D. 25.10.09
Saa snart vi vaagnede hoppede vi i bikinierne, pakkede strandtasken, og var klar til vores foerste dag paa stranden. Vi skulle bare lige naa at have morgenmad foerst. Mens vi sad of spiste, kom tunge sorte skyer ind fra bjergene, og saa stod det ned. Noget skuffede satte vi os ind paa en netcafe og ventede paa at regnen skulle stopppe. Heldigvis klarede det op, og vi skyndte os straks derned. Vandet var varmt og stolene bloede, det var skoent endelig at se noget vand. Efter en halv time i solen med faktor 15 lignede Signe en Krebs. Om aftenen oplevede vi Patong by Night hvilket var lidt af en oplevelse. Gaden var fyldt med lady-boys, Drag-queens, strippere og sextilbud i alle afskykninger. Billederne taler for sig selv. Noget overvaeldede satte vi os ind og fik en oel paa den mest normale bare vi kunne finde. Sjov og hyggelig aften.

D.26.10.09
Sa skulle Litsa og Therese paa 'Immigration-office'... med toemmermaend. 3 Timer senere og 2000 Batt (300 kr) fattigere, stod vi tilbage i Patong med et visum gaeldende til d. 12 november i haanden. Den venlige mand fra Immigration-office, havde meget diskret forkalret os, at vi er noedt til at opholde os i landet ulovligt i to dage, da vi foerst har billet til Australien d. 14. november. Det koster os 500 Batt som vi skal betale i lufthavnen. Dvs. at hvis vi bliver involveret i noget ulovligt, eller kommer til skade i de to dage, er vi paa roeven. Hans sidste kommentar var: "So You are basically safe when you are at the airport!"
I Mellemtiden paa Patong Beach: Signe havde faaet slaebt sin toemmermaendsramte krop fra hotelsengen til en strandstol, hvor hun noed solen og vandet i fulde drag. Litsa og Therese fandt hende i snak med nogle af de lokale (naar der ikke er andre maa man jo snakke med dem der er). Da stranden pludselig blev indtaget af en masse store gravkoer (?!), maatte vi flytte os og kaste os over noget serioes shopping i stedet.

27.10.09
Tidligt tidligt stod vi op og tog en minibus til Kho Samui, turen gik godt, bortset fra at vi sad med nogle pisse irriterende og hoejlydte israelere. Turen tog hele dagen. Vi fandt en dejlig Bungalow lige ved Lamai Beach, og hoppede direkte i vandet til en laekker aftendukkert. Vi fik daarlig aftensmad paa hotellet, og gik ned langs stranden og fik en rigtig dyr og laekker dessert bagefter. Det var et rigtig romantisk sted: Vi sad og kiggede ud over vandet hvor fyrevaerkeriet straalede paa den stjernefyldte himmel til lyden af kaerlighedsballader i baggrunden. Vi var alle isaer Signe, meget overvaeldede.

D. 28.10.09
Formiddagen blev brugt paa Boogiesurfing ved Chaweng Beach. Det var Litsa og Signes foerste gang og de synes det var mega fedt. Da vi sad og drak eftermiddagskaffe, stod Adam og Leest pludselig ved siden af os! Vi anede ikke at de stadig var paa oen, og blev endnu engang overraskede over hvor lille verden er. Vi aftalte at moedes til aftensmad senere. I mellemtiden tog vi ud for at se 'Na Muang Falls'. Vi endte med en dukkert i vandfaldspoolen mens det styrtregnede. Trods Signes frygt for krokkediller kom vi alle i og havde en fed oplevelse.
Om aftenen spiste vi alle paa en hyggelig restaurant, og bestilte billet til Kho Pha Ngang den naeste dag. Vi havde en hyggelig aften og det var dejligt at snakke med nogle hjemmefra igen.

D. 29.10.09
Naeste morgen tog vi faergen til Kho Pha Ngang. Det var ikke kun de hoeje boelger der bidrog til kvalmen, men ogsaa de par oel vi havde faaet paa vikingebaren i chaweng aftenen foer. Da vi ankom laerte Adam og Leest os 'COLAMOEDET!' (hver gang man ankommer til et nyt sted SKAL man saette sig og faa en cola og finde ud af hvor man skal bo, i stedet for at tage et tilfaeldigt tilbud fra udbyderne paa havnen eller lonely planet.) Mens Leest og Litsa gik paa jagt efter et sted og sove satte Signe Therese og Adam sig med baggagen og fik en Pizza. Vi fandt et godt og rimelig billigt sted (alting er dyere pga fullmoon) med pool og strand. Vi badede mens solen gik ned og var rimelig tilfredse med tilvaerelsen. Aftenen stod paa poolparty hvor Leest laerte Litsa og Therese at lave baglaens og forlaens salto ned i poolen. Det var vidst vores alles foerste RIGTIGE poolparty, og vi noed at sidde i poolen og drikke en kold oel (der var barstole I poolen).

D.30.10.09
Da vejret ikke ligefrem indboed til strand, fik vi en oliemassage. Det var med blandede foelelser vi tog derfra: Litsa, Therese og Signe havde nydt det (som saedvanelig) Adam havde mere ondt i kroppen end da han kom derhen og Leest blev kaldt monkeyboy! Om aftenen slappede vi af, og fik en oel. Vores begejstring for bungalowsene forsvandt en smule da vi opdagede at der var poolparty hver aften og vores bungalow delte vaek med hoejtalerne, saa sengene rystede i takt med bassen.

D.31.10.09
Vejret var fantastisk og det skulle udnyttes, saa vi lejede hver en scooter og saa koerte vi alle fem afsted. Efter at have fundet et sted og spise morgenmad, blev vi enige om at finde en strand. Mens vi Koerte opdagede vi et skilt som foerte til et vandfald, saa det skulle da lige ses paa vejen. Det var maaske lidt overvurderet at kalde den soergelig smule vand for et vandfald, men okay. Vi koerte videre og efter at have drejet ned af en lille grusvej fandt vi tilfaeldigvis 'Paradis': En lang oede hvid sandstrand liggende i en bugt med palmer saa langt oejet raekker, kokosnoedder der ligger i strandkanten, og fuldstaendig klart vand i alle blaa nuancer. Det var (som Therese sagde) som om nogen havde haengt et kaempe postkort op foran os. Vi pakerede scooterne og noed en dag vaek fra alting. Foerst da solen var ved at gaa ned koerte vi tilbage med scooterne. Selvfoelgelig skulle scooter-udlejeren lige snyde os for 2200 Batt ved at paastaa at vi havde lavet en skramme vi ikke havde. Typisk!
Om aftenen tog vi ned for at se fullmoonstranden saa vi vidste hvad vi havde i vente...

D.01.10.09
Vi noed poolen og hyggede os med at genopfriske Leest's hukommelse fra aftenen foer. Resten af dagen stod paa shopping (mest for Thereses vedkommende) Om aftenen laerte Signe og Therese Adam, Leest og Litsa at spise Sushi, og bagefter gik vi piger ned og fik en laekker fodbehandling

Desvaerre skulle Therese erfare hvad Kho Pha Ngang ogsaa er berygtet for. Paa vej tilbage fra seven eleven, kom to lokale drenge paa en scooter op paa siden af hende. De vaeltede hende og tog hendes taske med pas, kreditkort, mobil osv. Og vaerst af alt USB-stikket med alle vores billeder fra Nepal Sydlaos og Bangkok. Saa nyd de billeder vi heldigvis allerede har lagt ud. Det var en voldsom oplevelse for mig, men der sketet heldigvis ikke mere og jeg har det godt med hjaelp fra de fire andre.

D.02.11.09

For Therese og Litsas vedkommende forsvandt dagtimerne, med at indberettet tyveriet til politi forsikring ambassader mv. Saa det var noget udmattede de tog afsted til fullmoon om aftenen. Heldigvis steg humoeret allerede da vi skulle koebe udstyr til fullmoon (T-shirts og UV-maling) Vi kom ned Paa stranden til et syn som var mere end man kunne forestille sig: der var proppet med omkring 10.000 msk eller mere, musikken spillede fra Kaempehoejtalere, Thaiere med ildfakler som lavede de vildeste triks, sjippetorv med ild, fyrevaerkeri, rutchebaner, neontatovoere og buckets i lange baner. Foerst da vi havde malet os med neonlys (Therese med ordene "I Lost my passport" op ad benet) begyndte vi at foele os som en del af maengden. Det var en af de vildetste fester vi nogensinde har vaeret med til. Intet kunne stoppe maengden, alle var kommet for fullmoon. Selv i da stroemmen gik, regnen stod ned eller da solen stod op. Festen var stadig den samme, og stranden lige saa overfyldt kl 8 om morgenen, det var noget af en oplevelse.

D.03.11.09

Omkrin kl 12.45 blev Therese og Litsa enige om, at nu gad de ikke vaere paa Kho Pha Ngang laengere, da der igen i aften var poolparty. Saa de gik ind og forhoerte sig om hvornaar vi kunne tage en faerge videre til Kho Tao. Kl 12.46 blev de andre vaekket og 10 min senere stod alle 5 klar og alle rygsaekke var pakket. Den sidste faerge sejlede kl 14. Vi tog en Tuk Tuk til havnen hvor vi fik afvide at faergen ikke sejlede pga hoeje boelger... COLAMOEDE! Signe havde ikke sagt et ord hele morgenen pga verdens vaerste toemmermaend, saa alle var enige om, at hun i hvert falde ikke skulle ud og lede efter et sted at sove. Adam og Therese meldte sig frivilligt til at have sympatitoemmermaend sammen med hende. Uden nogen diskussion blev Leest og Litsa sendt afsted igen for at finde en Bungalow for en nat. Det var de jo saa gode til sidst. En time senere kom de tilbage og havde fundet Bungalows som laa lige paa stranen. Der var haengekoejer i palmerne og vi piger fik et helt lyseroedt vaerelse med sminkebord (ikke at vi skulle bruge det til noget, men alligevel) - det kunne ikke vare bedre. Signe og Litsa noed haengekoejerne, mens Therese var paa nettet for at faa styr paa sit liv (pas mv.) Pludselig begyndte det at regne. Regnen fortsatte hele nattet, og det var svaert at sove pga storm, lyn og torden. Vi vaagnene mange gange i loebet af nattet og var bange for at vores lille lyseroede hus ville brase sammen.

D.04.11.09

Naetse morgen fandt vi ud af, at faergen alligevel ikke sejlede pga vejret. Adam, Leest og Litsa tog til havnen for at undersoege mulighederne for at komme fra Kho Pha Ngang. Imens pakkede Therese og Signe vaerelset sammen, og pludselig fik de en sms fra Litsa: 'UD NU HENTER JER I TUK". Et koent syn moedte Litsa: Therese loebende med fuld oppakning og en Thai'er efter sig (han troede ikke vi havde afleveret noeglen) og Signe med sin egen store rygsaek paa ryggen, og Litsas store rygsaek foran. Litsa fortalte at det ikke var muligt at komme til Kho Tao, men at der gik en faerge og bus til Krabi inden laenge. Det viste sig dog at der var andre end os der havde faaet den ide da det var den eneste maade man kunne komme fra Kho Pha Ngang. Vi maatte derfor vente flere timer for at komme med faergen, saa alt stresset havde vaeret fuldstaendig unoedventig. Resten af dagen gik med en laengere sejltur til kysten hvorefter vi tog bussen til Krabi (som viste sig ikke at vaere en oe som vi havde troet). Vi fandt en billig bungalow paa Ao Nang Beach og spiste herefter for sidste gang aftensmad med Adam og Leest. de skulle til Kho Phi Phi dagen efter, og vi ville lige have et par dage i Krabi.

D.05.11.09

Therese og Litsa havde sat vaekkeuret tidligt da de skulle have lavet pas og visum til Therese. Faergen sejlede foerst 10.30 og det danske konsulat lukkede allerede kl 13 hvilket betoed at de ikke kunne naa det. Det samme galdt busserne. Efter at havde koert rundt til samtlige havne endte de med at saette sig ind i en taxa og koert hele vejen til Phuket. Det tog tre lange timer. Efter lidt problemer med at finde det danske konsulat, blev de hentet paa scooter af en svensktalende aeldre venlig herre. Therese var meget mistroisk i starten, men efter at have spurgt ham flere gange om han virkelig var fra konsulatet satte hun sig op paa scooteren. Vi koerte ind i et lukket fint kvarter. Det foerste der slog os var vejskiltene: 'Pas paa legende boern, 'Pas paa hundende', hvilket man ellers ikke ser i Thailand. Vi koerte ind i en hyggelig gaardhave med et hyggeligt lille hus. Det viste sig at konsulatet var Kenneth Carlssons hjem. Han tog det hele meget stille og roligt (saa roligt som kun bedsteforaeldre kan) og fik to paniske piger helt ned paa jorden igen. Mens Therese udfyldte papire, opdagede Litsa at vi ikke havde nok penge med. Kenneth spurgte om Litsa kunne koere knallert, og da hun efterhaanden havde proevet det et par gange sprang hun op med Mastercard og VIP kort i haanden og koerte ud for at finde en ATM (man skal vise VIP kort for overhoevdet at komme ind i omraadet. Hun vendte tilbage uden nogle skader paa hverken scooter eller hende selv - heldigvis. Vi tog derfra ved 13-tiden med et noedpas i haanden - Saadan! Derefter gik turen til immigrationoffice hvor Therese endnu engang fik lavet Thailandsk visum. I samme ombaering tog vi paa hospitalet for at faa tjekket Thereses oere som de sidste par dage havde gjort rigtig ondt. Det viste sig at hun havde faaet 'Swimmers ear" (betaendelse i oeregangen). Klokken naaede at blive naesten halv fem inden vi sprang paa bussen tilbage til Krabi. Tilfaeldigvis var den lige koert, og vi naaede at hoppe paa den ude paa vejen. I mellemtiden havde Signe en Signe-dag hjemme i Ao nang, som stod paa stranden, internet, cafebesoeg og selvfoelgelige 'Pigen der legede med ilden' som lige for tiden fanger hende virkelig meget.

D.06.10.09

I dag skulle vi paa stranden. Det var vejrguderne desvaerre bare ikke helt enige med os i. I stedet bestilte vi Thai-cooking-class til kl 14.00. Det var det lige vejr til og det var noget vi alle havde glaedet os til laenge. Vi blev koert lidt udenfor Krabi hvor en lille energisk Thai-dame boed os velkommen. Saa fik vi ellers lov til at vaelge 5 retter vaerd vi ville laere at lave. Vi blevb praesenteret for nogle af de groentsager og kryderier man anvender i Thaikoekkenet, det var rigtig spaendene at hoere om. Saa fik vi alle et forklaede, et skaerebraet og en kniv, og saa var det ellers bare at komme igang. I loebet af ca 4 timer havde vi laert at lave: Springrolls, Fried Rice, Tom Young Gong, Coconutsoup, Seafoodsalad, Panang, Red curry with chicken, Chicken with cashewnuts/ginger

og mango with sticky rice. Vi var alle meget maette og tilfredse med os selv. Signe havde saa ondt i maven til sidst at hun mente det var vaerre end juleaften. Vi var kun os tre om den lille hyggelig og meget entusiastiske Thaikok, og det gjorde bare oplevevlsen endnu mere speciel og fantastisk. Til sidst fik vi hver udleveret et diplom, hvorpaa der staar at nu kan vi lave god Thaimad... Glaed jer!

D.07.11.09

Kl. 7.00 ringede vaekkeuret i vores lille bungalow i Krabi. Vi blev sammen med en gruppe koert til Tiger Cave Temple, lidt uden for Krabi. Vejen op til temlet var lang - 1237 trin for at vaere hel noejagtig. Det virker masske ikke af mange men her i Thailand er trappetrin ikke som vi kender dem i DK. Sveden drev af os da vi langt om laenge naaede toppen. I bedste Adventure-stil havde Therese taget kiks med til turen, saa der ikke var nogen der skulle gaa sukkerkolde. Templet var meget paent, men det smukkeste var naesten at kigge ud over Krabi og kysten. Man skulle maaske tro at vi alle var blondiner inden i. For da vi endelig kom derop og hev kameraerne frem, var der ingen af os der havde stroem paa. Vi fik dog taget lidt billeder med Signes mobil og blev enige om at investere i et engangskamera naar vi kom ned igen.

Selvom man plejer at sige at det tager halvt saa lang tid at gaa ned var det lige omvendt i vores tilfaelde. Paa vej derop havde Signe overvundet sin hoejdeskraek, men da vi begyndte at bevaege os ned ad, gik det op for hende at hun var noedt til at se ned ad bjerget, hvilket hun havde undgaaet op ad. Hun gik derfor baglaens hele vejen, med et meget koncentreret og lidt naervoest blik i oejnene. Kameraet blev koebt og saa skulle vi ud og se vandfald. Vi vidste ikke at vi ogsaa skulle se vandfald, saa det var en laekker bonus. Vi noed udsigten og lyden af vandet der bragede ned. Paa turen ned saa vi en rigtig smuk, men giftig slange - vores guide var meget dyreglad og vi laerte meget af ham trods hans evige hash-taage. Bagefter spiste vi frokost et rigtig hyggeligt sted og saa gik turen til emerald pool, som er en naturlig skabt pool midt i junglen. Vandet er krystalblaat og det var helt fantastisk at svoemme rundt derude. Det sidste stop var Hot springs - Nooeej hvor var det laekkert. Forestil jer at naturen har lavet 5 store badekar ud af klippesten og fyldt dem med 35-40 graders varmt vand og placeret dem midt ude i paradis. Paa hjemturen Faldt vi i snak om Tsunamien med guiden, han fortalte hvordan han havde oplevet det: Han havde staaet paa stranden og set vandet traekke sig tilbage, og fiskene ligge og spraelle hvor der foer havde vaeret vand. Han stod som lammet indtil nogle af hans venner hentede ham i bilen og saa gik det staerkt med at komme vaek, han fortalte at alt hvad han ejede var vaek - Fantastisk tur og underholdende guide.