Hej alle sammen.
Nu er det noget tid siden vi har opdateret, og for jer der ikke dagligt snakker med os, har vi oplevet en hel del siden.
Vi blev på øen Penang i 9 dage på det samme hostel, til sidst følte vi os som en del af den rigtig søde familie, som bor der.
Vi brugte nogle dage på stranden, hvor vi desværre ikke kunne bade, pga. jelly fish i vanden. Dagene blev lidt lange, fordi det var ulideligt varmt at ligge på stranden i lang tid uden at bade. Vi blev hurtige enige om, at nu skulle der altså til at ske noget.
Vi startede med at tage ud og se sommerfugle farmen i nærheden. Vi havde da aldrig drømt om at der fandtes så mange - og så store - sommerfugle. Vi så en som var på størrelse med Sofies hånd, hold da op for et stort insekt! Udover de mange smukke sommerfugle var der også skildpadder, fugle, fisk, edderkopper, biller, slanger, skorpioner og øglelignende dyr. Efter en tiltrængt is (der var meget varmt og fugtigt inde på farmen!) satte vi os over for at vente på bussen der aldrig kom. Tre kvarter senere valgte vi så at gå et stykke og på vejen mødte vi en fri veran/øgle/grønt bæst, som rendte rundt i en grøft. Den var sulme godt nok stor, og hvor er det sjovt at man på en lille tur hen til en anden bus, møder dyr som denne. Det skal vi vidst vende os til!
Efter en dags afslapning valgte vi at tage ind og se national parken. Vi skulle åbenbart ikke betale for at komme ind, og det synes vi egentlig var underligt, da man ellers betaler for ALT herude. Meen, vi fandt da hurtigt ud af hvorfor… Efter at handicapstigen sluttede, skal vi da lige love for vi fortrød vores valg af fodtøj. Klip-klappere er no-go når stigen ender ud i noget værre junglesmat. For udover den kæmpe regnbyge der var kommet sen aften, aftenen før, lå der også væltede træer hen over stigen og kæmpe sten. Alt sammen skulle vi enten klatre over eller under, og vi skal da lige forsikrer jer om at balancen blev sat på prøve - satte vi en fod forkert var det farvel og tak: Til højre for os var der en meget stejl skrænt med træer sten og vand for enden, og vi gik et stykke oppe. Det skal da også lige siges at stigen vi gik på var utrolig smal, så man kunne kun gå en der.. Nå, ikke nok med at vi gik og koncentrerede os om hvordan vi skulle klare næste stykke vej, så mødte vi da også lige en pokkers masse aber. De dinglede oppe i træerne og "svingede sig fra gren til gren", vældig hyggeligt med den slags selskab midt ude i junglen. Men det var ikke det eneste vi mødte - for vi ved nu at de grønne bæster er utrolig gode til at skjule sig; da der pludselig var en, en meter foran os der begynder at kravle ned af skrænten - hej med dig! Puha. Vi nåede frem til første strand og blev godt forvirret over der ingen skiltning var. Det krævede da sit at overbevise Line om, at vi ikke skulle snuppe en båd hjem, men gå lidt videre og se hvor vi endte. Vi endte sørme det rigtige sted, selvom der var to "stier", lykkedes det os at vælge den rigtige, trods det at ingen af dem så ud til at være menneskevenlige. Men med skipper-mix og skum-julemænd hjemmefra - var der intet der kunne slå os ud (stort tak til pigerne, i reddede vores jungletur)! Og vi endte da også - tre timer senere - på "Monkey Beach". Vi når knap smide håndklædet før den første abe stod og gloede! Ikke nok med at det er et uforudsigeligt dyr, ja så havde den kun tre arme. Ikke nok med den stod der, så kom der da også lige en bagfra som også ville sige dav. Heldigvis kommer der en indfødt og jager dem væk (og sælger os en bådtur hjem). Her var det så Lines tur til at overbevise Sofie om, at vi altså ikke skulle flygte fra aberne med det samme "vi havde jo knap nok lagt os ned". Hm, så var de jo ikke anden at gøre.
Vi besluttede os for at tage hen og se en "spice garden". Det var ikke ren succes. Der var rigtig flot der og hyggeligt. Desværre var der bare overbemygget! Slet ikke til at være der. Så turen blev kort; haven var nu heller ikke så stor, men det lykkedes alligevel os at fare vild i den og gå de samme steder flere gange… Hm. Hjem igen - 20 myggestik rigere.
Så kom turen til George Town, hvor vi troede der var vild meget at se. Men hvis det skal lykkedes en, skal man vidst have privat chauffør og guide. Vi endte i et storcenter og brugte det meste af dagen der.
Da vi anden sidste nat lå trygt og godt i vores små senge, blev vi vækket af en pokkers larm. Det lød som fyrværkeri, men alle rumsterede rundt for at se hvad der skete. Vi skynder os ud for at se hvad der er på færde. Og føj for en forstrækkelse. Elledningerne ved huset overfor slår de vildeste gnister. Vi aner ikke hvad der sker og er helt rundt på gulvet. Vi aflytter bare ordre og gør som manden af huset siger: "Get ready!!". Et splitsekund senere står hele huset overfor i brænd. Vores tasker er aldrig blevet pakket så hurtigt og de vejede ikke mere end en fjer på det tidspunkt. Vi skynder os ud, for man aner ikke hvor hurtigt sådan en brænd kan brede sig. Vi bliver alle fulgt af en bagvej og langt væk. Vi står der in the middel of nowwhere og aner ikke om hostelet og brændt ned eller om det står der endnu. Vi står bare og ryster af skræk og aner hverken op eller ned. Heldigvis viser det sig at brandvæsnet havde fået slukket inden hurtigt - og selvom det brændende hus kun havde kul tilbage havde det næsten ikke nået at brede sig. Vi ryster stadig over oplevelsen, men alle var i god behold. Den efterfølgende nat lukker vi ikke et øje: "Line, hørte du den lyd??" "Sofie, er du vågen?" Da vi kommer på bussen går det da heller ikke fem flade minutter før vi begge knaller brikker.
Nu er vi på et anden hostel i Kuala Lumpur. Et skønt kvarter - eller dvs., det minder om en stor omgang slum vi er kommet hen til. Men vi mødte tre danskere da vi var ude for at spise vores daglige omgang ris. Så det er nu dejligt at vide at vi ikke er de eneste backpackere der bor her i nærheden.
I morgen skal vi ud og se twin towers og kigge os lidt omkring.
Næste gang i hører fra os befinder vi os i Australien. På fredag flyver vi, og starter med at bo på dorm, dvs. 10 personer i et værelse. Det skal nok blive godt!
Vi skal da også huske at sige mange tak for de søde beskeder i alle har skrevet på vores væg. Det er dejligt at høre fra jer og skønt at vide at i følger med herinde. Vi håber at i alle har det godt. Vi har det alle tiders og nyder hinandens selskab. Godnat.