Havana, Cuba
Så er vi kommet til vejs ende i vores eventyr på Cuba. 2,5 uge er gået og med hvilken fart.
Vores ophold i Trinidad fløj af sted med nogle rigtig dejlige afslappende dage. Vi har rigtig fået daset ved stranden "Playa Ancon", den dejlige hvide sandstrand ca. 15 km. fra byen. Én af dagene fik vi et lift tilbage til byen. Vi var heldige at kunne komme med en bus, som nogle familier havde lejet for dagen. De havde tilbragt dagen på stranden med fami...