Kaere alle dejlige mennesker!

Saa fik vi endelig internettet til at fungerer, for som saa mange andre ting her i Nepal, er taaldmodighed en dyd. Foelgende er uddrag af vores dagbog som vi har skrevet loebende:

Soendag d. 13.09.09

Det hele startede soendag d. 13 september, da vi efter en efter en meget taarevaedet afsked paa banegaarden i aarhus drog ud paa eventyr. I kastrup lufthavn kom mormor Bente og Siggi og sagde farvel. Indtil videre er elt check in med videre gaaet godt, og vi sidder nu i London Heathrow og er to meget stolte og voksne piger. Allerede i Kastrup fik vi vores foerste foerste foredrag af en meget bekymret engelsk dame om hvor meget vi skulle passe paa, hun var saa bekymret at vi selv blev helt nervoese. Heldigvis gaar det stadig helt fantastisk, og nu kan vi se frem til 10 lange timer i flyet, hvor vi haaber der er film og andet godt.

Mandag d. 14.09.09

Da vi lander i Delhi tidligt naeste morgen og traeder ud aflufthavnen, gaar vi et kaos af taxaer og mennesker i moede, velkommen til et U-land! Med vores lille taxabon i haanden (turister betaler forud her for ikke at blive snydt) leder vi forvirret efter en taxa, indtil vi opdager at den koe af gamle skodbiler (uden taxamaerker) rent faktisk er taxakoeen. Mens vi koerer igennem slum og indisk trafik, ryger taxachafoeren noget der lugter meget specielt. Da vi ser hans ilroede oejne kan vi godt laegge to og to sammen. Under hele turen holder Therese et godt greb i Litsa som kompensation for den manglene sele. Vi opdager hurtigt at indisk traffik er ligesom et computerspil, og vi er glad for at vi ikke skal koere saa langt - troede vi! Da taxachafooeren fortaeller, at han ikke kan finde addressen paa vores bestilte hotel, bliver vi sat af ved et travelagency. Det viser sig at kilroy har f***ed up og glemt at betale penge til hotellet. Efter at have ringet til samtlige hoteller i lonely planet, og vi finder ud af, at alt er booket, faar manden paa bureauet solgt os en guidet tur til Agra 250 km vaek. Hvad kunne vi goere? saa vi sagde ja! - der roeg budgettet. Vi fik afvide at koereturen ville vare ca 4 timer og 8 timer efter, i bil uden A/C var vi fremme uden at have faaet hverken mad eller drikke. Om aftene koerte chaffoeren os hen til en laekker lokal restaurant vi fik noget godt at spise, og fik ogsaa lige troesteshoppet lidt.

Tirsdag d. 15.09.09

Naeste dag gik turen til Taj Mahal, men da der var VIP besoeg i templet skulle vi have tiden til at gaa. Vi koerte til Agra fort som vi helt aerligt ikke ved saerlig meget om, men det var rigtig paent og vi var i fred for trafikken. Endelig ankom vi til Taj Mahal ,hvor vi saa de foerste turister. Efter ufatteligt mange timer i slummen, var det helt fantastisk at se nogle af vores "slags". Taj Mahal var en fantastisk oplevelse, (bortset fra at Litsa traadte i noget braek) og gennem vores tur naaede vi os at hoere en hel del om historien bag. Saa gik turen tilbage til Delhi som var mindst lige saa slem som turen ud.Det var et par meget overtraette piger der smed sig paa hotelvaerelset, med en pakke kiks, en is, og en banan til aftensmad (pris 4 danske kroner i alt)

Onsdag d. 16.09.09

Faa timer efter skulle vi op igen, og med flyet til Kathmandu. Vi troede vi var i god tid, men da vi kom til ulfthavnen kunne vi ikke se flyet paa skaermen, og vi fik afvide, at de havde boarded flyet, og at vi nok ikke kunne naa det. Vi tonsede alt hvad vi kunne gennem Delhi lufthavn, mens folk i lufthavnen stod og heppede paa os. Efter saaden ca 1000 tjek af tasker, pas, billetter, kroppe osv kom vi ned til gaten som var tom!!!! Var Flyet floejet!?!?!? det foerste menneske vi saa kastede vi billetten op i hovedet paa. Det viste sig at der var 1,5 timertil boarding, saa vi fik blodtrykket ned og satte og os og ventede - Og nej det var ikke sjovt paa det tidspunkt! Flyet til Kathmandu var udover alt forventning, men baade bollywood og hollywood film.

Indien kort og godt:

Vores indtryk af Indien er noget blandet. Det foerste man bider maerke i, er alle de forskellige lugte: Karry, roegelse, kloak, sved og bilos. Det er et facsinerende folk, og det er utroligt hvad er menneske kan klare uden maskiner. Der er f.eks. ikke noget en cykel eller et hoved ikke kan transporterer. Alr lige fra madrasser, koeleskabe, mursten osv, til hoens og andet koed. Trafikken bestaar ikke kun af biler og tuktuker men ligesaavel af koeer, kameler, elefanter, aesler og aber. Det er utroligt at koere igennem en by hvor folk lever paa fortorve og i groeftekanten.

D. 16.09.09

Vi forelskede os med et da vi ankom til Nepal. Folket er hjaelpsomme og venlige, og vi fik en brag velkomst paa geprochent dansk. Vi kom til et fantastisk hotel til 10 USD per nat, og mange andre backbackere. Her moedte vi to franske piger, Sandra og Sophie, som vi aftalte at trecke med, en af de kommende dage. Vi skulle dog lige igennem to sygedage (Damn you Asian food), og saa gik turen med lokalbus til Langtangomraadet nord for Kathmandu.

D. 18.09.09

Mor, Anni, du havde aldrig klaret det!!!! En lille bus proppet med ca 50 mennesker, geder og kyllinger baade inde i bussen, og oppe paa taget. Derudover alt hvad hjertet begaerer fra Kathmandu saa landsbyerne igen kunne faa fyldt deres depoter. Smaa spaedboern, syge kvinder der braekkede sig ud af ruden, nepalesisk musik, masser af kunstige blomster i foruden og fire blege turister, der syntes de skulle proeve at vaere lokale - fuldstaendig i chok over hvad de havde begivet sig ud i. Bjergkoerslen var saa godt som doedskoersel, og efter 8,5 timer med hjertet i halsen (saerligt Thereses) var vi endelig fremme.

D. 19.09.09

Naeste morgen kl. 6 stod vi klar med vores trekking-sko og rygsaekke (ja vi klarede det uden porter) intetanende om hvad vi havde begivet os ud i. Hold kaeft hvor var det haardt og hold kaeft hvor var det smukt!! Indtil videre er vi oppe i 2420 meters hoejde og sidder nu og slapper af i campen og er meget stolte.

Om aftenen blev der taendt op i pejsen og alle trekkere, guides og familien som ejede tehuset, samlede sig om kaminen. Ud over os 4 var der en hel gruppe ukrainer, der festligt delte ud af deres medbragte ukrainske vodka med ordene #Good for the throat and the mind!' Det lyder maaske ikke saa underligt, men at slaebe vodka op i de bjerge, er ikke bare desperat, men fuldstaendig sindsyygt, men vi tog glaedeligt imod. Efterfoelgende sang alle en sang fra deres land og der blev lavet musikinstrumenter af flasker og bestik. Der sad vi, to danskere med falske stemmer og sang; hjulene paa bussen for hele forsamlingen. senere blev der budt op til dans paa bedste nepalesisk maner, mens folk sang og spillede, og pludselig var trekken hvert et skridt vaerd.