenads-læring. Bl.a. var der en, der talte tallene fra 0-50 og andre, der viste os, hvordan man spørger sin nabo om man må låne noget salt. Alle eleverne startede deres oplæg med at takke Gud, deres lærer og medstuderende for at have fået muligheden for at præsentere f.eks. tallene fra 0-50 - og så startede smørren. De var rigtig nervøse alle sammen, men dygtige når man tænker på, hvor små de var. Derefter lavede vi små grupper med de større elever (15-24-årige) og snakkede om alt, hvad der faldt os ind. I min gruppe snakkede vi bl.a. om forskellene på beklædning, sundhedsystemer, politik og om vores meget, meget forskellige liv. Jeg var bl.a. i gruppe med en pige, Aisha, som snakkede vildt godt engelsk (utroligt, for deres lærer var elendig) og hun var bare SÅ sød og interesseret i vores kultur og liv, og ikke bare lukket ligesom mange andre muslimer her nede. Det blev en rigtig positiv kulturudvæksling og vi gik allesammen smilende derfra (hvilket ikke helt var tilfældet i nogle af de andre grupper). Efter at vi havde sagt farvel til dem fik de arrangeret en fodboldkamp mod det lokale "new boys" fodboldhold og derefter mødte vi dem på stranden, hvor de fornøjet plaskede rundt i vandet. - Herligt at se dem være så glade og kåde. De var langt hjemmefra, så de tillod sig lidt mere end de ville have gjort hvis mor og far havde været der. Tror det var en rigtig god dag for dem, selvom vi havde haft så lidt tid til at arrangere det i.

Egentlig var det menigen, at jeg skulle mødes i Arusha onsdag med to piger, der først havde været i Uganda, og så tage ud på stammebesøg ved forskellige lokale stammer. Tirsdag fik jeg så at vide, at de ikke kunne mødes med mig alligevel pga. bøvl med busafgange. Blev først ret fortvivlet må jeg indrømme, for jeg havde glædet mig rigtig meget til det. Men! Så fik jeg en anden vidunderlig ide. Først tog jeg sammen med to piger til Dar Es Salam:

Vi startede med at tage en tur i biffen og se dem nye James Bond (- man følte sig så dejligt hjemme), og ellers hygge på hotellet. Dagen efter tig vi ud på tre forskellige markeder, Mwenke, som er et træstærermarked, samt Ilala og Kariako, som er to sekundhand markeder, hvor bl.a. meget af det tøj, vi sender ned som nødhjælp, bliver solgt videre. Vi fik købt lidt småting, men mest fik vi bare at mærke, at når man rejser tre piger alene i Afrika, så er man genstand for meget ubehagelig opmærksomhed. Ikke at de bevidst er ubehagelige mod en, men man bliver trukket i og råbt af fra alle sider.

Dagen efter havde vi besluttet at besøge et luksushotel, som vi havde læst om i rejsebogen (en bog, hvor tidligere elever har skrevet deres erfaringer ned). Der stod, at det kostede 6.000tsh at ligge ved poolen en hel dag, at maden var fantastisk og at man kunne få billig massage. - Lige noget for os mente vi! Da vi kom derud fandt vi dog ud af, at prisen var steget til 10.000tsh. - og at de ikke havde massage på hotellet, men at de godt kunne bestille en ude fra til den nette sum af 70dollars. Vi takkede nej til massagen, men lagde os godt til rette ved poolen. Hotellet var super lækkert (og dyrt) og poolen lå lige ned til havet, så både kvaliteten og udsigten var helt i top. Da vi lagde os var det en kende overskyet, men ikke noget særligt. Vi regnede ned at det blot var et par morgenskyer, der snart ville forsvinde - men ak. Snart begyndte det at blive mere og mere overskyet og blæsende, så efter 1½ time besluttede vi os for at tage lidt lunjs og så se på vejret derefter. Næppe havde vi rejst os fra liggestolene før det begyndte at stå ned med regn. Øv, øv. Desuden var maden kæmpe dyr og ret fesen, så mens vi spiste var vi ret nedtrykte. Det besluttede vi os for at kurrere med en lille dessert. Mens vi sad og ventede, kom manegeren og tilbød os, at hvis vi kom tilbage en anden dag, så ville han gerne give os en gratis dag ved poolen. Desværre havde vi ikke flere dage i Dar, så det kunne vi ikke. Til gengæld tilbød han så at betale for vores dessert, så lidt godt fik vi ud af det. (Jeg vil bare lige påpeje, at det altså forgik i et land, hvor man normalt kommer til at betale fuld pris for en burger med advokado, selvom køkkenet er udgaaet for baade kød og advokado lige den dag!! Så det var ret stort, når det jo vitterligt ikke var deres skyld at det var overskyet). Om aftenen gik vi på kasino "Las Vegas". Super flot sted, hvor dealerne havde ens figursyede guldkjoler på og alt var rent og flot. I tillæg har de den fantastiske regler her nede, at indgangen er gratis og så får man gratis drikkevarer og mad mens man spiller - og så er mindste bet vel at mærke på 250tsh = 1,20 kr. Så det er til at overleve, hvis man taber en enkelt gang eller to. Vi havde det super sjovt og blev så populære hos opsynskvinden, at vi fik alt gratis, lige meget om vi spillede eller ej. Fantastisk aften. :)

Derefter havde jeg aftalt med 3 andre piger at moedes med dem i Arusha loerdag. Efter 3 dages forviring og ringen frem og tilbage fik jeg endelig fat paa en busbillet og begav mig afsted. Bortset fra at jeg blev noedt til at lyve og sige, at jeg var gift for at undgaa den opmaerksomhed der er omkring ugifte kvinder, der rejser alene hernede, saa gik turen fantastisk. Turen tager 10 timer, saa man faar set noget af landet. Vi kom forbi sletter, floder, de fantastiske Usanbara Mountains og masser af byer. Siden adventureturen har alt vokset sig frodigt, pga. regntiden, saa selvom jeg havde koert der foer, var det helt overvaeldende. Man kan ikke andet end elske afrikas natur! Da vi endelig ankom til Arusha moedtes jeg med de andre, og eventyret begyndte for alvor.

Dagen efter havde vi arrangeret med en safarichauffoer, Edmund, at han skulle komme og hente os kl. 7. - Han ankom 7.45 og havde hverken hentet telte, mad eller vand, som planlagt. Men T.I.A., afsted kom vi da. Efter 4 timers koeretur i bushen ankom vi til ''Lake Eyasi Bush Camp'', hvor vi skulle overnatte. Vi laessede vores ting af, spiste lunjs og saa kunne vi endelig begive os mod vores maal.

Foerste stop var hos Dotoka-stammen. De minder en del om masaierne, da de foer i tiden har haft en del krige koerende mod hinanden og derved blevet gensidigt paavirket. Modsat masaierne bor Dotokafolket i firkantede huse, men de er ligesom masaierne et nomadefolk, hvis indkomst er afhaengig af, hvor mange kalve deres koeer nedkommer ned. I landsbyen hilste vi paa hele familien (dem der ikke var ude med koeerne), laerte at male mel og blev lovet vaek til 1.konens soenner - vel at maerke max 12 aar gamle. Konen var rigtig hyggelig og spoegte med os allesammen, saa vores guide/oversaetter knaekkede af grin foer han kunne oversaette det. Til slut dansede og sang de for os og oenskede os god tur videre. Naeste stop var en anden landsby inden for Dotoka-stammen, hvor de primaert havde smedevaerksted. De viste os, hvordan man ud af en gammel haengeloes kunne lave et armbaand af selve haengeloesen, da det var af kobber, og derfor kunne smeltes om ved forholdvis lav temperatur og ud af hanken paa haegeloesen lavede en pilespids med modhager og det hele. Hanken var af jern, saa det var noget med at varme den op igen og igen og hamre, file og slaa i uendelighed. Rigtig spaendede at se, hvordan alting kan genbruges omdannes til noget, der for dem er meget mere nyttigt end en haengeloes (naar nu de ikke har doere). Her i landsbyen forsoegte manden at overtale mig til at blive hans 3. hustru og blev ved med at ville have taget billeder af os alle mulige forskellige steder i 'byen'. (Men bare rolig, jeg takkede paent nej, saa jeg regner med at komme hjem)

Som afslutning paa dagen tog vi paa en gaatur ned til Lake Eyasi, hvor vi kunne gaa paa det, der i den lange regntid er bunden af soeen. Her saa vi bl.a. lavasten fra dengang Ngorongoro var en vulkan, og havde skoen udsigt til Rift Valley paa den anden side af soeen. Endvidere var der kaempe flokke af pelikaner, flamingoer og andre fine fugle. En rigtig fin tur, hvor man igen kun kan blive tryllebundet af afrikas storslaaede natur.

Tilbage i lejren fortrak vi hurtigt til kortspil i teltene, da der var miliarder af myg og kaempe biller, som ikke helt var enige med os om, at maden var vores. Desuden var der ogsaa Velvet monkeys, som stjal vores bananer og gennemrodede vores skraleposer. Vaeldig hyggeligt og noget anderledes, end hvad man er vandt til fra en camping plads i Danmark.

Efter en god nats soevn tog vi ud til hovedformaalet for vores tur. - Hadzapefolket! Hadzapefolket siges at vaere et af de sidste jaeger/samlersamfund i verden og de sidste i oestafrika. Da vi kom, gav vi dem hver lidt tobak, og saa gik de ellers i gang med at lave baal med pinde for at faa gang i sagerne. Vores guide fortalte, at de har hang til lidt sjov tabak, saa snart de kan komme i naerheden af det, saa det var meget betrykkene at taenke paa den forestaaende jagt med bue og pil, vi skulle paa :). Heldigvis kom vi helskinnede gennem det ogsaa og havde faaet en fabelagtig oplevelse med natur, urindstinkt og jaegerfaerdigheder. En af maendene havde skudt en Bushbaby, som vi 4 piger ikke kunne lade vaere med at synes var lidt sund, naar nu de er saa soede at se paa. Da vi kom tilbage fra jagt oevede vi os lidt paa foerdighederne med bue og pil og grillede bushbabyen hel over baal. - Ikke noget med at flaa den eller stikke den paa pind - bare ind i baalet som den var, og saa kunne man lige vende den i halen naar den var noedvendigt. Vi fik lov at smage en lille smule, selvom der var kamp om koedet. Hadzapefolket har den aftale, at hvis en stamme skyder et forholdsvist stort dyr, saa indviterer de alle de andre Hadzapestammer til mad - derfor har de ikke noget lager til hvis jagtlykken vender. De bor ikke i huse eller hytter, da de flytter rundt efter, hvor dyrene er - back to nature maa man sige. Det er ikke svaert at forstaa, at mennesket har udviklet sig saa meget, naar de foerste stadier af menneskeligheden kunne overleve saadanne forhold. Et rigtig, rigtig spaendede indblik i , hvordan vi levede en gang, og samtidig dejligt at se, at det lykkes dem at beholde deres kultur, selvom paavirkningerne bliver storre og storre. Efter lidt sang og dans forlod vi Hadzapafolket og vendte snuden mod Arusha, hvorfra vi naeste dag tog en bus tilbage til Dar Es Salam. Bussen var low luksus, saa da var ti timer en lang tur - og saa missede vi lige praecis faergen med 10 min, saa vi maette tage en ekstra overnatning i Dar (det troestede dog lidt, at der ligger hele 3 Subways i byen, saa vi sultede ikke :)).

Vi kom med morgenfaergen naeste dag og kunne endelig vende hjem til Zanzibar og Paje efter nogle helt fantastisk uforglemmelige dage.

Vi ses jo efterhaanden snart!
Mange knus Lotte