"1-2-4-Fun!"

Engelsk er ikke vietnamesernes stærkeste side, men alle er uttrolig soede og vil gerne i kontakt. Det er svaert med kommunikationen og ikke altid nemt at tyde kropssproget, men med ordbog og fagter faar vi alligevel købt mad og givet boernene besked om, at de ikke maa slaa hinanden.Det er et fantastisk bjergområde, vi bor i. Naar vi åbner doeren kigger vi ud paa de frodigste bjerge - plateauer af kaffeplantager. Hanen galer klokken 4.30, hundende goer klokken 5 og vi staar op med solen ved 6 tiden. Solen skinner varmt fra en næsten altid skyfri himmel fra tidlig morgen, og varmen bygger op i loebet af dagen indtil regn, af og til med torden, renser luften. Det er ikke altid til at vide, hvornår regnen kommer, og ofte maa vi loebe efter vasketøjet….

Boernene der gaar paa skolen er mellem 2-6 aar. De er nogle dejlige unger men også meget beskidte.. og indimellem er de nogle bisser… Lærernes måde at takle det paa er ved skæld ud og slag paa hænder og fødder - ofte med pinde! Vi prøver med kram.

De har gymnastiktime hver morgen, hvor der bliver brugt tamburin, klap og sang.. Det hele foregår meget stakatoagtigt og militaristisk.

Der er desværre ikke så mange handikappede boern som vi havde håbet på - pga. regnen i bjergene kan de ikke komme ned til skolen. Dog har vi været ude hos nogle familier med handikappede børn.. Så måske vi kan give hjemmebehandlinger og give forældrene nogle redskaber til at bruge i det daglige.

De "handikappede" børn vi har på skolen er : en mongolpige, en udviklingshæmmet, en pige med en abnorm stor tå, en dreng med tydeligt opereret hareskår og en mentalt tilbagestående dreng med sprogvanskeligheder. Vi håber der når at komme flere med fysiske handikaps inden vi rejser hjem…

Lærerne er utrolig søde.. ofte forstår vi ikke, hvad de siger.. og omvendt… men vi griner en masse.. De bruger os nogle gange som engelskundervisere i timerne med børnene.. Men det er ofte kun lærerne der får noget ud af det… og det virker som om det mest er for deres egen skyld og ikke børnenes de gør det.. Det oplever vi også i andre sammenhænge, at børnene kommer i anden række…

10. oktober:

Endelig kommet paa plads paa skolen vi skal vaaere paa resten af turen, og er klar til at skrive om vores oplevelser. En del start vanskeligheder og flyttet frem og tilbage. Sovet paa borde i koekken, nu paa borde i i eget rum i skolebygningen. Primitivt men ok, vores eget sted. Ikke altid vand til toilet, men i køkkenets vaskerum.

14. oktober:

Skolen blev i dag lukket kl. 11. Alle børn blev hentet.. Da Lærerinderne skulle til Bryllup og vi var blevet inviteret med. Der var mange mennesker, og vi sad meget tæt ved runde borde. Der var masser af mad der blev tilberedt på et gasblus på bordet. Resterne blev under middagen smidt på gulvet, både kyllingeben, kapsler, flasker, servietter tandstikker, frugtskræller mm. Kunne findes under bordene og mellem bordene.. Så man måtte skovle sig ud..

Under middagen var det umuligt at kommunikere sammen… ikke kun pga. sprogvanskeligheder men fordi et Live Band spillede rædsom vietnamesisk musik for fuld skrue… og de kunne bestemt ikke synge… de opfordrede også os til at gå op og synge.. Det takkede vi dog nej til.. Det skulle vi ikke nyde noget af..

Der var rigeligt brændevin som mændene i stor stil hældte indebords.. Kvinderne drak kun sodavand og blev ikke budt på brændevin.. Kun os danske piger forsøgte mændende ivrigt at drikke under bordet, " bottom up" sagde de hele tidn - vi holdt dog lidt igen.. Det var jo midt på dagen i middagsheden og vi var snotforkølede… og det var jo ikke ligefrem Fischermanns der blev serveret.. Bare sød hjemmebrændt snaps…

Som traditionen er blev der kun givet pengegaver.. Alt andet er ikke acceptabelt, da brudeparret skal bruge pengene til at starte deres eget liv sammen. Udover penge gav vi dog også et dansk postkort af København.

Bryllupsarrangementet tog ikke en gang to timer.. Så tog folk hver til sit.. Vi blev tilbudt et lift på Honda af fulde vietnamesiske fyrer.. En af dem friede oven i købet under bryllupsmiddagen til Lone.. ( men bare rolig jeg afslog pænt tilbuddet.. og er stadig single J ) Heldigvis blev vi reddet af en af lærerinderne der kørte os hjem på Honda.