Her derhjemme

Saa er de forste 3 uger gaaet. Det er med blandet folelser jeg stadig er her for de har ikke vaeret just sjove. Laererige, men ikke sjove.

Som beskrevet tidligere saa er familien her meget reseveret.
De holder sig for sig selv i hovedhuset, kommer kun og snakker med os, mens vi arbejder, eller hvis de har brug for hjaelp uden for de normale arbejdstider. I weekenderne har vi slet ikke lov til at forstyrre dem, andet end hvis det er absolut nodvendigt.
Der er saa mange regler her, nogle nedskrevet andre - mange andre - der ikke er nedskrevet.

Da jeg forst ankom var det weekend, og dermed fridag(e) - jeg ankom lordan eftermiddag.
Foraeldrene, John og Dianna (som egentlig er nogle sode mennesker. De interessere sig for os og vores velvaere) modtog mig i Emerald ved bussen, og derpaa stod den paa shopping, dvs kod fra slagteren, kun faa ting i supermarkedet, og organiske produkter fra en hjemmeshop og hente traileren hos mekanikeren. Derpaa gik turen "hjem". En koretur paa omkring en time.
Pigerne sad og ventede og var flinke til at hjaelpe mig ind med alt mit happengut, samt give mig den store rundvisning, og fortaelle mig om alt der er tilladt og ikke tilladt. Desvaerre, for mig, ankom jeg en dag efter de havde haft et gevaldigt skaenderi med sonnen Will (William), saa de var ikke just positive omkring alt og da slet ikke arbejdet, arbejdstiderne og ja familien generelt.
Hvilket jeg selv kunne maerke da jeg modte sonnen lidt senere. Der var virkelig spaendinger i luften.
Det irriterede mig en del at jeg bare skulle saeette ned og slappe af den forste weekend. Hallo jeg var jo kommet til et nyt sted, og ville bare se det hele NU!

Den forste uge gik med graesslaaning, havearbejde rideundervisning - ja jeg rider jo slet ikke som de gor hernede, og den der saddel med abeorene, den skal jeg ogsaa lige vaenne mig til - drive kvaeg og gore klar til campdraft.

Av det gjorde ondt at faa afvide, jeg ikke var en naer saa god rytter som de havde regnet med. Det slog mig naesten helt ud, og jeg var sikker paa de ville bede mig om at rejse igen, men til mit held, havde Dianna og John lidt tid til overs, saa de ville give mig 2 uger med traening. Men idet de ikke havde det store arbejde med at drive kvaeg, blev jeg nod til at lave andet, saa jeg stadig kunne tjene mine penge.
Det andet arbejde bestod i at slaa graes. Og man hvor har de meget graes der sklulle slaaes! For flere timer hver dag gik jeg rundt med den s... graesslaamaskine, ude midt i solen. Her er det ikke bare at gaa rundt med maskinen, ned der skal ogsaa samles sten og ben (laes store ben fra koerne) som er daekket af graes. Og ikke nok med det, saa vil Dianna bestemme hvordan jeg skal gaa med maskinen, samt hvor jeg maa slaa graesset. En dag taenkte jeg at jeg kunne slaa graesset foran en havelaage, for det ville da vaere passende at kunne aabne den - av det skulle jeg ikke have gjort, for idet Dianna saa det kom hun lobende efter mig for at skaelde mig ud! - hallo hvordan er det de behandler/taler til folk? Man skal virkelig vaere meget underlig for at leve her ude, langt vaek fra alting! Saa underlig vil jeg nu ikke mene jeg er selv...

Arbejdet med at drive kvaeg, er ikke helt saa let som det ser ud til. Der er en del teknikker der skal laeres. Hvor taet man kan gaa paa flokken, for de splitter sig op og render i hver sin retning, hvordan man skal tilnaerme sig dem, fra hvilken retning og hvis de lober fra flokken, hvordan fanger man dem saa ind igen. Pres dem aldrig fra halen, kun naa du vil have de skal gaa fremad = ? Det er ikke altid deres regler giver mening, men jeg prover.
Det mest interessante var nok den forste arbejdsdag, da vi skulle oremaerke kvaegene, hm jeg var lidt nervos, og det var nok ogsaa derfor jeg ikke kunne klemme nok til saa John maatte staa for oremaerkningerne.
Faa koer fik ogsaa klippet horn - og nej det passer ikke at blodet bare sprojter ud. Forst er der ikke noget blod at se, men efter lidt tid kommer det, men det stopper igen, og derfor ingen dode koer. Der var ogsaa et pr tyrer der skulle kastereres. Det foregik uden bedovelse. De bliver lukket inde I en boks, mest lidt til, saa de ikke kan sparke os, og saa gaar John ellers I gang med lommekniven. 3 snit og det er over. Tyren ikke engang broler, men det er nok adrelinen, der "bedover" dem. Det var en absolut interessant forste dag J

De har deres egen urtehave (hvilket ikke er helt normalt hernede), og den er okologisk. Dvs der er ogsaa en del arbejde med at luge ukrudt, plante og passe haven. Hvilket egentlig kun er godt, for det giver et lille afbraek fra arbejde til hest/med kvaeg.

Familiens datter, Nancy, kom hjem I lobet af tirsdagen.
Jeg troede hun var omkring de 20 pga den maade hun opforte sig paa. Hun var meget egistisk og ville hele tiden have sine foraeldres opmaekrsomhed, ogsaa selvom vi var I gang med at arbejde.
Saa da jeg en dag var alene med John spurgte jeg ham, men av, jeg var langt fra hendes alder. Hun og Will er tvillinger og 28 aar. Av, jeg kunne godt se John ikke brod sig om min mening og var meget overrasket om den alder jeg havde gaette paa hun var… ups!

Onsdag eftermiddag blev vi sat til at ordne Will have og terasse. Ja det er nemt at have eget hus, naar man har backpacker til at klare naesten alt for sig…
Mens Katrin gik med graesslaamaskinen, kom en brun slange frem fra sit skjul. Til Katrins held, var den dvask pga varmen, og derfor bed den hende ikke idet hun begyndte at springe rundt paa stedet og skrige. For pokker da, STAA STILLE naar der er en slange ved dine fodder.
Det viste sig at vi skulle gore klar omkring hans hus, idet han inviterede os til spisning om aften. Hele familien og os 3 backpacker. Anledningen var Katrins sidste dag sammen med os alle. Hun skulel rejse videre om lordagen. Ov hun var ellers en rigtig flink pige, og vi svingede rigtig godt. Men planen er at vi skal modes engang naeste aar I DK, paa hendes gennemrejse op til Sverige J

Torsdag var en lidt forvirret dag, idet vil skulle afsted til campdraft. Inden vi kunne tage afsted, var der dog lidt der skulle ordnes herhjemme. Hestene skulle indfanges, koer der skulle drives ud, et kolehus (som de selv har bygget) der skulle vaskes ned og alt skulle pakkes ned til weekenden.
Det var kun John og jeg der tog afsted, hvilket egentlig kun var hyggeligt nok. Han er en meget behagelig mand, men af meget faa ord.
Han havde 4 heste, Duches, Donk, Grannet og Seppent, som han skulle deltage med, saa da de var laesset gik turen til Springsure. En koretur paa smaa 2 timer.
De campdraft folk er mindst lige saa reseveret som familien her. Ingen var interesseret I at snakke med os. Jeg syntes det var synd for John, for jeg kunne maerke at han virkelig ville snakke med de forskellige deltager, og hvem har ikke brug for at snakke med andre, naar man bor saa langt vaek fra alt, men nej, han provede, men det var som om de hele tiden fandt andre folk der var mere interessante.

Arbejdet den weekend, var meget let. Jeg skulle sorger for at hestene fik vand, kunne gaa rundt, med fodlaenker og graesse, jeg skulle mest sorger for de ikke gik for langt vaek, eller aad af andres ho/foder, samt hjaelpe med at gore hestene klar til hvert af Johns ridt. Ellers stod det mig frit for at gaa rundt og se paa det hele, men der var nu ikke saa meget at se paa, og har man forst set 6 rytter, er det som om det er det samme over and over again.
Men saa fik jeg da laest lidt I min bog, og efter Johns ridt, red vi lidt rundt omkring samt red ind til landsbyen for at handle.
For natten sov vi I hver sin swag, hvilket er en stort stykke kanvas, hvorpaa vi har en lille selvoppustelig madras og soveposen. Kanvasen er stort nok til at det kan rulles over igen, saa vi er daekket for dukken om morgen. Det var lidt koldt, specielt fordi det var stjerneklart den ene nat og det begyndte at regne lidt den anden nat.
Hestene var ikke vilde med at staa bundet natten over, saa begge naetter vaekkede de os. Grannet var viklet ind I sin line, Donk havde smidt sin ene sko, Duches havde odelagt sit daekken og Seppent sad fast med sin grime.
Lordag kom resten af familien. Men dem fik jeg ikke meget fornojelse af, for saa snart John havde haft sit sidste rid, blev hestene laesset og jeg skulle korer hjem med Will og rydde op efter turen.
Paa turen hjem, overophedede Will bilen, saa det tog os en time laengere end normalt. Og til vores held opdaegede han det ved noget vejarbejde, saa maendene var flinke nok til at give os de 20 l vand vi havde brug for.

Sondag troede jeg, jeg havde fri, men nej, der skulle jeg arbejde igen!
Slagterhuset skulle gores klar, saa gulvet blev skrubbet, alle kasser og border samt knive blev vasket.
En af naboerne kom hen af eftermiddagen for at hjaelpe med slagtningen.
Ude paa marken blev en tyr skudt, og samme sted, skar vi den op. Det var et stort arbejde, og underlidt at skaere I varmt kod, men interessant at se dens anatomi.
En interessant maade at slutte ugen af paa.

Den anden uge startede med at skaere kodet ud. Eller dvs det gjorde de andre. Hele dagen stod jeg med ryggen til de andre og hakkede kod, eller dsv det gjorder maskinen. Men ov det var kedeligt. Fra kl 7.00 og frem til over middag.
Til mit held kom John ind og ville have mig til at hjaelpe ham I haven.

Til vores verraskelse tog john og Diana afsted paa ferie om tirsdagen. De havde overhovedet ikke naevnt det for os. Saa min anden uge af traening, blev pludselig til rent arbejde. Og arbejde med Will.

Jeg ved ikke hvad det er med der er et eller andet omkriing ham, som jeg ikke bryder mig om. Han faar mig til at fole som om jeg ikke er god til noget som helst. Men han irettesaetter mig saa ogsaa hele tiden og vil bestemme ALT.
- De australske maend har virkelig et problem mht komtrol. De vil bestemme alt om alle. Det er enten their way or the highway. Nogle gang taenker jeg paa at det er the highway der er vejen frem for mig. Men jeg er for staedig endnu til at give op. Jeg giver det lige en uge mere…

Denne uge gik med at drive kvaeg over storre afstande. Fordi jeg stadig var under oplaering og ikke kender til omraadet, skulle jeg ride sammen med Will. Ikke den fedeste oplevelse. Manden er jo ikke til at fore en samtale med og ud af det blaa stikker han af! For pokker mand, han red fra mig 2 gange I lobet af uge! Saa kunne jeg ellers sidde der og ikke ane hvor pokker jeg var henne eller hvor jeg skulle ride hen.
Den ene gang fandt jeg ham dog igen, men den anden gang maatte jeg kalde ud (ouuueee) for at horer om der var nogen I naerheden. Til mit held horte Linnea mig og kaldte tilbage, saa jeg kunne folge lyden til hende og hendes flok af kvaeg. Det var ikke just sjovt.
Senere fik jeg afvide at hvis han rider fra mig, skal jeg blive hvor jeg er, for han ved nojagtig hvor han efterlader mig, men hvor pokker skulle jeg vide det fra, naar han forst siger jeg skal folge efter ham, og derpaa stikker af?!
Saa ja, jeg var ikke I det bedste humor den uge, og taenkte meget paa om jeg bare skulle pakke mine ting og forlade stedet, men igen, jeg giver det en change, for dette er jo dromme jobbet hernede - det er familien er gor det svaert!

Det der irriterede mig mest var at hver gang der skete noget spaendende, saasom da kalvene skulle braendemaerkes og kastereres, blev jeg sendt ud for at samle braende, eller oliere alle laager I yarden, og kunne dermed ikke vaere med til det sjove.
Jeg begyndte at faa fornemmelsen af at han ikke ville have mig omkring sig…

Linnea kunne sagtens se hvad jeg taenkte, saa til mit held gik hun til Will og sagde lige ud, at hvis han ikke ville ud og lede efter en ny backpacker, saa maatte han heller til at forklarer tingene og fortaelle mig hvad der foregaar, for ellers var jeg den der var smuttet, og eftersom han tog det til sig, maa det jo mene at han ikke vil af med mig, hehe.
men dahm han har en unerlig maade at vise det paa.

Efter foraeldrene er taget paa ferie, er det aabentbart en udskrevet regel at vi spise sammen hver dag. Saa en aften hos os og en anden hos Will. Det er lidt frustrerende, at ikke engang naar vi har fri kan vi slappe helt af, fordi vi skal spise sammen og derefter have en "hyggelig" samtale. En samtale om kvaeg! Wow et fedt emne! Helt sikkert noget der interessere mig og som jeg ved en hel del om - NOT!
Men det er Linneas store interesse. Hun er malkepige hjemme I Sverige. Men gud hvor er det kedeligt.
Saa I de situationer foler jeg mig ret malplaceret.
Til mit held er Nancy ikke interesseret I kvaeg, saa vi kan dog snakke om noget andet.

Will tog paa vennebesog I weekenden, hvilket jeg kun var glad for, for det at vaere omkring ham hele tiden, faar mig til at fole jeg er tilbage I folkeskolen = ikke god nok. En folelse jeg bestemt hader!
I lobet af weekenden kom vi saa ogsaa til at kende Nancy bedre. Underligt nok naa de andre ikke er I naerheden, er hun sod nok, stadig underlig som resten af familien, men absolut behagelig. Det er nemt at maerke at hun normalt bor I Brisbane. Hun er vant til at vaere omkring mange mennesker, og kender til de normale maner.
Og saa var hun god til at give mig feedback mht mit job og ridningen. Selvom jeg blev ret irriteret iver jeg skulle arbejde I lobet af weekenden og det var efter hendes hovede hvornaar der skulle undervises, var jeg kun glad nok for det bagefter.

Idet vi kun havde weaners inde, dvs de kvalve der er taget fra deres mor, og de skulle drives ud og ind til og fra graes hver dag, kunne vi faktisk slappe af I lobet af weekenden, men ov det var ogsaa regnvejr, saa der var ikke meget stemning for at vaere ude.
Fredag fik vi bagt brod til de naeste pr uger og gjort lidt rent I faellesomraaderne.
lordag tog vi ind til byen, men det var saa ent vi kom afsted, at vi kun havde en halv time inden butikkerne lukkede, saa jeg fik ikke mulighed for at kigge paa en god ride regnjakke. Linnea fik sig et pr nye ridestovler og derpaa gik vi paa café, hvor vi sad til vi blev hentet.
Sondag var den perfekte slap af dag. Det regnede, saa vi blev indedore og saa Criminal minds, og lavede pizza, uhm!

Den 3 uge startede med en fridag. Will kom forst hjem omkring kl 3 om morgen, og han havde det ikke godt, som hans soster sagde: han har kysset med den forkerte pige og faaet influenza. Saa kan han laere det, hehe.
Men ja det var stadig regnvejr, saa der var ikke rigtig noget at lave andet end at se film, hvilket vi gjorde I stor stil. Alle twilight filmene blev gemmen gnasket, samt mere criminal minds, men det var hyggeligt.

De naeste 2 dage var Will fortsat syg, saa det var store rengoringsdag. Stalden, laden, vaerkstedet og foderhuset blev rengjort for spindelvaev og stov.
Det blev dog ogsaa til lidt mere ridning. Tyrerne skulle drives ind og malkekoen Prue skulle ogsaa ind.
Haven havde vi vist glemt, for der var grontsager I stor stil der skulle plukkes, hvilket var godt, for vores koleskab var blevet fattigt.
Will havde besluttet sig for at staa op for de dode, saa onsdag skulle vi ogsaa gore klar til camping, dvs vi skulle ud og repere hegn I folde hvor afstanden er for lang til at korer frem og tilbage paa en dag.
Saa swagen blev pakket og en taske med toj mv til en 3 dage.

Trods sin influ syntes Will de skulle spise hos os om aften. Det passede os ikke vildt meget. Vi vil ikke smittes, for det betyder tabt arbejde= tabt lon for os hvis vi blev smittet.

Mens de andre pakkede faerdigt torsdag morgen, skulle jeg, alene, drive tyrerne ud igen, denne gang til fods, og ov graesset er hojt og vaadt, men det var god traening.
Da golfbilen var pakket tog vi afted. Det var en korertur paa smaa 4 timer, med alverdens forhindringer.
Regnen havde gjort sit med at odelaegge vandkanterne, saa de skulle graves til, saa vi kunne korer op/ned. Oversvommelsen havde ogsaa gjort dit, med vaeltet traer der laa over vejen, store sten der skulle flyttes mv. Og ja alle de laager der skulle aabnes og lukkes paa vejen, og eftersom jeg sad yderst, var det mit job at springe ud og ind.

Da vi kom ud til "campingpladsen" skulle der pakkes ud, samles braende - og av jeg gik aabentbart den forkerte vej, for paa min vej var der et hvepsebo, og de er virkelig territoriske, saa det blev til 3 stik til mig, og av hvor det braender! Og saa kunen jeg ellers gaa rundt med en haevet og om finger…
Efter en god frokost = vi kunne snuppe en lille morfar var det tid til lidt arbejde. Reperere hegn. Oversvommelsen har virkelig sat sit spor. Hegnstraaden er revet ned og flere paele er revet op af jorden, saa de skulle alle paa plads. Men av det er jo pigtraad de bruger hernede. Saa er det godt med et pr gode abejdshansker. Ved solnedgang tog vi tilbage til campen, hvor Nancy var igang med maden - gryderet.
Vi gjorder vores soveplader klar til natten og tog en forfriskenden kold svommetur (laes bad) I floden. Hehe men hvad pokker, der er jo ingen bred, hvor vi kan gaa ud I vandet, nej det er hop lige ud I det og saa finder vi ud af senere hvordan vi kommer op.
Det var lidt creapy I og med et var blevet morkt inden vi naaede til badet, saa vi kunne ikke se meget, hvilket ogsaa gjorde det svaere da vi skulle op. Jeg fandt dog kanten - ved et spark, saa nu har jeg en forstuvet fod. Ikke fedt naar vi fortsat skal arbejde.

Eftersom alt var morkt og vi kune havde lys fra petroliumslampen, gik vi alle I seng efter maden, dvs kl 20.30, men det var nu kun hyggeligt at kunne ligge og se paa stjernerne.

Naeste morgen startede ved solopgang. Nancy havde kgt for mange ris dagen for, saa morgenmaden bestod af risengrod.
Dagens arbejde var fortsat at repere hegn, baade for og efter frokost, dog 2 forskellige steder.
Ved frokost maate vi dog lave lidt aendringer ved sovepladsen, idet det trak op til regn. Saa der blev bredt et cover (kanvas) ud, saa vi fik et lille telt og derpaa skulle myggenettene bindes paa en anden maade.
Hen af eftermiddagen tog Will mig med ud paa tur. Dvs vi korte gennem naboens marker for at komme ud til en anden fold, hvor hegnet ogsaa skulle laves. Paa tilbage vejen ville Will lave hegnet over en af floderne. Jeg blev sat til at finde braende. Hehe og hvorfor mon - fordi han ville have mig saa langt vaek fra floden som muligt, idet han maate klaede sig helt af idet vandet stod hojt I floden, hehe det var nu ellers god underholdning at sen den lille nogne mand tumle rundt I floden mens han provede at finde traaden og faestned dem paa hver side af breden. Hallo bed mig ikke om at samle braende naar det gaa op af bakke, den vej jeg skal gaa, og jeg dermed kan kigge ned af bakke naar jeg skal tilbage med braendet! Det er da kun for komisk. Men jaja hvad han ikke ved har han ikke ondt af.
Uhh ja jeg gjorde han noget saa knotten. Jeg fandt et vaeltet trae, som jeg ville skraere op til braende, saa selvfolgelig fandt jeg oksen frem og begyndte at hugge I traeet, men av det ville Will ikke have, saa ude fra floden raabte han til mig at jeg skulle laegge den tilbage, og resten af dagen var han sur, fordi jeg havde brugt hans vaerktoj. Underlig familie.
Lordag morgen pakkede vi lejren ned efter morgenmaden og pakkede alt I den fantastiske golfbil, og saa gik turen ellers hjemad, dog med en del arbejde paa vejen. Der var flere creek crossinger der skulle fikses, dog ingen nogne maend dennegang, kun vaade fodder.
Paa hjemturen sad jeg bag I paa golfbilen, det passede mig helt fint, lige bortset fra alt tovet hvivlede op I hovedet paa mig.
Hundene fik sig noget af en lobetur efter os, og halvvejs hoppede de alle 3 op til mig. Hallo de fyldte en del. De naeste skubbede mig af, men det var nu kun godt for dem at de kom op, for de var virkelig forpustet.

Ja hundende og hestene hernede er arbejdsdyr og ikke kaeledyr. Det har jeg lidt svaert ved at forholde mig til. Saa naar de andre ikke ser det, saa bliver de klappet.

Da vi kom hjem fortalte Will at der var rodeo I Emerald om aften, og hvis vi havde lyst ville han tage os med derind. Saa efter et godt langt bad med saebe og vi hurtigt fik pakket ud tog vi afsted til Rodeo.
Efter en camping tur, hvor jeg igen blev irriteret paa Will, fordi intet er godt nok, var det underligt at blive inviteret ud og spise for hans regning og han ligefrem var venlig til rodeoet.

Det er vildt underligt.
Som arbejdsperson hader jeg ham. Han er ikke venlig og han vil bestemme alt, samt intet er godt nok, men som privatperson er han venlig. Det er svaert fordi vi er saa taet paa hinanden hele tiden.
Vi bor jo ude I ingenting. 1 ½ times korsel ind til byen. Ingen radio eller tv kanaler. Skal vi bruge interenettet er det afsted 10 min I golfbilen op til en bakke, hvor vi kan faa lidt forbindelse. Men regner det eller blaeser, er det ikke fedt at sidde deroppe. Vi har muligeheden naar vi tager ind til byen ca en gang hver anden uge at komme paa nette og se andre mennesker mv.

For hver uge der gaar er eg klar til at rejse herfra, men underligt nok, saa er weekenderne ok, og dermed giver jeg det en change til. Sporgsmaalet er om jeg bliver her alle 8 uger inden jeg drager videre?

Linnea, den svenske pige jeg bor sammen med hun er ok. Hun er meget ung, kun 20 aar og det kan maerkes paa mange maader. Det er ikke de vilde dybe samtaler vi kan forer, hvilket jeg savner, men hun er ok at arbejde sammen med.
Men gud hvor jeg dog savner privatliv. At kunne bestemme ALT omkring mig selv om gore hvad jeg har lyst til, naar jeg har lyst til det.
Selv nu her I weekenderne, sakl vi blive enige om hvornaar vi gor hvad, saa som at korer op til internet stedet, se film, spise, vaske toj mv.

Jeg ved det sikkert fremstaar lidt rodet, men der sker en del hver dag, og det er for meget at skrive om det hele. Ud fra hvad jeg har skrevet faar I ikke indtryk af hvad det helt praecist er der irritere mig ved at vaere her, og dermed forstaar I ikke hvorfor jeg bliver saa frustreret, men ja, det er jo en oplevelse I sig selv.

En ting er dog sikkert. NU savner jeg at vaere hjemme I DK. At vaere blandt normale mennesker, at kunne gaa I graesset uden at kigge efter slanger og edderkopper samt ikke blive sat til I stikkende graesfro/ukrudt. Ja der er en del hernede som jeg er traet af. Jeg savner min fritid, men med min frihed tjener jeg ingen penge, penge som jeg skal bruge til at rejse videre rundt for. Arbejde I Tennent Creek, det nordlige NT og vestkysten staar stadig for tur samt Fraiser Island, og saa er jeg vist ogsaa ved at vaere faerdig med at lege Aussier.

NYT!!

Saa er baade 4. og 5. uge gaaet og jeg er her stadig, men kun for en lille uge mere for turen gaar videre.
Det har vaere en underlig tid de sidte 2 uger, hvor jeg har rast en del og vaeret klar til at pakke mine ting for at gaa min vej en del gange.

Uge 4 startede med at gore klar til camping, eller dvs det gjorde de andre, mens jeg fik den fantastiske tjans at feje spindelvaev ned i vores kokken. Fedt! Men saa kunne jeg da lige stjaele lidt tid og ringe til min soster, uden de andre fandt ud af det, hehe. Og hvor var det dejligt at snakke med hende igen.

Men ja afsted det ellers gik. Med pakhest og en ekstra hest, idet den Willian red paa var en unghest, og dermed ikke skal rides for meget.
Jeg havde min gode gamle Taffi, en backpacker hest, men han er nu god og han elsker arbejdet med at drive kvaeg.

Rideturen ud til lejren, tog ikke mindre end 4 timer, med en times frokost paa vejen. Min opgave blev at blive I "lejren" og samle braende idet vi skulle bruge en del, baade til madlavning men ogsaa til at braendemaerke kalvene. Ja og saa skulle jeg starte madlavningen.
Paa min rundtur for at samle braende tanekte jeg at det kunne da vaere fedt at se en dingo, og vupti, der var en dingo paa vejen foran mig. Den stopped op, saa jeg kunne naa at tage et billed af den, inden den lob ind I buskaset. Hehe hvor fedt var det lige J
Problemet kom da jeg skulle starte maden op, for hvor er taendstikkerne?!
Jeg kaldte de andre over radioen, men fik ikke rigtig noget svar. Og ja vand, det eneste vand jeg havde set var en mudderpol og et ror hvor der dryppede lidt vand ned, saa ja mig ud I vandpytten under roret og hente vand. Av det tog sin tid for bare at fylde min vanddunk op, men det var det eneste vand der var omkring mig, og vand skulle der til at lave mad, saa det blev til en del loben frem og tilbage. Og saa igen at kalde dem for at finde taendstikkerne.
Til at starte med, da jeg ikke fik noget svar ang. Taendstikkerne, troede jeg at jeg skulle igang paa gammeldags maner med en spids pindet stk trae og tort graes og paa den made lave baal. Det provede jeg paa, men dahn det virkede jo ikke, saa da jeg endelig fik fat paa Nancy og hun fortalte hun havde gemt pakken I sukkeret (virkelig det forste sted jeg havde taenkt paa at lede :-S) blev jeg ret glad, og det var noget lettere at taende baalet, men stadig ikke helt let med smaa vaadt braende.
men ja min eftermiddag gik med at finde breande, hente vand og lave mad. Det var egentlig ok.

Da de andre kom tilbage kunne jeg se at Nancy var I et knap saa godt humor, og av det fik jeg virkelig ogsaa at maerke. Saa snart Linnea kom til lejren, blev hun bedt om at hente Nancys notes bog I hendes saddeltaske, kun for at hun I mellemtiden kunne raabe af mig, at jeg ikke havde gjort et godt nok stk arbejde :-S For det var jo ingen varmt vand til te! Og hun syntes ikke der var braende nok.. Ja ja den fik ikke for lidt. Der blev jeg sku sur!

Da maden var faerdig bloede hun dog op igen, og var I godt humor.

Paa en dag med camping gaa vi tidligt I seng, for der er jo ikke rigtig noget at snakke om (familien hygge snakker ikke). Nancy bestemt hun ville sove ved siden af baalet, mest fordi hun skulle holde gang I det hele natten, saa der lagde Linnea og jeg os ogsaa, om ikke andet kunne vi da faa lidt varme derfra I lobet af natten.

Dagen efter startede med at vi red ud for at drive de sidste kvaeg ind. Will og jeg red hjem tidligere end de andre. Vi skulle braendemaerke kalvene. Han var I et godt humor, saa denne dag forklaerede han mig det hele og saa jeg faktisk kunne hjaelpe til med jobbet paa lige fod med de andre.
De var nu fedt nok at vaere med til at kasterere tyrekalvene, oremaerke dem, dvs klippe et hak I orene, men knap saa fedt at skulle have alle de afklippede oreflipper I lommen, ad den blev ret snasket til I har og blod :-S 42 stk blev det til.

Efter frokost blev lejren pakket sammen og mit job var at ridde hjem med pakhesten, for at starte paa madlavningen - ja Will mente aabentbart jeg var kommet for at vaere madmor - det har vi haft lidt uoverensstemmelser omkring.
Nancy red dog med, og til mit held, for jeg kunne ikke huske vejen tilbage og 4 paa timer kan man ride ret meget forkert… heldigvis gjorde vi dog ikke det. Will og Linnea skulle drive weanerne hjem - dvs. de kalve der lige er blevet taget fra deres mor.
Nancy lavede dog mad, men I mellemtiden kunne jeg saa faa lov at pakke ud og vaske/oliere saddeltasker.

De naeste to dage blev jeg sat til at rydde op og gore rent I Wills hus fordi han skulle have besog af kaeresten I weekenden. Sporg lige om jeg blev sur! For h... hvis han vil have et rent hus til kaeresten kommer paa besog, maa han sku selv gore det!
Jeg fandt senere ud af at det var Nancy der havde bedt Will om min hjaelp.
Men foj hvor var der klamt! Han gaar indedore med sine lorte beskidte stovler, han fejer ikke gulvet, han vasker sjaeldent op efter sig, der var spindelvaev over alt. selv solvtojet skulle vi pudse og hans vinduer. Orv ja og saa blev jeg sat til at bage div kager til ham og kaersten samt lave mad og vaske han beskidte opvask fra flere dage op. Jeg var saa arig!

Nancy satte mig dog ogsaa til andring ting, saa som at luge ukrudt I urtehaven og grave stikkende ukrudt op I indkorelsen, og ja saa havde vi jo weanernes der skulle traenes. Saa lidt ridning blev det ogsaa til.

Fredag var en god dag, for der havde vi faaet fri. Saa der tog vi ind til byen, Emerald.
Vi ser altid frem til en dag I byen. Forst og fremmeste betyder det LON!!!! J men ogsaa god mad, ikke kun oksekod, hygge og selvfolgelig shopping. Jeg kobte mig en rideregnjakke. Ret dyr, men den skulle vaere alle pengene vaerd en dag til hest I regnvejr.
Linnea havde en del ting hun skulle have styr paa, fordi det var hendes sidste dag I byen inden hun rejser videre. Men ellers var vi mest paa café. Rigtig hyggeligt.
Paa hjemturen modte vi Wills kaereste, Nadu. En super kon og sod pige/kvinde fra Rocky. Linnea fik lov at kore Toyotaen hjem, mens Will korte med Nadu. Det skal lige siges det er ekseptionelt at faa lov at korer I bilen, for det er deres, og normalt har vi ikke liv at kore I den.
Da vi kom hjemblev vi inviteret til middag hos Will og Nadu. Efter maden stod den paa en gang Risk. Af det tog jo flere timer, og til sidst lod jeg dem komme mig til livs. Linnea havde jeg slaaet ud for lang tid siden.I alt var det en dejlig dag.

Men det bedste var nu at de naeste 2 dage havde vi ogsaa fri, og kunne sole os, slappe af, tjekke emails og ja saa skulle vi bage brod og kage til de naeste 2 uger. Det er et paent stort job I den stenovn, som tager en krig at faa gang I og bage I, men til gengaeld havde vi kag til kaffen om aften, med en film I maskinen J
I lobet af weekenden havde jeg en lang snak med Linnea om hvorvidt jeg skulle blive eller rejse.
Hun sagde lige ud, at hvis hun havde vaeret I mine sko, var hun rejst for lang tid siden. Hun syntes ikke det var fair med de arbejdsopgaver jeg fik. Men som jeg sagde, ja jeg har taenkt meget over det, men hver gang taneker jeg at dette er min change for at prove dette job, og naar jeg rejser, gaar jeg maaske glip af noget, derfor giver jeg det hele tiden en change mere.

Uge 5
Mandag morgen startede allerede kl 5.30. Mest fordi Will ikke havde givet os et tidspunkt dagen for. Men til vores overraskelse var han ikke oppe, saa jeg gik ud for at finde vores malkeko Jasmine, mens Linnea ordnede stalden. Omkring kl 8 kom Will dasende. Han havde ikke kort Nadu ud til hendes bil om sondagen, saa hun var stadig hos ham.
Han bad os om at drive hestene ind, og sagde at vi skulle ud og campere samme dag. Saa mens de andre pakkede til turen, kunne jeg slaa graes og feje spindelvaev ned fra hovedhuset.

Herefter var forste job at ride ud og taelle kaveg. Dvs det vidste jeg ikke da vi red ud. Will drev en flok kvaeg sammen og med paa vejen. Selvfolgelig havde han igen taget min fuldt opladet walike, og derpaa red fra mig. Idet de samlede kvaeg var hvor jeg var, blev jeg, idet jeg troede de skulle med hjem, men nej. Saa Linnea maatte ride tilbage efter mig. Christ hvor blev jeg sur! Og det samme gjorde Linnea, for hun vidste ikke han ikke havde fortalt mig at vi ikke skulle have kvaegene med hjem.

Da vi kom hjem, blev Linnea bedt om at drive de 10 heste ud til campen, mens jeg skulle lkorer med Will.

Jeg var saa sur og irriteret at jeg havde gjort op med mig selv, at det var det, og nu var jeg klar til at folge the highway.

Paa turen tog Will dog ordet og sagde at nu maatte det vist vaere tiden for jeg rejste videre. Om ikke andet kunne vi da blive enige om det!
Men til mit uheld skulle jeg blive hele ugen ud :-S

Tirsdag morgen var det tidligt op og faa morgenmaden overstaaet, for idag skulle der komme en helikopter og hjaelpe med at drive kvaegene sammen.
vores job blev at samle de kvaeg som helicopteren drev sammen til os. Paa ikke mindre end 2 timer havde vi ca. 900 kvaeg samlet, normalt vil det tage omkring 3 dage kun til hest, saa det var en del tid der blev sparet der.

Efter frokost kom John og Diana.
Arbejdet var nu I yaeden. Alle disse kvaeg skulle deles I div grupper. Saa forst sad Diana ved pindene (I kan se billeder senere) senere tog jeg over, men paa jorden hvor jeg rendte fra den ene laage til den anden for at lukke kvaegene ud fra midter cirklen - jaja det giver ingen mening naar man ikke har set det/vaeret der.
Og selvfolgelig begyndte det at regne. Store laartykke straaler, saa arbejdet maate vente mens regnbygen drev over, og til vores held kunne vi sidde I torvejr.
Det var heldigt nok at Will og jeg forinden havde kort grus ind I racen (laes det paa engelsk), saa kvaegene ikke plojede hele yarden op.
Det tog hele eftermiddagen og vi var endda kun omkring halvvejs.
Aftens bad var en kold omgang - svommetur I floden, men dejligt forfriskende at komme op. op til varmt mad, som Will havde lavet - ja han kan nu vaere ok engang imellem, det sker vare sjaeldent.
Sengetid blev kl 19.30 - ved denne tid var det baelg morkt og lidt koldt, saa er det bare om at hoppe I posen, og derfra ligge og kigge op paa den stjerneklare himmel samt se lynene I det fjerne.

Onsdag stod den igen paa yard arbejd. De sidste caa 200 kvaeg skulle deles. Og herefter startede jobbet med at kalvene. De skulle have klippet ore, braendemaerkes og tyrene skulle kastereres. De kvaeg der havde horn fik dem klippet - sikken et svineri naar blodet sprojter ud, men der gaar kun ca en lille time og saa er de toret ind igen, men koen er blevet rodspaettet hehe.
Efter frokost skulle nogle af kvaegene rives ud igen, saa op til hest og ride ud med dem. Nancy var kommet ud, saa hun ogsaa kunne hjaelpe til. Paa hjemturen fandt John en vindmolle han ville fikse, saa op han kravlede - godt det ikke var mig. Av der er langt op.

D vi kom tilbage blev Linnea og jeg sendt ud for at "hukke" braende til madlavning om aften men ogsaa til en anden gang. John gav os den store flaegokse, og ja den flaeggede. Linnea er en straek pige. Saa af anden omgang fik vi den store hammer I stedet. Det skal lige siges at den er ikke naer saa god.

Torsdag startede med at pakke lejren ned for derefter at drive de kvaeg der skulle hjem med ud. Halvvejs ude red jeg tilbage sammen med Will. Han skulle skifte hest og havde de andre heste med sig, og jeg skulle korer golfbilen hjem og pakke ud.

Jeg fik kun en meget kort frokost hjemme, idet diana kom og sagde at Will havde ringet og sagt at vi skulle komme ud med en saddel mere. Saa Dianan skulle ud og hjaelpe dem med kvaegene.
Paa turen derud tilbod hun mig at jeg kunne blive laengere. De ville lave mine arbejdsopgaver om, saa jeg ville faa "lettere" opgaver, saasom at arbejde I haven, lave mad til hele forsamlingen og smaa opgaver med kvaegene og saa kunen jeg ellers selv bestemme om jeg ville ride for mig selv eller hvaelpe de andre med de storre opgaver til hest. Saadan et tilbud kn man jo ikke sige nej til, men alligevel sagde jeg at jeg skulle forst have kontakt til den anden station I Tenneant Creek, for at horer hvordand et stod til der, og hvornaar de havde brug for min hjaelp.

Diana red ud og jeg skulle korer Toyotaen hjem - ja det er noget at faa lov at kore I deres bil. Men min opgave hjemme blev at stovsuge den anden bil og lave mad til hele forsamlingen. De ville have at vi skulle spise I deres kokken, saa vi skulle slaebe den store gryde op til dem, for at slaebe den hjem igen med resterne - det skal lige siges at de gryder vi har hos os, er deres aflagte, dvs dem med kun et haandtag, saa det er lidt besvaerligt.

Fredag morgen stod den igen paa yard arbejde. Alle de kvaeg som de havde drevet hjem om torsdagen skulle deles. Det job fik John og jeg.

Diana var sod og komme med varm kakao til smoko (en lille formiddagspause). Herefter laerte Diana mig lidt flere teknikker med at praesse kvaegene op og faa dem til at lobe ind I yarden af sig selv. Ja naar det kommer over hende er hun egentlig god nok.

En af deres naboer kom forbi, han skulle hente nogle af sine kvaeg som vi havde fundet blandt vores. Han var en gaev fyr som rigtig ville snakke, men fordi vi var til te I familiens hus, var jeg ikke rigtig tilladt at snakke. Nae nej jeg er jo arbejderen, saa det var bare ud med mig. Paa det omraade er de virkelgi underlige.

Efter frokost var der mere yard arbejde. De 500 kvaeg tager bare lang tid at dele. En ko var knap saa begejstret for at vaere I cirklen, saa hun lagde sig paa knaeg og med kraft skubbede den ene laage af saa den floj op I vejret. Til alt held blev jeg da ikke ramt af den flyvende jern pind som jeg stod ved. Men da vi skulle saette den op igen, kravlede der en "stor" edderkop op hvor jeg skulle holde laagen - ad. Heldigvis hoppede den ned igen.
Det sidste job for dagen var at klippe horn paa nogle af de storre koer.

Om aften stod den paa hygge med Linnea og ringe til Paul. Det var ret heldigt jeg ringede til Paul, for han sagde det ikek var muligt at tage en bus ud itl farmen, idet den ligger 9 timers korsel vaek fra Tennant Creek, men hvis jeg kom til Cairns senest fredag ugen efter, kunne jeg korer med dem ind. Nu var det bar elige at fortaelle familien det.

Lordag var endnu en arbejdsdag ( ja det med de sagde at vi havde 2 fridag om ugen, holder ikke helt stik) og arbejdet foregik endnu engang I yarden. Denne dag stod den paa at braendemaerke, oremaerke + tagge og kasterere samt klippe horn paa dem der havde lange horn. Det meste af arbejdet var med John, heldigvis, men en del var ogsaa at arbejde sammen med Will - det var ikke saa fedt - vi kan bare ikke sammen. Lige gyldigt hvad jeg laver er det ikke godt nok I hans ojne, og jeg er traet af at faa afvide jeg ikke er god eller straek nok og at han synes jeg er for langsom. Paa et tidspunkt hvor vi arbejdede med tyrene, ville han have mig til at hoppe ind bland dem for at faa dem til at gaa - men nae nej, jeg skal ikek risikere at blive plojet ihjeld af en vild tyr. Ved en anden opgave hvor en ko ikke ville gaa frem, ville han have mig til at stikke en finger op I bagen paa den, men den historie har jeg heldigvis hort for - de siger det kun fordi de tror man er dum nok til at gore det, for det hjaelper ikke en dyt og de faar sig et gevaldigt grin.

I lobet af dagen kom en af naboerne forbi. Han skulle kun aflevere nogle glas (som de bruger til at fylde hjemmeproduceret honing I). John var glad for han kom og inviteret ham ind til te, men naboen ville hest videre, saa han var meget stille. Det var ligefrem ubehageligt at vaere I hans selskab.

Sondag var min fridag, og derfor blev jeg laenge oppe lordag for at se film og slappe af I eget selvskab.

Sondag sov jeg ogsaa laenge - ej hvor havde jeg savnet det! Linnea skulle arbejde denne dag, saa jeg havde hele dagen for mig selv - troede jeg - for det voste sig at en ny backpacker ankom. Sara fra Sverige. En lille 20 aarige pige som lige var kommet fra mors varme farvn. Ov hun var irriterende. Hun fulgte efter mig som en hundehvalp og sad naesten paa skodet af mig I sofaen da vi saa film, christ - godt jeg snart rejser videre. Hun forstod ihf at odelaegge min afslappende fridag, for det blev kun til at opvarte hende og fortaelle hende om alt herude.

Uge 6 - min sidste uge! J

Mandag var en forfaerdiglig dag. Min sidste dag, men familien lod ikke til at tag esig af det. De ville ikke give mig tid til at pakke eller korer op paa bakkn saa jeg kunne komme paa nettet og finde/booke min transport ud fra Emerald.

Dagens forste arbejde var at luge ukrudt I veggi haven sammen med John og Sara. Oh crist en hel dags arbejde med sara - jeg hoder det ikek ud! Hun folger mig som en hvalp. Hun havde det bedst hvis vi arbejdede saa taet at vi naermest rorte hinanden hele tiden - jeg kan ikek have det!

Efter ukrudet var fjernet og jorden vendt, skulle vi plante hvedekorn og rive ho sammen.

Det var lette job som vi sagftens kunne have gjort alene, men jeg tror John ville vaere en del af det fordi sara var ny, og saa kunne jeg da ogsaa undgaa alle hendes sporgsmaal.

Til frokost havde jeg brug for en powernap.

Efter frokost skulle sara heldigvis arebjde med John og Diana. Jeg skulle hjaelpe Will og linnea med at samle sten. Den stor kvaeg truck skulle komme onsdag, og derfor skulle vi gore klar ved aaen, for den ville han helt sikkert ikke kunne korer igennem. Forst korte vi ud til flodbreden for at samle sten, hehehan oversaa at Linnea ikke var I bilen og korte derfor afsted til naeste laage, saa hun maate lobe efter bilen. Herefter var det tilbage til aaen for at fylde sten i. forinden havde Linnea gravet ud, saa kanten var mere flydende og ikke saa stejl, saa det gjorde det lettere.

Herefter stod den paa oliere saddeler og stovsuge + stove af I bilen. Jeg stjal tid til at gaa tilbage og ringe til de 2 busselskaber som jeg kunne korer med for at komme til Cairns. Av det var en tidlig afgang paradise coaches havde, kl 5.30 og den forste Grayhound bus jeg kunne naa I Rockhampton var forst kl 20 - de 2 afgange passede slet ikke sammen.

Da Diana kom tilbage spurgte jeg om jeg kunne faa tid ved internettet, men nej, jeg blev sendt ned til yarden for at arbejde lidt mere. Jeg var saa arig, for jeg kunne godt se at jeg ikke ville faa tid til at tjekke internettet og jeg skulle bruge hele aften paa at pakke.

Vi stoppede forst arbejdet ved solnedgang. John havde ikke engang et tidspunk for hvornaar de ville korer mig ind til byen, saa jeg havde ikke mulighed for at booke en billet.

Hen af aften kom John ned til vores hus for at sige at der ikke var mulighed for at tage ind til byen dagen efter, idet de havde for meget arbejde der skulle gores inden onsdag, hvor kvaeg transporren ville ankomme. Det gjorde at jeg ville faa mere tid med Linnea og en stille aften, men det beytod ogsaa endnu en arbejdsdag :-S

Aahh sara er irriterende. Ved hver eneste ting Linnea eller jeg siger sidder hun og smaa griner fjoget, fordi hun ikke ved hvad hun skal sige eller byde ind med. Godt jeg ikke skal med ud og campere med hende - stakkels Linnea.

Diana ringede ned I lobet af aften for at sige jeg kunne laane deres internet forbindelse til at finde en flybillet. Tror de havde lidt ddarlig samvittighed. Selv Will kom ned senere med et kort over dere omraade, som vi havde spurgt om flere uger forinden. De her ikke mindre end 120.000 hektar land, hvoraf den fold vi drev kvag sammen paa med helicopter var 40.000 hektar. Det er paent store omraader - og nu har vi et billede af kortet.

Tirsdag morgen var lidt trist, for nu var det jo sidste morgen med Linnea. De ville tage ud og campere I lobet af dage og jeg ville rejse videre om onsdagen. Ov - vi havde trods alt haft en god tid sammen, og havde det ikke vaeret for hende, var jeg rejst for laang tid siden. Men vi kan jo modes naar vi kommer hjem - hun bor jo kun I Sverige.

Forste job var igen I yarden. Denne gang skulle vi vaere sikker paa at alle kvaeg have braendemaerke og oremaerke/tag.

Herefter gik turen til huset. Tagrenden skulle renses for blade - fantastisk ildelugtende job. John ville have mig til at kravle op paa taget og gaa rundt deroppe, men nae nej, det tillader min hojdeskreak ikke, go eftersom han ikke selv var tilstede, havde jeg det fint med at kravle op og ned af stigen. Toyotaten skulle ogsaa vaskes og spugles for jord oppe under og rundt omkring. Naeste job var I deres private have, hvor jeg skulel klippe en busk ned og rive graes sammen og med det skulle jeg lve en "taresse" over en aa I den lille heste fold bag stalden, for at forhindre regnen I at lobe den vej.

I min frokost pause fik jeg ringet til de 2 busselskaber og bestilt mine billeter. Det blev til en 4 timers tur fra Emerald til Rockhampton med Paradise Coaches og en 17 timers tur fra Rockhampton til Cairns med 3 timers venten I Rocky.

Efter frokost stod den paa mere have arbejde. Denne gang skulle vi dog ned I yarden og rive mog sammen som skulle blandes med jorden I veggie haven. Det tog sin tid og 2 laes mog. Godt haardt arbejde.

Alle de glas naboen var kommet med et pr dage for skulle vaskes og makaterne skulle tages af, det gav endnu en times job og derpaa stod den paa at lave et "fugleskramsel" dvs haenge cd'er op. John mener at genskaeret ville faa fuglene til at holde sig vaek, men nej - men det maa vaere hans problem.

Jeg fik fri omkring kl 17 og kunne derefter bruge tiden pa at pakke resten af mine ting samt slappe af med en god krimi serie.

Onsdaf morgen havde jeg besluttet at jeg ville sove laenge (dvs til kl 7), men omkring kl 6 kunne jeg horer kvaeg transporten, og idet jeg havde lovet Linnea at tage billeder, var det op og I tpjet. Av det var koldt!

Trucken ankom omkring kl 7, saa der lob jeg ned til yarden. Det var en meget venlig chauffor, der var I et godt humor, trods frosten - ja laes FROSTEN.. Den morgen var det frost og skide koldt!
Han var interesseret I af vide hvad jeg var for en fisk, men det fik Diana stoppet I og med hun svarede paa alle de sporgsmaal han stillede mig - dumme heks.

Jeg var kun lobet derned for at kigge paa og tage billeder, men nu jeg var der, ville de have min hjaelp. Hm vandrestovler er ikke lavet til at gaa rundt I mudret ko mog. De blev ret tunge, og jeg ville ikke have alt for beskidte stovler nu hvor jeg skulle sidde I en bus naesten et dogn.

Da forste vogn var laesset fik jeg lov at gaa tilbage saa jeg kunne rydde op og gore rent inden jeg forlod huset.

Jeg havde faaet afvide jeg skulle vaere klar kl 9.30 og det var jeg ogsaa, men vi korte forst omkring kl 11, hvor familien fik nusset sig faerdig. Det var dog kun godt nok, for de bukser jeg havde vasket dagen forinden var ikke torre og kunne dermed haenge laengere I solen.

Paa turen ind til Emerald - en koretur paa halvanden time - blev der ikek snakket til/med mig, men det kunne nu ogsaa vaere lige fedt.
Inde I byen bod Diana paa te og kage saa vi kunne faa styr paa de sidste papirer og sige ordentligt farvel.

Jeg var nu kun glad for at forlade dem.