Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 40 :)
Så er det blevet søndag middag og jeg er igen landet I San Francisco. Men lad mig fortælle lidt om ugens forløb! Efter skole og en omgang tøjvask mandag, mødtes jeg med Malene ved Pier 33, hvor vi skulle hente billetter til vores tur til Alcatraz senere. Kl. 18 var vi klar til afgang mod et af USA tidligere bedst bevogtede fængsler, indtil det blev lukket i 1963 og man nu er komme og se hvor fangerne sad. Turen der ud tager kun 15 min og vi kunne sidde og nyde solnedgangen over Golden Gate, da vi havde bestilt en aften tur på øen og så virkede det også mere uhyggeligt at rende rundt i det gamle fængsel. Først kom vi på en kort rund tur ude omkring fængslet og der efter kommer man på en tur hvor man får udleveret høretelefoner og en lille radio, hvor man der efter bliver guidet rundt af båndet der køre mens tidligere fanger har indtalt deres version af hvordan det var at sidde i fængslet. Der er også flere optagelse på båndet når man går rundt mellem cellerne hvor man kan høre fangeren hamre på jernlågerne og jamre, det gav lidt kuldegysninger ned af nakke at høre det. Efter rundturen kom man automatisk ned forbi deres gaveshow og så kunne man gå ud og høre forskellige små foredrag, fx hørte vi en historie om en fange som flygtede fra Alcatraz men blev fanget da han drev i land over ved San Francisco og så lærte vi hvordan man kunne røve en bank :) Tilbage på fastland kl. 9.30 og så direkte hjem og i seng, jeg havde endnu en skoledag dagen efter og se frem til. Onsdag var vi en tur over Golden Gate, så prøvede jeg også at gå der ude og det var for engang skyld rigtig klart i vejret da jeg var der ude.
Torsdag kl. 3.15 mødtes vi begge trætte nede i receptionen på hotellet og bestilte en taxi ud til lufthavnen, en sort og ihvertfal ikke taxi lignende bil ankom kl. 3.30 og så kørte vi af sted og ankom kl. 4.00 hvor vi fik tjekket ind og igennem sikkerheds kontrol, derefter stod den på morgenmad og ellers bare vente til vi skulle med flyet kl. 6.12. Kl. 7.30 ca. landede vi i Las Vegas, Nevada og fandt en bus ud til vores hotel. Desværre kunne vi først tjekke ind efter middag og så var der et par timer der skulle slås ihjel, vi fik lov til at gå op til pool området hvor vi skulle kunne sidde og nyde solen lidt og læse de brochure vi havde medbragt. Vores hotel har et tårn på 108 etager, hvor der på toppen er 3 forlystelser i næste 300m's højde, en af dem køre folk 8 meter ud over afgrunden. Ellers kan man med sikkerheds sele hoppe ud fra tårnet og ellers falde hele vejen ned indtil man lander på 8 etages tag. Og nej jeg prøvede ikke noget af det, bare det at være oppe i tårnet og kunne kigge ned var nok for mig. I stue niveauet var der selvfølgelig kasino hvor der altid var mennesker, oppe på 2 sal lå der masser af butikker og forskellige restauranter og selvfølelig også en Mac Donalds hvor vi fik vores middags mad. Langt om længe blev kl. over middag og vi kunne få vores værelse, her fik vi langt en slagplan over hvad vi ellers skulle se i løbet af dagen. Ved en 15 tiden tog vi en bus til hovedgaden i Las Vegas, The Strip, hvor alle de kendte hoteller ligger, vores hotel lå for enden af The Strip. Vi tog en meget langsom bus til den anden ende af The Strip og så begyndte hotel kiggeriet, det var tilladt at rende ind og ud af alle hotellerne og hvert hotel havde sit eget tema så var der meget spændene at gå inden for at kigge, men hotellerne var kæmpe så man gik også en del når man kom inden for. Nr. 2 hotel vi kom til var Luxor, som er en 30 etager højt kasino som har form som en gigantisk pyramide, som bevogtes af en imponerende sfinks - større end originalen i Egypten. På toppen af pyramiden kastes lyd ud i himmelrummet, der skulle kunne ses op til 400 KM væk. Bagefter forsatte vi videre op af The Strip, kom forbi et hotel hvor hovedbygning var formet som en legetøjs borg, der skulle vidst også være et hotel for børn. Næste hotel hedder New York New York hvor en mindre udgave af frihedsgudinden står forrest og ellers ligger der farverige skyskraber bagved, der køre en udvendig rutsjebane rundt mellem bygningerne. På den anden ide af gaden ligger MGM hotel hvor en 14 m høj bronzeløve står uden foran og inden forpå kasinoet har de selvfølgelig et bur hvor 2 løver går rundt, bare lige for at have det ikke? :) Vider op af The Strip kom vi en tur forbi Paris hvor både Triumfbuen, Champs Elysées og et 140 m højt Eiffeltårn står. Til aftensmad står den på 400 g. steak i en iskold restaurant, jeg forstår slet ikke de tager hensyn med deres store forbrug af aircondition. Bagefter gik vi op forbi hotellet Mirage hvor en vulkan hver hele time sender 30 meter højt udbrud af ild og damp i luften. Derefter var der gratis show på hotel Treasure Island med en udendøres teaterscene med krigsskibe, kanonslag og eksplosioner mens letpåklædte piger danser. Og så fandt vi bussen hjem mod vores hotel igen hvor vi gik en tur op i tårnet og ellers på hovedet i seng da vi igen næste morgen skulle tidligt op.
For lørdag kl. 5.45 blev vi hentet med bus for at skulle et smut forbi Grand Canyon. Først kørte vi rundt til de forskellige hoteller og samlede folk op, hvor vi der efter kørte hen til et møde sted for alle busserne hvor vi fik information om turen, morgenmad og så gik turen der ud af. Vores første stop var Hoover Dam, en 221 m høj dæmning der blev bygget 1931-1935 for 60mio dollars, for at skabe en 185 m lang sø som nu fungere som rekreativt område og vandreservoir for San Diego og det sydlige Los Angeles. Kl. var blevet 11 og det var tid til noget morgenmad/middagsmad som bestod at burger fra Burger King. Bussen vi kørte i var en dobbelt dækker og Malene og jeg havde fået lov til at sidde øverst oppe på de forreste sæder fordi Simone var så dygtig at glemme sine køresygspille i San Fran og skulle bruge et sted at sidde for at kunne kigge lige ud. Kl. 14 nåede vi Grand Canyon, nogle fra bussen havde bestilt at skulle ind og se en film om stedet og andre skulle på helikopter tur over Grand Canyon, vi skulle ingen af delene og brugte tiden på at klemme noget gratis middagsmad ned. Endelig nåede vi helt til Canyon'en, og man fik valget mellem at gå 4 km mellem 2 udsigts punkter eller tage bussen, vi gik selvfølgelig så vi kunne få mest ud af naturen. Selvom det kun er en brøkdel af den 446 km lange Canyon, som er 30 km bred og 1,6 km dyb. Men den var jo helt fantastisk, det under mig på ingen måde det er et af verdens 7 vidunder! Men man har svært ved at tro sine egne øje når man ser ned i den dybe dal og det er meget svært at fange på billeder :) Efter 2 timer nåede vi til andet udsigts punkt og bussen blev fyldt, så havde vi ellers 5 timers kørsel foran os med et enkelt stop på Mac Donalds igen. Vi var ikke hjemme på hotellet før ved en 23 tiden da vi var de sidste der skulle sættes af og så gik vi på hovedet i seng og kunne få lov at sove de næste 11 timer uden nogen klokken der ringede.
Efter en okay morgenmad bestående at røræg, bacon, toast brød og pandekager, delte vi os op, Malene ville finde et outlet center for at shoppe og jeg hoppe i bikinien og lage mig 3 timer ved poolen, vejret var rigtig lækkert men ikke overvarmt, helt perfekt. Malene gjorde mig med selskab ved en 15 tiden og en time efter var vi tilbage på hotel værelset og gjorde os klar til at skulle ud og se de sidste kasinoer. Vi fandt en udendørs restaurant at spise på, hvor vi kunne se et springvand show over på den anden side af gaden, efter maden gik vi over og så showet som tilhøre hotellet Bellagio, hvor de har anlagt en sø der har kostet 200 mio kr. Hver halve time køre lysprojektører og 18 effektive vandkanoner som danser til rytmen af klassiske sange. Vores sidste stop var hotellet The Venetian, som har prøvet at skabe stemningen fra Venedig hvor Gondolerne sejler rundt under en anlagt bro over til hotellet. Da vi kom tilbage på hotellet kom de fine kjoler på og vi tog op i toppen af vores hotel for at få en drink hvor vi bagefter gik ned og så på folk spillede på de forskellige spillemaskiner, der var ikke rigtig nogle regler skrevet ned nogen steder så jeg nøjes med at kigge.
Søndag skulle vi med bus kl. 8 og tog flyet tilbage til San Francisco kl. 10.30 og så slappede jeg ellers af resten af søndagen.
Knus fra Simone
- comments