Efter et godt stykke tid (Jaja jeg ved det godt) kommer jeg igen med et oplæg. Jeg er ankommet til Sydney nu, men inden jeg fortæller om dette, vil jeg lige lave en konklusion på mit fantastiske ophold i Zimbabwe. Da jeg ikke liiige kan huske det hele i korrekt rækkefølge, får i det i stedet bare i én smørre.

Den sidste uge bød på lige så mange spændende ting som de sidste 3. Vi var på Nightencounter, hvor vi ved 5'tiden kørte ud i Jeeps, med T'erne (Nogle af de større løver), og fulgte dem gennem bushen nogle timer, for at se om de kunne fange et bytte eller i det mindste jage. Desværre valgte de i stedet, at lege mere med hinanden end at kigge efter mad, men da de så endelig kom lidt igang med at jage lidt gnuer og zebraer, var det en fed følselse, og bare det at køre rundt i bushen mens der var solnedgang var så smukt.

En af dagene tog vi på drop-in centeret i Gweru, som er et sted hvor alle gadebørnen kommer engang imellem og får mad, laver smykker, spiller fodbold og i det hele taget kommer lidt væk fra deres ellers lidt kedelige tilværelse. Jeg troedede jeg havde set det meste af Zim, da vi var på børnehjem, men aldrig har jeg mødt så fantastiske og modige børn/unge som vi gjorde på drop-in. Vi startede med en rundtur i byen, for at se hvor de sover og holder til, og puha for en øjenåbner! De boede bogstaveligtalt i en losseplads. Skrald alle steder, og deres lille selvlavede ''hjem'' var bygget af rester fra bildele, papkasser og andet ukendeligt materiale de nu lige kunne få fat i. Får stadig ondt i maven, når jeg tænker på det. Lidt senere på rundturen, mødte vi en af børnene - han har nok været omkring 10 år - som lå og sov midt på gaden efter formegentligt at have været oppe hele natten for at lede efter arbejde.. Bagefter gik vi tilbage til centeret og lavede smykker ellers tegne osv, så fik de mad og til sidst gik vi hen på en græsplane og spillede fodbold. Jeg skulle selvfølglig være med og vise mit super talent, men for faen hvor følte jeg mig dum, for de gav mig godt nok baghjul. I sidste ende, så var den dag, nok en af de bedste og mest lærerige jeg fik. Det er ret spændende for mig, der er vandt til arbejde med børn i samme alderstrin der hjemme, at se hvilke forskelle der er. Man skulle tro, at de her børn kun tænker på dem selv, og kun sørger for dem selv, men de er som een stor familie, og hold da op hvor blev jeg rørt da en af drengene havde fået en pose æbler, han delte dem ikke kun ud til de andre gadebørn, men også til os frivillige. Selvom han kunne have beholdt dem alle selv, fik han kun et. De her børn har absolut ingenting, og alligevel er de så generøse. Det er en oplevelse jeg sætter jeg stor pris på, og jeg håber det bedste for de unger, for det er ikke en nem fremtid de har at gå i møde. Desværre.

Sidst på ugen var alle næsten væk, da de var på alle mulige forskellige slags ture, så derfor stod disse dage i hyggens tegn. Om fredagen besluttede Amanda og jeg, at lave en pizzaaften for dem der var tilbage, og det var til stor glæde for alle! Dagen efter holdt vi ''bio for to'' blink blink.. Her lagde vi vore madresser på gulvet, lavede en ordentlig skål popcorn, spise slik, chokolade, chips og drak sodavand, alt imens vi så Løvernes konge. Ren og skær afslapning.

Om lørdagen kom resten af vores lille abegruppe hjem, så der holde vi fest med alt for meget jungle-juice (Vodka og alle typer juice) og om søndagen tog vi så ud i bushen og skød efter diverse dåser og træer. (De har simpelthen så mange forskellige gevære) Om aftenen sad vi bare og råhyggede med drinks og en masse snak. Det var den bedst tænkelige afslutning på en ubeskrivelig rejse.

Alt i alt en fuldstændig fantastisk og over alt forventning tur til det afrikanske. Med en masse spændende oplevelser, skønne mennesker og ikke mindst arbejde med nogle af de mest facinerende dyr jeg kender til.

En masse kærlighed til AP og tak for alt. Det bliver nok ikke sidste gnag vi ses ;-) <3