Sucre, Potosí og Tupiza, uge 9 og 10, maaske??, blog: 9

What the farging farg!

Saa mange nye indtryk, paa saa kort tid! Man maa jo starte et sted - det bliver La Paz:

Lange soevnloese timer var lagt bag, da Mr.D himself ankommer til La Paz. KULTURCHOK FOR SYGT!! Aldrig har jeg oplevet noget saa beskidt, fattigt og kaotisk! ´´kom over det'' blev der sagt.. saa det gjorde jeg.

Alenetiden gik nu umiddelbart smertefrit, og mere kan jeg nu ikke komme ind paa det nejnej.

Torsdag d. 03. - the day, Sucre:

Drengene samler mig efter planen op i lufthavnen, fedt fedt fedt.. fest, farver og led druk var planlagt, pero no. Munddiarrè og aegte diarré plagede mat y mat, saa festen og farverne udeblev. Men selvfoelgelig med staerk tilbagevenden!

Fede dage i den smukke by klaedt i hvidt. Karnevalet havde mildt sagt ramt hele landet, og da slet ikke undtaget Sucre. Og som ´´Gringo´´ gaar man ikke toer gennem bolivias gader, fandt vi hurtigt ud af. I 5 dage blev vi angrebet af vandballoner fra alle sider, nogle gange med hele spande med vand, uanset hvor og hvornaar vi gik! Sjovt! (I starten hehe). … fuld fuld fuld, og videre til Potosi !

Verdens hoejest beliggende by! Det kunne maerkes paa lungerne, specielt paa to af os. Men saa trekkede vi op af et, bjerg maa det have vaeret.. men det var uendeligt, og det blev koldt da vi pludselig var hoejt oppe (og hertil kom torden og tunge skyer, saa vi gik ned igenst). Det var fedt fedt fedt! Og vi fik vendt vores lunger til hoejderne ja ja.

Vi lavede selv mad paa hostel i Potosi, hver aften = blaamuslinger = fraaderen. Mat y mat er oevede backpacker-kokke, og undertegnede goer det godt som toeffelhelten i koekkenet.

Spaendte og nervoese, dagen vi om noget havde frygtet havde oprendt - soelvminerne i Potosí, ogsaa kaldet djaevlens miner skulle opleves paa aller naermeste hold. Fully equiped begiver vi os, paa en gruppe af 15, op af et lille bjerg i udkanten af byen, og efter en lille koeretur staar vi der pludselig - foran aabningen til de miner der siden midten af 1500-tallet har likvideret hundredetusinde af haardtknoklende minearbejdere. Minerne er muligvis et af de faa steder i Sydamerika katolisismen ikke har vundet indtog, her eksisterer ingen vis og almaegtig Gud, kun djaevlen 'El Tío' og hans readselkarbinet. Det siges man kan hoere skrigene fra dybet, jordens indre, naar han elles gaar sulten paa jagt. Overalt i minen saa vi offringer til djaevlen, lama blod paa vaegene, cigaretter og sprut ved hans statuer. Samtlige minearbejdere drak en form for ethanol med smag (96% alc.) mens de ellers fiksede den naeste dynamit springladning - hver gang en miearbejder skulle slukke sin uslukkelig toerst, skulle han dog foerst slukke El Tio's, saa konstant saa vi at jorden blev vandet af disse ellers saa aedle draaber. Vild oplevelse, svaert at forklare med ord. For hvad pokker skal man taenke naar en lettere utrovaerdig gut staar med 3x spraengklar taendt dynamit i haanden og griner af vores blege ansigter? INSAAAAANE! CORAZON!

Direkte videre til Tupiza, Sydbolivia, (crazy busdrive, bolivianere er meget lave) and what a place! En lille charmerende Cowboyby. Saa i 25 - 30 grader, under en braendende sol, travede vi, Jesse James, Butch Cassidy and one of his sundance kids langsomt (hmm let's call him Clint), indforstaaet gennem byens stoevede gader - well howdy there cowboy!. I Tupiza tog vi paa den fedeste triathlon-heldagstur, den bestod af mountainbiking ned af et bjerg (fuuuck monkes bagbremse satte lige ud drift med 40 km/t paa vej ned af et bjerg (det tror jeg nok, det er jo Bolivia)), en tur i asfalten, op i igen - videre nu uden bremser! Efterfoelgende jeeptur ud I det smukke landskab med roede bjerge og jeg ved ikke hvad (billederne maa kun kunne sige det halve!). Vi sluttede dagen af on f***ing horseback!! Aegte cowboyfeeling! Beskrivelse findes ikke i ord, men kan maaske garderes med FEDT FEDT FEDT y Corazon!!! … I gaar blev sluttet af med en spirituel aften - med aarhusianske medicin studerende (der beskylder os for at vaere ignorante koebenhavnere der aldrig har forladt vores storsnuede rede - det skal siges vi aldrig har vaeret i Aarhus - shame on you parents)… Vi vil saa gerne til Tokyo, men vi vil ogsaa rigtig gerne til Aarhus, hvad skal det dog blive til!? En lettere slesk italianer med hang til blondiner, en hollandsk guy ved navn Guy - og vores efterhaanden gode ven hr. Fernet Branca (man maa jo taenke paa sin mavekat, aaaaarrrh marvekatten). Axel R og Slash deltog ogsaa denne berusede festivitas!

Av hoved, vask dit toej, tag og f*** af - for du er for grim til mig og din mor er med paa den vaerste! Toemmerharnzies for the win! I dag er det den 12/3, og den har staaet paa chill-out pool-besoeg hos soesterhotellet (laekkert!). og nu sidder vi her og gnubber computeren. En blog maatte opdateres; I morgen drager vi af sted mod Salar de Uyuni paa en 4-dages trekkingtur med en engelsk dude ved navn Kev, det er efterhaanden fjerde gang vi stoeder paa dette underfyndige og uforlignlige vaesen - saa vi vil forsvinde into the wild for en stund! Det bliver kaaaaanon man!

I dag vaad i roeven, i morgen pandekager til middag - hva' fars lille sure citrontrae!

Angrende-indetermineret-hva'-for-én-vej-skal-vi-vaelge-hilsen,

Mat y Mat y Daniel Andersen