Sabadee (hej paa laotisk)
Saa er det vist paa tide med en lille opdatering paa vores rejse. Vi er naesten ved at vaere igennem vores andet land paa rejsen, nemlig Laos, og det har vaeret meget oplevelsesrigt og spaendende. Laos er meget anderledes end Thailand isaer hvad angaar infrastruktur men ogsaa antallet af turister. Det er et meget mere fattigt land end Thailand men ogsaa meget spaendende og uudforsket paa mange punkter.
Naa men, efter Luang namtha og Gibbon experience gik turen helt op nordpaa taet ved den kinesiske graense til den lille by Muang Sing. Det er faktisk ligefoer at man ikke kan kalde det en by, da den bestaar af en lille enkelt gade, et par guest houses og nogle kiosker. Men det er en god base for ture ud i landet og de har specialiseret sig i eco-tourism, som er turisme der baade tilgodeser turister men ogsaa menneskerne og miljoet man besoeger. Vi bookede en tur med et helt nystartet firma og betalte en lidt hoejere prist for at det kun var os to som var med - men det fik vi det fulde udbytte af og det var alle pengene vaerd. Vi fik designet turen efter vores oensker og paa vores praemisser. Vi besoegte en hilltribe by langt ude paa landet, og da vi var de foerste 'fremmede' i byen nogensinde, vagte det ret stor paastyr da vi kom. Vi havde koebt en bold og badminton grej saa vi kunne leje med boernene, vi var med dem i skole og om aftenen var der stor middag for os med byens 3 hoejeste maend hos vores vaertsfamilie. Vi kunne ikke tale med dem, kun gennem vores guide, men de var meget venlige alligevel. Om aftenen fik vi massage af to piger som var klaedt i Akha-stammens nationaldragt og derefter sov vi i stuen sammen med resten af familien. Aftenens bad foregik i en kold kold kilde, eller det blev vist mere til fodbadning for Branth og jeg. Naeste dag gik vi i skoven med byens maend for at faelde trae til at nyt hus der skulle bygges og vi hjalp med at baere stammerne hjem til byen igen. Der skulle virkelig raastyrke til, og det var virkelig imponerende at se hvordan maendene bar de kaempe stammer op med haandkraeft. De havde absolut ingen maskiner til noget. De allerstoerste stammer med bragt hjem af boefler. Kvinderne arbejder i rismarkederne hele dagen, som ligger paa nogle meget stejle skraaninger - det er virkelig imponerende at se hvordan de goer. Landbrug er noget helt andet her end hvad vi er vant til i dag. Det var lidt trist at skulle tage afsked med byen igen, som afsked gav de os armbaand og perlekaeder som skulle beskytte os mod onde aander. Rigtig soedt!

Efter denne gode oplevelse fulgte en lang og haard bustur til Luang Prabang. 300 km blev foretaget paa ca. 9 timer med en fjernsynskaerm med thailandsk karaoekee paa fuldedroen. Den slemme tur blev understreget da vi ankom kl 24 og der bare IKKE var nogle ledige vaerelser, saa efter en del vandring med den dumme-tunge taske paa ryggen maatte vi tage et dyrt vaerelse for denne ene nat. Luang Prabang var en hyggelig men dyr by og nok mest for de lidt aeldre turister, der var dog et glimrende night market, hvor vi fik shoppet lidt. Vi smuttede hurtigt videre til Vieng Vang, som i den grad mest var for de unge :) Her var der fest og glade dage... og vi blev introduceret til begrebet 'tubing' som gaar ud paa at men lejer en kaempe badering, hvorefter men bliver koert til et bestemt sted paa floden af en tuk tuk. Saa smider man sig paa baderingen og lader sig flyde ned ad floden forbi tonsvis af barer. Har man lyst til at hoppe ind paa dem, staar der en mand paa breden som kaster en snor ud og fisker dig ind. Her nyder man saa kolde drinks og soler paa terassen eller proever de forskellige vilde vandaktiviteter som rutchebaner, gynger osv. Nogle barer aabner dansegulv og saa er der bare fest og glade dage hele dagen. Byen ligger nede i en dal mellem bjergene, saa det er imponerende at ligge der og flyde rundt i saa flot natur og saa alligevel fest, musik og unge mennesker. Det er rigtig hyggeligt, for man moeder en masse andre unge og kan udveksle en masse rejseerfaringer, som senere kan bruges. Om aftenen er der saa disko i byen, hvor man moeder menneskerne fra tidligere og danser til kl 24 hvor alt musik lukkes og slukkes. Saadan har det vaeret over hele Laos og er bestemt af regeringen, men det var nu meget rart saa men kunne komme hjem og blive klar til en ny dag :) Vores sidste dag paa vandet blev dog oedelagt af mig og min mave, puha, det er lidt op ad bakke!

Nu er vi saa ankommet til hovedstaden Vientienne, hvor vi tilbringer dagen i morgen inden vi tager flyet og smutter til Hanoi. Det bliver ogsaa speandende at se Vietnam, men Laos har vaeret rigtig positivt og menneskerne er bare venlige og hjaelpsomme. Man kan ikke gaa en tur ned ad gaden uden at faa smaa sjove og spoejse oplevelser hele tiden, gid jeg kunne skriv dem alle ned, men det gaar nok ikke (Branth har dem sikkert med :)).

Det bedste laotiske ord: Kap tjai lai lai (mange tak)