31-01-14 - 05-02-14: Det er nu ved at vaere et stykke tid siden vi var paa trekking i junglen, men det er svaert at skrive saa mange oplevelser ned paa en gang. Vi var ca. 15 afsted (11 danskere, 2 svenskere og 2 amerikanere). Med natbus koerte vi fra Bangkok til Mae Sot i det nordlige Thailand, taet paa graensen til Burma. Vi sov sidste del af natten ud hos en soed aeldre mand (Mr. T), som soergede for os med morgenmad og spaendende historier om junglen og de vilde elefanter. Den efterfoelgende dag gik turen mod junglen i Umphang og undervejs holdt vi ind paa et Thailandsk-burmesisk graensemarked, hvor vi saa graensen til Burma. Efter en 4,5 times laaaang tur i "half open pick up truck" op ad snoede bjergveje naede vi endelig til Um's (vores thailandske trekkingguide) traehytter, hvor vi overnattede. Dagen efter blev vi koert til junglen af Um og nogen andre thailanske guider som kun kunne et par engelske ord. De var virkelig soede og de havde simpelthen saadan en daarlig humor - man kunne ikke lade vaere med at grine af dem. I gummibaade blev vi sejlet (paa Mae Klong) et godt stykke ind i junglen af Um og hans folk. Det var en rigtig flot tur, og paa vejen naaede vi at se en flok aber oppe i traekronerne. Efter en god frokost, som bestod af ris pakket ind i bananblade samt kylling var det tid til en 4-timers lang trekkingtur ind i junglen til det campsite, hvor vi skulle overnatte i telte. Det var en haard tur, og den foerste time gik kun op ad. Vi kom til campsitet sidst paa eftermiddagen, som mest af alt lignede en primitiv dansk campingplads. Dagen efter tog Um os med ud til Tee Loi Su (Sydoestasiens stoerste vandfald), hvor vi kunne bade. Bo sprang i vandfaldet fra 8 meters hoejde. Paa vej ud til vandfaldet saa vi en kaempe edderkop! Om eftermiddagen skulle vi gaa videre igennem junglen til en lille landsby midt i junglen. Vi blev overraskede over hvor primitivt de levede. De havde ingen stroem, dyrene boede under deres huse, boernene havde intet legetoej og legede med skidt og skrald. Ikke desto mindre havde de dog en "7-eleven" som de havde aaben kun for at vi kunne koebe slik og oel. Dagen efter blev vi hentet tidligt om morgenen af en flok elefanter som skulle bringe os igennem den sidste del af junglen. Bo og jeg sad paa samme elefant, og det gik hurtigt op for os at vi havde faaet en meget trodsig og staedig elefant. Den gad naesten ikke gaa, og da Bo fik lov til at styre den, mens elefantpasseren gik ved siden af, gik elefanten helt amok. Pludselig begyndte den at gaa virkelig hurtigt (vi tror den forsoegte at slippe vaek fra elefantpasseren, som ikke var ret soed ved den), og paa et tidspunkt begyndte den at vente om for at forlade stien den gik paa. Jeg var mega bange og begyndte naesten at graede, mens Bo tog det stille og roligt og forsoegte at haenge fast paa elefanten. Til sidst fik elefantpasserne dog styr paa elefanten og vi kom ud af junglen i god behold. Paa turen moedte vi en masse soede mennesker, som vi hver aften hyggede med over oel og spil.