Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 5 stive timer paa internetcafe med mailskrivning og skypedates, er det nu tid til endelig at faa opdateret bloggen.
Vi er kommet godt til Bangkok, og efter lidt forvirring ved graenseovergangen blev vi heldigvis lukket ind i landet paa et 15-dages visum. :)
Nu vil vi lige fortaelle lidt om de sidste par uger, som vi har tilbragt i spaendende og specielle Cambodia: Efter det til tider lidt hektiske tempo i Vietnam, traengte vi til en ordentlig slapper, saa vi valgte at tage en bus direkte til stranden sydpaa i Cambodia til en by, der hedder Sihanoukville. Her forkaelede vi os selv i stor stil, og vores behov for afslapning blev i den grad opfyldt. Saa vi noed nogle skoenne dage ved vandet med massage (en billig - men fantastisk - omgang af slagsen!) og masser af is og shakes i lange baner. Selve Sihanoukville var dog ikke noget at raabe hurra for, og vi fandt miljoeet med de mange gamle, hvide maend og asiatiske prostituerede og ladyboys en kende frastoedende. Saa vi underholdt os selv med en god bog og laekker mad et stykke vaek fra dette scenarie.
Fra Sihanoukville tog vi med bus til Phnom Penh, hovedstaden. Denne bustur var imidlertid desvaerre ikke den helt store succes; ikke paa grund af den evige (og ganske frygtelige) karaoke, der bliver fyret op for i samtlige cambodianske busser, men fordi Signe blev syg med en rigtig ubehagelig diarre, da turen just var startet. Det var selvsagt enormt traels at vaere paa farten, naar man havde det saadan. Men efter et par dage i Phnom Penh var Signe paa hoejkant, og derfter havde vi heldigvis tid til at opleve en baade rig (rent kulturelt) og meget fattig storby. Vi var ude og se det tydeligste minde om Cambodias forfaerdelige fortid under Pol Pot-regimet, nemlig det saakaldte "Killing Fields" beliggende lidt uden for byen. Betegnelsen kommer af, at stedet er en mark, hvor tusindvis af mennesker, isaer kvinder og boern og andre "uoenskede" af regimet, blev henrettet paa grusomste vis og smidt i massegrave. Det var naturligvis en staerk oplevelse at vaere der, isaer fordi stemningen i omraadet var meget trist, og fordi det er skraemmende, at det hele skete for blot 30 aar siden.
Derudover besoegte vi Phnom Penhs kulturelle perle, Royal Palace og den dertil hoerende Silver Pagoda, som var et flot syn med al deres pomp og pragt.
Vi tog derefter videre til Siem Riep, som ligger lige op til de beroemte Angkor-templer. Disse templer er i sandhed Cambodias stolthed og nationalsymbol (hvilket landet ogsaa har brug for, dets historie taget i betragtning) - og med god grund! Templerne udforskede vi fra tuk tuk og paa en cykeltur en anden dag, og det var meget fascinerende at opleve disse enorme bygningsvaerker. Ankor Wat, det stoerste af templerne, er kendt for at vaere smukkets ved solopgang, og vi valgte da ogsaa at tage ud og se det smukke tempel efter en lang aften i byen og en Angkor-oel eller to ;)
Og nu befinder vi os som sagt i Bangkok. Vi glaeder os til at opleve byen de naeste par dage og moedes med nogle piger (Anne Sophie og Line) fra Odder. Den kaempestore by er naturligvis lidt forvirrende her i starten, men vi er fortroestningsfulde.
Efter Bangkok og inden vi drager sydpaa til Malaysia, satser vi paa at tage ud til en mindre by, Kanchanabury, hvor vi haaber paa at opleve noget af Thailands vilde natur, ride paa elefanter og rafte. Alt for nu. Nyd det dejlige, danske vintervejr, ligesaa meget som vi nyder vores 30 graders solskilsvejr :)
- comments