Hej Alle sammen!

Ja saa maa vi vist ogsaa hellere lige uddybe lidt om Saigon:) Vi ankom til Saigon tidligt om morgenen med natbusen, og efter at have slaebt os selv + kaempe opbakning rundt i lettere forvirring fandt vi endelig hotellet, som var pakket vaek i en rigtig vietnamesisk gyde! Men hotellet var fint, og mens efter have crashed lidt og udforsket omraadet begav vi os om aftenen ud for at fejre nytaaret! Og hold da op, ska da lige love for at de forskellige neser-mennesker, som vi tidligere paa turen havde moedt ikke loej da de sagde, at der vil vaere mange mennesker i Saigon til nytaar! Det var jo absolut crazy! Og vi boede aabenbart lige ved siden af alle festlighederne - en kaemple plads med en trilliard mennesker, improviserede restuaranter, kokke-konkurrencer, vild oppytning og stor koncert med kunstnere fra stort set alle lande i verden - eller i hvert fald hoerte jeg dem introducere folk fra canada, holland, rusland, chile, philippinerne, nogle afrikanske lande jeg ikke lige pt kan huske + et heeelt masse andre lande! Den kaempemaessige menneskemasse gjorde det dog lidt svaert at finde et sted at spise, saa efter at vaere skaaret genvej igennem vores gyde fandt vi en vaeldig hyggelig restaurant, hvor sofie i hvert fald fik sin mest mindevaerdige nytaarsmiddag til dato: En boef (oksekoed), lavet som gordon bleu med MASSER af ost og skinke, ogsaa var det hele saa pakket ind i pasta med koedsovs... yep, tror selv I kan regne ud hvordan det smagte... Efter dette, um, skoenne maaltid var klokken allerede mange og vi drog tilbage til hotellet, hvor vi proevede at finde ud af, hvor vi kunne koebe noget champagne - for som dansker kan man jo da ikke have nytaar uden champagne, vel? Det kan man saa aabenbart godt i Vietnam - var i hvert fald ikke en skik de var bekendt med... Efter at have proevet i oceaner af tid at forklare den lille neser-dame foerst hvad champagne var, og derefter hvor vi kunne koebe det gav vi endelig op, da vi indsaa at hverken dansk, engelsk, fransk eller en vietnamesisk frase-bog ville faa hende eller hendes mand til at forstaa hvad vi mente... Vi drog derfor op til vaerelset, hvor der utroligt nok var Harry Potter i tv! Yay! Elsker neserne for deres Harry Potter-besaettelse - en besaettelse vi deler til fulde:) Men saa skete der noget maerkeligt.... Louise forlader midlertidigt Sofie da hun gaar paa toilettet, og saa pludseligt banker det paa doeren! Sofie taenker: Huh hvem mon det kan vaere nytaarsnat? Boer jeg mon aabne? Bankeriet fortsaette og Sofie beslutter sig for at vaere lidt modig og aabner langsomt doeren... Og gaet hvem det var? Det var da vores lille neser-dame! Og hun havde gaver med! Men skulle jo naesten tro det var juleaften igen! Hun havde aabenbaret forstaaet sprut-delen af vores tidligere tossede vroevlerier, og havde derfor vaeret saa soed at grave nogle vietnamesiske oel samt nogle reje-ris-chips-ting (I ved dem, der man kan koebe i neser-grillen paa kattesund derhjemme).. Saa hun kastede bare det hele i armene paa mig(sofie) og lukkede derefter hastigt doeren... Men det var da en hyggelig overraskelse:) Saa, nu, udstyret med vietnamesiske oel, klamme chips (som Louise af en eller anden maerkelig grund godt kunne lide) satte vi os nu til rette i sengen og fejrede nytaaret med en skaal og Harry Potter:D Oelen blev dog hurtigt gemt vaek igen eftersom ingen af os er de store oel-drikkere og i saerdeleshed ikke vietnamesisk-oel-drikkere - det skal dog siges, at der kom noget godt ud af oelen: Vi har nemlig et on-going-project med at skrive forskellige mad-ting ned, som vi faar i loebet af turen, og som vi skal lave naar vi kommer hjem - og selvom vietnamesisk oel ikke er en af dem, saa smagte det meget ligesom oellebroed, hvilket nu er kommet paa listen:)

Naeste dag skulle vi egentligt have vaeret paa Krigs-museet efter anbefaling af en soed svensker Sarah, meeen vi skulle ogsaa lige have sendt vores pakke hjem (endelig! Gode gud vores rygge var ved at bugge under) og dette viste sig at vaere et hel dags-projekt... Tog nemlig med taxi paa tvaers af byen til postkontoret, hvor vi ville koebe en kasse til alt vores ragelse, og havde selvfoelgelig taget den stoerste ting vi havde, som skulle sendes hjem, med for at have en ide om hvor stor kassen skulle vaere.. Lille neser mand naegter os dog en kasse, og siger vi skal tage det hele med derhen, og saa vil de pakke det! Til det svarede vi: Okay,um, men lille neser-mand du er vist ikke klar over helt praecist HVOR MEGET vi faktisk har der skal sendes...! Lille neser mand kunne ikke have vaeret mere ligeglad.

Saa vi drog tilbage igen (og det skal lige naevnes at al dette renderi foregik i en doedelig varme med en luftfugtighed paa 200%!!! eller taet ved..), og efter at have pakket aaaaaaalt vores moej ned i sportstaske + vores to tights + 6 roer kom vi endelig ud af gyden og fik prajet en taxi efter at have modtaget mange saere blikke... og naa jo, vi forlod faktisk hotellet med saa mange ting, at fyren i receptionen insisterede paa at vi da maatte vaere ved at checke ud! Nej nej bare paa vej til postkontoret saamaend.. Ankommer saa endelig til postkontoret,yay!, og faar derefter at vide af vagterne at vi skal skynde os fordi de er ved at lukke! What?! Naegtede at drage tilbage til hotellet med det hele igen, saa skyndte os til lille nesermand fra tidligere, og da vi saa hans ansigtsudtryk da han saa vores opbakning sagde vi> HA! Vi sagde jo det var MEGET! Ta den! sagde det saa godt nok til hinanden paa dansk, men tror han fattede meningen... Han var sur og sagde de var ved at lukke, men vi insisterede, saa han valgte at forlade os, og overlade os til soed gammel neser-mand som bossede alle de andre rundt, saa de kunne faa det pakket og vejet... Kunne endelig aande lettede op og tage det roligt... troede vi... Fordi saa be'r han mig (sofie) om at skrive alle de ting ned skal sende.. ALLE DE TING VI SKAL SENDE?! er du da tosset menneske, jeg har da ingen ide om hvor meget og hvad der gemmer sig nede i de tasker - der er jo souvenirs fra to piger fra landevis (ved ikke om det er ord..) og ugevis! Han tog det helt roligt og sagde jeg skulle give det mit bedste gaet saa det gjorde jeg, hvorefter han siger jeg skal skrive paa hvad alt har kostet - what! Saa sagde han at jeg bare skulle skrive 200 dollars paa for det hele, og taenkte for os selv at der er no way det altsammen kun er 200 dollars vaerd, men gjorde som han sagde og skrev det, hvorefter jeg skulle udfylde ca 20 siders papire med adresser igen og igen og igen... Endelig noget vi ud i friheden, og saa ogsaa som de sidste der overhovedet forlod den koloenorme bygning... Drog derefter tilbavs til centrum, hvorefter vi fik indtaget noget delicious western-food paa en amerikansk restaurant... I loebet af dagen havde vi snakket om, at der var meget meget faerre mennesker i byen end aftenen foer og havde lettet taenkt at det nok bare var pga nytaar saa - vi tog fejl. Det viser sig nemlig at saigonesere er natdyr, som i loebet af dagen gemmer sig vaek med deres pho, og saasnart solen er gaaet ned saa fraeser de alle sammen ud i gaden paa deres motorcykler! Total kaos.

Drog igen sent tilbage til hotellet, hvor vi da lige opdagede at de havde en god film i fjernsynet igen (serioest hvorfor har vi ikke de her kanaler derhjemme?), som vi saa hyggede lidt med, indtil sofie vendte tilbage til sit eget vaerelse uendeligt langt oppe i hoejderne af hotellet (ikke en populaer placering, den foerste dag da man fandt sig selv med kombinationen gigamassiv opbakning+1001 trapper+draebende temperature), for at pakke sammen til afrejse naeste dag - hvilket var overraskende let efter at vaere sluppet af med ca halvdelen af backpackens indhold...

Naeste dag drog vi saa efter lidt kaos afsted til bussen, som tog os til Phnom Penh i Cambodja:) Endnu en doedstur med endnu en super-irritende og totalt upraktisk dobbelt graenseovergang!

Men det var vist det...

Haaber alle har det godt derhjemme!

Kys og knus

Louise og Sofie