"DER ER SKET NOGET FORFÆRDELIGT!" var de ord af Martin, som jeg klokken 02:30 i nat blev vækket af. Thèrese og jeg for ud af sengene og ned i køkkenet for at høre mere. Martin satte en video på, som jeg hverken kunne se eller høre, fordi jeg havde glemt mine briller i farten og stemningen var alt for høj til at videoen kunne overdøve. Jeg smuttede i seng igen, og Thèrese fulgte efter - Vi gad ikke høre på Martins vrøvlen her midt om natten. Der gik ikke længe før vi var faldet i søvn, men heller ikke længe før Martin igen stod og sagde, at vi skulle op, fordi Luff altså var blevet kidnappet. Han fik et knapt så venligt svar om at forlade vores værelse. Martin gav dog ikke op, og begyndte at fortælle os, at vi var de eneste, der ikke ville være med i legen. Det var først her, at det begyndte at gå op for mig, at vi skulle på natløb. Jeg for ud af sengen i nattøj, bh- og sokkeløs. Afsted det gik, ned igennem Queenstown by, klokken ca. lort om natten. Her fik vi en masse forskellige opgaver af drengene, der var flot klædt i forskellige superheltekostumer. Min gruppe gik og snakkede om, at det kunne være sjovt at tage pis på legen, ved at tage på Ice bar og feste, så dem der stod ved posterne kunne stå og vente på os rundt omkring i byen, fordi vi ikke kom. Midt i den helt store planlægning blev vi dog forstyrret af selveste batman (Nikolai), som gav os et pænt stort chok. Endnu en opgave skulle løses. Til sidst fik vi reddet Luff, og belønningen var varm kakao og chokoladebarer. Nu her sidder vi i skolen, halvtrætte, lidt døde, men med endnu en herlig oplevelse.