Efter at have hørt så mange gode ting om Dalat besluttede jeg mig for at tage der til. Og det er jeg rigtig glad for! Det var en skøn skøn by lidt oppe i bjergene som havde små smalle veje og hyggelige fransk-prægede huse. Der var også en kæmpe sø, hvor man kunne leje svanepedalbåde og sejle rundt - vildt skægt og en god måde at se tingene omkring søen på.
Ikke nok med at byen var helt fantastisk var det også det skønneste (og skørestes) guesthouse jeg boede på. Når man ankom blev man budt velkommen med bananer, the og "mama" sang en sang. Til aften var der "familie middag" hvor der blevet laver utallige vietnamesiske retter og så kunne man bare tage hvad man ville have - SÅ lækkert!
Guesthouset havde en canyoning tur hvor jeg i den grad fik overskredet alle mine grænser. Jeg rapellede ned af to klipper og skulle hoppe den sidste meter for at lande i en flod. Jeg rutchede ned af to "små" vandfald. Rapellede ned af et 35 meter vandfald hvor man skulle hoppe (give slip på rebet) de sidste 4 meter og lande i søen under vandfaldet. Til sidste skulle man lige hoppe ud fra en 7 meter høj klippe! Jeg kan stadig knap forstå at jeg rent faktisk gjorde det - det var så vanvittigt. Jeg er glad for at jeg gjorde det og jeg er stolt over mig selv at jeg turde, men må ærligt indrømme at jeg var ved at give op en gang eller to undervejs.