Nan er den "store" by som ligger 3 timer fra hospitalet. Jeg var paa tur sammen med nogle af mine venner fra hospitalet og de viste byen frem.

Fredag brugte vi paa at koere til Nan samt besoege deres familier. Alle vil gerne vise mig frem / ses sammen med mig i deres lokalsamfund.

Loerdag var vi rigtig turister. Vi besoegte 3 templer, et af dem var et forrest tempel, som sigger ude i skoven hvor man mener der er bedre ro og mulighed for dybere meditation. Et andet var Wat Pumin som er det aelste tempel i Nan og har kalkmalerier inden i. Blandt andet et billede af en mand som visker i en kvindes oere. Det siges at han visker "jeg elsker dig' og dette billede er blevet et kendetegn for Nan. Vi var inde at se Nan national muserum - det var faktisk ret spaendende at se toejet til de forskellige stammer og hvordan provincen har udviklet sig gennem tiden. Vi var ogsaa ude med en turist tram rundt i byen. Det var en sjov oplevelse, men jeg fik ikke meget ud af det, for guiden talte kun thai. Om aftenen var vi paa walking-street for at spise aftensmad og det er en helt fantastisk stemning. Der var folk som spillede musik og sang hele vejen op langs gaden - noget meget bedre end andet. Man kunne koebe mad, toej, smykker, ting til haaret, ja der er naesten ikke det man ikke kunne koebe.

Soendag var vi ude og se et kunstmuserum / gallari hvor der blandt andet var udstillet billeder af Wat Pumin. Kunst i Thailand (eller i hvert fald i Nan) er vildt maerkelig saa det var ret sjovt at se kunstnerens vaerker. Paa vejen tilbage til hospitalet koerte vi forbi Tha Wang Pha for at se boat race. De oevede sig inden boat race festivallen den 6-7 september.