Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en 13 timers togtur, stod vi igen og for sidste gang i Bangkok d. 16. Vi skulle flyve til Ho Chi Minh City, Vietnam om aftenen samme dag, så vi gik bare rundt og hyggede os. Det var lidt vemodigt at sige farvel til gruppen, nu hvor vi har tilbragt så meget tid sammen med dem.
Vi stod midt i Vietnams utrolig hektiske hovedstad hen ad aftenen, hvor det let lykkedes os at finde et hotel. Herfra fandt vi noget aftensmad og nødt den fantastiske stemning i byen, hvor der er fuld af liv :)
Næste dag var vi på sightseeing på egen hånd gennem byen, det har 7 millioner motorcykler, der alle dytter. Vi så både et meget spændende krigsmuseum, et mindre spændende bymuseum, et tempel og en fantastisk udsigt over hele Ho Chi Minh fra 48. etage - meget flot oplevelse!
Den efterfølgende formiddag stod på afslapning, da vi ikke havde noget at nå. Først kl. 13 skulle vi nemlig på en halvdagstur til Chu Ci. Her var det muligt at se dele af de tunler, som vietnameserne lavede under krigen, samt diverse fælder. I alt er der 250 km og vi fik lov til at prøve at kravle 100 m i en tunnel, der var meget smal. Derudover havde vi en guide der kunne fortælle en masse og på vejen så vi også en lille 'fabrik', hvor ofre for Agent Orange og handicappede lavede håndlavede tallerkener, skåle, billeder mm.
Morgenen efter skulle vi med en bus til byen Mui Ne ved vandet, der afgik kl. 8. Vi blev noget overraskede, da vi så vores bus. Den var kæmpe stor og med senge i flere etager, så det var yderst komfortable 5 timer!
I Mui Ne fandt vi et sted at bo og skyndte os ellers til stranden, for at blive kølet lidt ned - lækkert med en svømmetur :)
Den sidste dag i byen stod igen på strand om formiddagen, inden vi igen havde en halvdagstur. På denne tur så vi Fairy Steams, der var klipper der rejste sig fra en lille flod og Sanddunes, der bare var kæmpe sandbakker. Turen gik afsted i en jeep, der undervejs havde lidt problemer med bremsen, men alt i alt var det en dejlig tur!
I aften tager vi en natbus videre til Na Trang, på vores tur videre mod nord. Indtil videre har Vietnam været spændende og vi glæder os til at se mere :)
- comments