Da vi var blevet sat I bussen I Emerald, gik chaufforen igennem for at taelle op at alle var der. Da han kom til mig, stoppede han op og sagde: Det er laenge siden vi har set dig. Lidt vildt han faktisk kunne huske mig.

Saa snart busen var paa vejen blev den forste film sat paa. Hyggeligt nok.
Saa de 4,5 timer gik ok hurtigt. Dejligt bare at sidde og slappe af.

Ved ankomst til Rockhampton havde jeg 3 timers ventetid for naeste bus skulle bringe mig op til Cairns.
Paa "stationen" modte jeg 2 italienske fyrer. Meget snaksagelig, men dahm hvor var de svaere at forstaa. De fortalte de havde rejst rundt I snart 1 ½ aar, men det var slet ikke til at hore.

I grayhoundbussen blev der ogsaa sat en film paa, men jeg husker den ikke, idet jeg mere eller mindre fladt I sovn med det samme, og saa godt som sov paa hele turen - 15 timer dejligt J

Ved ankomst I Cairns blev jeg modt af personalet fra hostellet, eller dvs jeg troede at Ana stadig arbejdede for Tropic Days, hun var der dog for at hverve backapcker til Travlers Oasis, soster hostellet, men da hun saa mig var det med glaedeligt smil og kram hun bod mig velkommen.
Mine tasker blev laesset I bilen og turen gik tilbage til hostellet = mit hjem I Cairns.

Denne gang var jeg heldig at blive booket ind paa et 3 mands dorm.
Endelig var det blevet tid til mere afslapning, og dejligt med fri traadlos internet, saa jeg kunne faa skrevet til bloggen og oploaded det.
Og saa har de jo stadig deres dejlige haengekojer I haven, saa fat en bog og bare dase derude, det er livet, specielt efter Willows.

Det skal lige naevnes at det ikke er til at se, der har vaeret historiens storste cyklon forbi Cairns.