Saa er jeg kommet til Namibia og har fundet internet.
Det er et underligt land. Det bestaar naermest kun af oerken og man kan koere i flere timer uden at se hverken huse eller andre biler. Det kan godt blive lidt kedeligt at se paa det samme brune og gule landskab med smaa groenne men ikke videre koenne oerkenplanter. Her er ogsaa rigtig mange klamme biller og flyvende ting om aftenen. For et par dage siden da vi overnattede paa Fiddler's Creek floej an kaempe sort massiv bille direkte ind i mit oeje, som jeg ikke naede at lukke inden jeg saa den komme. Det resulterede i en stor ridse i oejet som gjorde saa ondt at jeg ikke kunne sove paa hoejre side den nat fordi det trykkede paa oejet og hele dagen efter blev mit oeje ved med at loebe i vand.
Vi er 20 ombord paa trucken - "It's NOT a bus, it's a TRUCK", det skal man altid huske da man ellers skylder chauffoeren Nick en drink (altsaa hvis man kommer til at sige bus) da der er mere presstige i at vaere truckdriver end busdriver hernede.
Truckens crew bestaar af tre maend: Mat (guide) fra Arizona og som har vaeret i Afrika i 3 aar for at koere som guide for ATC (Africa Travel Center), Mwai (kok) fra Kenya og Nick (chauffoer) ogsaa fra Kenya og tidligere professionel fodboldspiller fandt jeg ud af i gaar.
Vi oplever mange ting hver dag, saa her kommer et udpluk:
Vinsmagning, hike op af et bjerg (hvor jeg matte give op paa halvvejen da der var mindst 42 grader varmt og vi gik direkte i solen), kanotur ned af Orange River, Oerkenvandring med en rigtig Bushman som snakkede 14 forskellige sprog, deriblandt flere forskellige klik-sprog. Det lyder helt vildt naar han snakker klik-sprog som egentlig bare at gaar ud paa at slaa et bestemt klik med tungen samtidig med at man siger et ord, vi har vaeret oppe paa Dune 45 hvor vi havde raes nedad igen og i dag (naesten) saa vi en Oryx draebe en anden Oryx (de stoertste antiloper) i en dominans kamp. Vi blev dog ikke holdene til den tabene Oryx rent faktisk gav op og blev stanget til doede, men det var tydeligt hvor det hele var paa vej hen og hvem der ville tabe.
Som en overraskelsa stoppede trucken ved det bedste lille bageri ude i the middle of no-where. Vi havde faaet at vde i gaar at vi ikke skulle spise for meget morgenmad, men ikke hvorfor. Jeg koebte et kaempe stykke aebletaerte og en kaempe cookie-chokoladekiks ting og betalte KUN 23 rand for de to ting. Cookien har jeg gemt til dessert i aften, men kagestykket spiste jeg der og der smagte simpelthen himmelsk. Ejeren af bageriet hedder MacGregor til efternavn: Gaet hvem han er i familie med, jeg giver et hint: Moulin Rouge og Star Wars ;)
Nu sidder jeg i byen Swakopmund, en turistby, hvor vi skal vaere helt til paa mandag, hvilket betyder mange dage uden telt :D Det bliver dejligt ikke hele tiden at skulle saette det op og slaa det ned igen.
I aften skal vi paa restaurant alle sammen og det skal vi ogsaa i morgen, soendag har vi ikke booket noget som er tilfaeldet for nu og i morgen, men Mat siger at de fleste gange ender man alligevel med at spise sammen soendag aften ogsaa.
Internettet er saa daarligt her, saa billeder haaber jeg, jag kan faa ind naar jeg kommer til Vic Falls.