Halloej alle i det kolde Danmark!

Saa kom vi videre fra Xi'an og til den lidt varmere by Nanjing. Dog var det ikke saa nemt, som det er sagt, for som de to tumper vi til tider kan vaere, saa havde vi jo selvfoelig glemt at faa en addresse med paa det Hostel vi havde booket i Nanjing (for det havde vi dog husket at goere!). I vores panik benyttede vi vores geniale Hotline (Louise's mor/ vores personlige bankkvinde :D). Her fik vi den glemte addresse, hvorefter vi fik en par soede neser-fyrer til, med lidt besvaer, at oversaette den til de der maerkelige neser-tegn, som de jo bruge herover :D Nu lyder det jo som om at alle problemer saa skulle vaere loest, men saa er man lige hurtig nok i betraekket. INGEN taxi-nesere kendte dette Hostel!!! Krise!! Dog skal det indskydes at de tilsyneladende godt kendte addresse, men blev saa forvirret over ikke at kende Hostel, at de ikke ville have os med :( HJAELP!! Og netop som man allermest oensker sig hjaelp, saa kom Sofie paa den geniale ide, at finde en som kunne tale bare en smule engelsk - og det er en stor udfording i sig selv at finde det!! Dog LYKKES det, og vi fandt en soed neser-pige, som kunne forklare os, hvad problemet var. Hun ringede til en addresse oplysning, og forklarede bagefter hvor Hostel skulle ligge. Saa vi fik en chaffoer, og kom afsted! En hurtig indskydelse; hun er denne uges store heltinde!! Efter dette var det naesten uden problem at finde frem til vores destination.. ENDELIG!!

Vi fik chekket ind, og fik et rigtigt fint vaerelse, hvor der i forvejen boede to andre piger - neser-piger, de er jo ikke til at slippe af det, de er jo overalt :D Dog virkede begge virkelig soede. Resten af dagen gik med afslapning, og forsoeg paa hurtigt at blive raske igen. Sofie fik sig en paa oejet mens Louise bevaege sig en tur rundt i byen, for at fornaemme byens stoerrelse og hvordan tingene laa i forhold til hinanden. Til hendes store overraskelse fandt hun et stort supermarked hvor de havde alt hvad hjertet kunne begaer, og dog.. kun naesten.. Hun forsoeget nemlig at finde solcreme, hvilket var total umuligt!! Oev. Paa hendes videre tur rundt fandt hun en masse gode spisestedet og andet som altid er rart at vide, hvor man kan finde. Hun havde bl.a. opsporede er lille pizzaria - Bill's pizza, hvilket endte med at blive vores aftensmad den foerste dag. Her skal det lige indskydes at de der neser-mennesker faktisk er virkelig gode til at lave pizza, og saa er det jo til nogle helt andre pris end det vi kender fra Danmark.

Dagen efter fik vi os kaempet ud af sengen, hvilket var en sejr i sig selv, idet at vi begge var meget daarlige - maveproblemer. Vi fandt da ud til en hyggelig cafe/restarant, hvor vi spiste middagsmad. Egentlig var vi ikke helt vildt sultne men vi var dog noed til at have noget ned i de smaa mauser, hvis vi ville goere os forhaabninger om at blive raske igen. Saa vi bestilte to gange spagitti bolognese og to gange friskpresset aeblejuice. Hold da op, man kunne her snakke om kaempe potioner!! (Vi burde have taget et billed og vist jer det). Sofie fik spist naesten hele hendes mens Louise sad ved siden af og kaempede sig igennem, og man kunne naesten ikke set at hun havde spist noget af den. Man skulle tro at det var det sidste mad som vi ville faa resten af livet. Men det smagte virkelig godt, og vi forstaar udemaerket godt hvis nogle bliver lidt smaasulten mens I laeser denne :D Vi kan dog bare tilfoeje at det helt sikker var et sted vi ville vende tilbage til. Og saa var der jo lige de der aeblejuice.. Det er jo noget af det bedste vi nogensiden havde smagt - og vi har da alligevel stodt paa en del forskellige juice gennem vores endnu korte liv :D Saa hvis nogen skulle faa lyst til at besoege Nanjing, saa er det et must at komme forbi her og smage deres juice!! Med alt for fyldte maver fik vi os bevaegede tilbage til Hostel, og fik lagt os trygt og godt i vores senge. Man bliver hurtigt traet naar man er syg, det kan vi hurtigt skrive under paa..

Men endnu en ny dag skulle dog vise sig for vores oejne og efter igen at have sovet laenge (fordi vi ikke magtede at staa tidligt op, det er jo dog ogsaa en slags ferie :D) besluttede vi os for at tage paa opdagelsesrejse - som sagt som gjort. Vores oprindelige plan var at skulle op paa et udsigtspunkt paa et bjerg lidt uden for byen, men nu gaar det jo sjaeldent som vi planlaegger maa vi efterhaaden indroemme. Vi startede med at hoppe paa en bus, som vi var blevet foreslaaet af Hostel, og saa burde det jo vaere fint. Vi var dog ikke helt sikre paa hvornaar vi skulle af med gik ud fra at en cable car maatte vaere til at se paa afstand. Efter ikke at vaere stoedt paa den, stod vi af et tilfaeldigt sted - der maatte da vaere noget vi kunne se der! Og ganske rigtigt, saa bar vi kommet til en have, som vi havde laest om i vores elskede lonelyplanet (til jer der ikke ved hvad der er, saa er det vores rejsebog, der fortaeller alt nyttigt). Vi kom ind og forelskede os hurtigt i nogle golfvogne, som vi simpelthen maatte prove!! Det skulle dog ogsaa helt uden problemer gaa i opfyldelse. Forstil jer lige, to piger (som ikke er neser-mennekser) drone rundt mellem de forskellige dele af have med kameraet lige ved haanden og klar til at tage billeder af alt hvad vi faldt over. Det var virkelig et syn alle disse neser-mennekser synes yderst godt om, og vi blev hurtigt braendepunkt for deres blitzer!! Isaer efter en lille udflugt vi fik lavet, hvor vi endte med at komme ned ca hvor vi startede, og netop her hvor en masse neser-mennekser (hvilket der jo er overalt) havde stillet deres kameraer op paa fine foedder for at tage billeder af landskabet, kom to tumper trillende forbi i en gul golfvogn. Jeg skal da lige love for at de hurtigt fik drejet og indstillet deres kamera mod os! Total celebrity-foelse igen!

Dette ophold varede dog kort, fordi at vi skullel aflevere golfvognen tilbage efter 30 min. Men den var en stor hjaelp til at komme langt omkring, og se mange forskellige dele af parken - glaed jer til at se billederne, de er virlig flotte, hvis ellers de er computere gad at virke!!!!! Men vi maatte videre i vores soegning efter at finde cabel car'en. Vi steg igen paa bussen, hvilket var en som skulle koerer mellem de forskellige sevaerdigheder paa bjerget. Efter at vaere kommet lidt op og ned, stod vi af et sted, hvor vi ikke fandt andet spaendende end et slags jule-tog, lidt som I kender det fra toget iden paa gaagaden her i juletiden. Efter et hurtigt kig omkring besluttede vi hurtigt at det skulle vi da proeve - det kunne vel ikke skade at koere en tur rundt og se lidt forskelligt, og saa komme tilbage igen. Men der var vi lige hurtigt nok. Dette tog koerte kun hen til et andet sted og ikke tilbage igen! s***, hvor fanden i verden er vi nu henne af!! Jo vi var saa ment kommet til et slags shopping gade, men hvor der bestemt ikke var noget der var vaerd at kigge yderligere paa. Saa vi taenkte at man vel bare kunne tage dette tog tilbage hvor vi kom fra. Men nej, saa simpelt var det ikke. For paa vej tilbage, drejer dette tog lige pludselig og vi havnede nu et helt nyt sted, og var kun endnu mere lost end foer. Jo mange tak! Samtidig var solen ved at gaa ned og det begyndt at blive lidt smaa koldt, og vi ville egentlig allerhelst bare hjem. Vi fandt en taxi, men her stoedte vi igen ind i det problem med at ingen kendte vores Hostel. Dog kunne de finde tilbage til den have vi havde besoegt tidligere, og saa var vi jo tilbage i vante omgivelser. Herfra kunne vi tage bussen tilbage, og det var ikke laengere et problemt at komme hjem. Men vi fandt aldrig denne cabel car, og vi undre os stadig over hvor man skulle stige paa den henne.. Men det maa vi lade vaere i det uvisse. Resten af aftenen blev brugt til at slappe af og faa diverse ting pakket ned i taskerne igen, saadan at vi var klar til at rejse dagen efter.

Det var saa igen blevet rejsedag, og vi fik pakket alle vores ting, og lavede ellers ikke det helst store. Vi naaede dog lige at vende tilbage til de der kaempe potioner af spagitti, som der igen blev gaaet godt til den, og denne gang kunne man se hos begge at der var blevet spist af den :D Saa var det ellers bare paa med taskerne og saa komme ned til bussen, som skulle fragte os til togstationen. Til vores store glaede lykkes dette helt uden problemer, og vi fandt det tog vi skulle med. Saa var det bare at se frem til en 25 timers lang togtur, eftersom at de stadig ikke har laert noget om 'lyntog'. Samtigdig havde vi vaere saa 'heldig' at faa de oeverste senge, hvor man hverken kunne traekke vejret eller paa nogen maade side oprejst. Vi ved dog godt at det sidste ikke var en stort problem, naar vi jo havde senge og bare kunne ligge os ned og sove. Men naar man skal vaere paa et tog saa lang tid, ville det have vaeret en kaempe fordel. Saa en lille huskeseddel til os selv; soerg for at bestille senge i bunden, ogsaa for at redde Sofie fra hende skraek for at falde ud!

Det var alt fra Nanjing, vi fortsaetter med at fortaelle om vores videre oplevelser i den naeste blog. Vi ved godt at vi piner jer ved at holde det hen :P

Kyss og Kram fra de lidt varmere egne af verden

Louise og Sofie

PS Vi haaber at I vil laese dette med stor interesse, og at I faar lige saa stor glaede ud af det, som vi gor ved at skrive det :D Vi ses snart igen i den naeste blog :D hej hej saa laenge :D

Vi beklager evtuelle stavefejl/kommafejl og andet som I skulle stoede paa undervejs :D