På 3. dagen af vores rundrejse gik turen til Erawan National Park i nærheden af Kanchanaburi, hvor højdepunktet meget sigende er det 7-armede vandfald, Erawan Falls, hvoraf et af de 7 udspring efter sigende skulle ligne Erawan, den 3-hovede elefant i den hinduistiske mytologi. Vores guide startede dagen med at spørge, om Maj og mig var et par, da han synes, Maj så lidt maskulin ud i baggy pants og kasket, mens jeg var den mere tøsede, der er ved at vælte hver gang, jeg skal have min backpack på ryggen. Det fik vi dog hurtigt afkræftet, men jeg har siden gået og kaldt Maj "darling" for at drille guiden og de andre turgæster, så det har vi haft meget sjov med.

Efter den spøjse misforståelse begav vi os ind i regnskoven, hvor vi skulle hicke i flere timer på nogle meget ufarbare skovstier, over træstammer og klippesten for at nå toppen og dermed det 7. udspring. På vej op gjorde vi holdt ved de 5 andre udspring, på nær nr. 6, som var lidt for oversvømmet til, at vi kunne komme helt hen til udspringet. Alle vandfaldende var forskellige og supersmukke, svært at beskrive. Vi lægger dog billeder ind på facebook ved lejlighed, men Erawan Falls er ikke desto mindre noget, som skal oplevelse for, at man rigtig kan forstå, hvilken fantastisk dag vi havde. Det gjorde bestemt heller ikke noget, at vi fik lov at bade i 2 af de 7 pools ved foden af vandfaldende, nr. 7 og nr. 3. Ved udspring nr. syv stod vi bl.a. under vandfaldet og fik taget billeder, mens vandet fossede ned over os - eller det var der i hvert fald nogle af os der gjorde, ik Maj? Jeg havde nemlig givet hende karantæne inde på land, da hun stadig døjer lidt med betændelse i de sår, hun fik fra koralrevet på Koh Phangan. Det gjorde det heller ikke bedre, at der var en million piratfisk i poolen - mindst - eller i hvert fald nogle fisk, som syntes, det var sjovt at overraske os ved at nappe lidt kærlig i vores ben og fødder, hvilket gjorde, at vi alle sammen skreg i vilden sky, når det var vores tur til at få en fiskemund suget fast til os. På vej ned badede vi som sagt også i pool nr. 3, hvor jeg var lidt af en vovehals sammen med nogle af de andre, da vi prøvede kræfter med noget "rock sliding", dvs. vi brugte en af de glatte runde klipper til vandrutschebane lige ned i poolen for foden af vandfaldet. Det var lidt vildt, men en super god oplevelse (billeder følger på facebook). Vel nede ved udspring nummer to sad vi på bambusstænger og spiste lækker Thaipicnic med udsigt til et smukt vandfald inde i regnskoven. Ikke dårligt.

På vej hjem fra vores heldagsudflugt til Erawan Falls, som er det største vandfald, jeg nogensinde har oplevet, da det strækker sig over flere kilometer opad et bjerg, gjorde vi stop ved en kæmpe dæmning med fantastisk udsigt over River Kwai - lidt ala Hoover Dam i USA. Om aftenen var vi ude at spise Thaimad med gruppen på en hyggelig restaurant - hvilket vi faktisk gør hver aften. Lækker mad og drikke for ca. 8 Dkk. Det eneste man skal passe lidt på er graden af "spicy", som meget hurtigt kan gøre måltidet uspiseligt for "aliens", som vores guide kalder alle non-thaier. På vores restaurant reklamerede de da også med, at de kunne lave måltidet "low spicy" på perfekt Thaiengelsk, lidt ligesom det skilt, der var kommet op på hestene i Koh Phangan efter jeg havde været oppe at kravle lidt på dem: "Don't be climb" - igen perfekt Thai engelsk.

4. dagen af vores rundrejse startede med, at jeg var på toilettet med en KÆMPEfrø, hvilket jeg bestemt ikke var tilfreds med. Herefter skulle vi med "chicken bus" (thai standard) i ca. 4 timer fra Kanchanaburi til Ayuthaya, som er Thailands gamle kongeby - dvs., hovedstaden i Thailand inden Bangkok kom ind i billedet. Her havde vi ca. 4 timer på egen hånd, inden vi skulle videre til Chiang Mai, som ligger ca. 700km. nord for Bangkok. Maj og mig tog en tuk tuk rundt i byen til de vigtigste seværdigheder sammen med den tyske fyr og de to piger fra Wales. Den største attraktion i Ayuthaya er alle de gamle kongeruiner, som er spredt ud over byen. Vi så bl.a. det kongelige palads, inkl. en 15m. høj guldbuddha og Wat Phra Si Sanphet, som er Ayuthayas varetegn, og som tager form af 3 store spir/pagoder spredt mellem en masse andre gamle kongeruiner. Deudover besøgte vi også Wat Phra Mahathat, hvor hovedattraktionen er det gamle buddhahoved, som er vokset sammen med rødderne fra et kæmpe træ, hvilket er noget helt særligt i den buddhistiske tro.Endelig så vi også Wat Lokayasuttharam, hvor vi var så heldige at se to seværdigheder i én, hhv. en kæmpe liggende buddhastatue og den anden pæne thaier på denne tur, som vi også tog billeder af, hvilket han grinte meget af, mens Maj og mig sad og fjollede bagi vores songtaew køretøj. Inden vi kørte hjem til hotellet igen, fik vi også spottet en masse elefanter i typisk thai udstyr med parasoller og udsmykning mv. (billeder følger).

På 5. dagen ankom vi til Chiang Mai ved en 8-tiden om morgenen efter endnu en fantastisk nat uden søvn i de thailandske nattog. Dag 3 og 4 havde været helt suveræne, så vi turde næste ikke håbe på endnu en fantastisk dag, men det fik vi - udover alle grænser. Vi startede dagen med at tage ud til TIGER KINGDOM, hvor vi fik lov at kæle med, ligge på og tage billeder af nogle babyløver og 3 store tigre, hvilket var en kanon oplevelse. Sidste gang jeg var i Thailand fik Stefan og mig også taget billeder med en tiger i Phuket Zoo, men det var stadig en fortryllende oplevelse at være så tæt på dyrene, som ikke var lænket fast eller noget. Især de små løver var temmelig kildne, så de prøvede at snappe efter Maj og mig et par gange, når vi ikke aede dem hårdt nok. Vi har bl.a. taget et billede, hvor vi lader som om, vi bider tigeren i halen, hvilket ser meget underholdende ud (følger på facebook).

Efter at have fået en kold Cola, tog vi videre til Hill Top Temple, som er Chiang Mais mest kendte temple, og som ligger på toppen af byen, hvilket navnet også afslører. Det lyder måske lidt kedeligt at køre 40 minutter i zigzag op ad små bjergveje for at se "another bloody temple", men vi var super glade for, at vi tog med, da det er det smukkeste tempelområde, jeg nogensinde har set. Vildt mange flotte guldbuddha'er, tempelfacader, statuer mv. For at komme helt op til tempelområdet skulle man bestige 300trin, som på begge sider var omkranset af en drage/slange, som snoer sig hele vejen op ad skråningen. Det var det hele værd, da vi havde en super flot udsigt udover Chiang Mai, og da vi desuden fik lov at prøve forskellige buddhistiske traditioner på tempelområdet - efter vi var blevet i ført sarong. Fx skulle vi sidde ned og ryste et bæger med forskellige pinde i. Det nr. pind, som faldt ud, hørte sammen med en seddel, der fungere som en slags "fortune teller". Jeg fik nr. 7, hvilket også er et af mine lykketal, men min fortune var desværre ikke den mest optimistiske, men som vores guide pjattede med, så skulle man ikke tage det alt for alvorligt. Han havde mange gange fået at vide, at han ville blive gift, men han var stadig fri på markedet, hvis nogen var interesserede.Derudover var vi også inde ved en munk, hvor vi skulle knæle ned, mens han sprøjtede "helligt" vand ud over os og messede en velsignelse, som skulle bringe os held og lykke. Det samme skulle det "armbånd" (læs: snor), som vi fik af en anden munkeassistent i templet, og som vi ikke må tage af, før det engang selv falder af, da det ellers betyder "bad luck". Det skulle de da ikke have tænkt på at sige INDEN vi fik det på, for nu tør vi ikke taget det af, og så kan vi ellers få lov at gå rundt med en beskidt hvid snor i de næste par måneder. Vores guide synes også selv han var lidt sjov på denne tur. Fx siger han altid "20 bath for the story" til andre turister, hvis de står og lytter til, hvad han fortæller os, for at tage lidt gas på dem men også på thai'er, som ville sælge deres bedstemor, hvis de kunne få 10 bath for det. Derudover råber han til andre turister: "Move away aliens", når de står i vejen for vores gruppebilleder.

Vel hjemme ved hotellet igen var vi til møde med vores trekkingguide, som skulle lede os på en 3dages trekkingtur i regnskoven på dag 6, 7 og 8, som vi netop er kommet hjem fra. Efter trekkingmødet tog Simon - vores sædvanlige thaiguide - os med til et night market, hvor vi fik aftensmad i en food bazaar, hvilket jeg ikke var helt tryg ved, men vi overlevede og fik endda banan pandekager med chokolade igen. Mums. Herefter shoppede vi lidt rundt på markedet, inden vi skulle hjem og pakke til trekkingturen.

Regner med at lægge blog ind om trekkingturen i morgen, når vi har en fridag.