Profile
Blog
Photos
Videos
Om 4 dage går turen til Kina. Et halvt år skal gå med arbejde, oplevelser, nye bekendtskaber, forhåbentlig lidt pole træning, og selvfølgelig lidt fest og sjov.
Kan ikke vente med at spise mig mæt i dumplings (kinesisk ret) og hvad Kina ellers har at byde på, men lige nu står menuen på tarteletter, stegt flæsk, kaj kager og ikke mindst den sidste høst danske jordbær.
Kufferten er ikke helt pakket endnu, men er allerede godt fyldt op. Mine små fødder skal forkæles i Kina med masser af sko og stiletter i str. 35, så ved allerde nu kufferten bliver presset på hjemrejsen.
Jeg ved fra mit sidste besøg i Kina, februar 2010, jeg ikke er meget højere end kineserne, så jeg skal ikke være bange for at slå hovedet på lavthængende skilte i metroen eller når jeg skal ud af togene. Mine rejsekammerater fik derimod pådraget sig nogle gevaldige buler i panden. Og jeg kan nå gulvet når jeg sidder på toilet. Så jep, Kina er lige et sted for mig.
Helt præcist går turen til Tianjin som ligger mellem Beijing og Shanghai. Det er en moderne by med metro og butikker som h&m og Zara. Jeg skal være hjælpelære i engelsk på Cathay Future Children Center, en moderne skole med utrolige faciliteter. Vi er en gruppe på 20 fra alle dele af DK som rejser sammen. Vi skal arbejde og bo sammen det næste halve år. Hvordan vi helt præcist skal bo i Kina ved vi ikke, kineserne er meget gode til at ændre location og planer i sidste øjeblik, så intet er sikkert før man står der. Jeg vil fortælle om skolen og hvordan vi bor når jeg er i Kina.
De sidste fire dage må gerne gå hurtigt, for jeg kan næsten ikke vente!
- comments